Det sidste ord

Er det mund nu?

Kigger mig i spejlet. Jeg kan ikke holde det ud meget længere. Jeg skal væk her fra, og det er snart! Psykologen virker ikke, og sociale medier ødelægger den smule glæde jeg har bygget op, i den her uge. Jeg elsker musik, men det virker heller ikke mere. Mine så kaldte klassekammerater er efter mig hele tiden. Jeg har ingen venner, og dem jeg havde gider mig ikke mere. Mine lærer tror jeg er en sund og rask glad pige, der smiler hver dag. "Idioter! Jeg tager sku da en "maske" på hver dag jeg skal i skole! Fæhoveder!" tænker jeg. Jeg går ned i køkkenet og henter en kniv og tager æsken hvor der står Panodil på. Så går jeg ud på badeværelset og tømmer æsken med Panodillerne i hånden, og sluger dem. Jeg tager så kniven og ridser et hjerte i armen. "Hvorfor tror alle at jeg er glad bare fordi jeg har en kæreste" tænker jeg og ridser et dybt sår, så blodet langsomt løber ud. "Hallo... Hallo" siger en stemme højt i mit øre. Jeg åbner øjnene på klem. En mand i kittel, fortæller mig at jeg er meget heldig. For hvis de var kommet meget mere forsent ville jeg havde været død. "Det var sku også meningen" tænker jeg små surt. Lasse holder min hånd og jeg kan se at han har grædt. "Hvorfor fortæller du mig ikke når du får sådan nogle flip?" spørger han og hans stemme knækker. Han knurre min hånd. "Du må aldrig gøre sådan noget igen. Du må ik'!" græder han, men mener hvad han siger. "Det kan jeg altså ikke love" siger jeg halvhjertet. "Når men det skal du! Er du klar over hvor bange du gjorde mig?" siger Lasse hårdt. "Måske har du det hårdt, men hvad med mig? Tænker du overhovedet på hvordan jeg har det med, at du lægger her?" siger han lidt for højt. "Lasse jeg gider ikke diskutere med dig, det ved du" siger jeg og får en klump i halen, for han har ret. Tænker jo ikke på ham. "Skat... Jeg kan bare ikke klare det her længere!" siger jeg mens tårnede presser på. "Skat altså!" siger Lasse og krammer mig. "Jeg elsker dig!" Mere når jeg ikke at sige før alt bliver mørkt. "Panodillerne har hjulpet!" tænker jeg.