Aldrig prøv

Kapitel 74

Jeg vågnede med dynen halvt på. Mine hår rejste sig på mine arme, og jeg frøs. Jeg kiggede over på Anthon, som tydeligvis havde været vågen i et stykke tid. Han lå og røg i sengen, iført et par bukser.

Vinduet var åbent og gardinet flyttede sig i takt med vinden. Det forklarede hvorfor her var så koldt.

"Godmorgen," sagde jeg og sendte ham et svagt smil.

"Godmorgen," mumlede han og pustede røg ud i værelset.

Jeg hadede at se ham ryge. Han havde gjort det længe, og han ville uden tvivl blive ved.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor meget jeg ønskede ham at stoppe. Dog måtte jeg indrømme, at det også var rimelig frækt, når han røg.

"Du ved godt du ikke burde ryge," sagde jeg og kiggede alvorligt på ham.

"Hvorfor?" svarede han koldt og kiggede forvirret over på mig.

"Du ved... det er ikke sundt," sagde jeg usikkert. Jeg skulle aldrig have startet den her samtale.

"Hvad så? Det er der så meget andet, der heller ikke er," svarede han og satte sig op.

"Du kunne dø af det?"

"Dø af at ryge?" sagde han og løftede øjenbrynene.

"Du ved hvad jeg mener..." sagde jeg en smule irriteret. 

"Du overtænker Kamille," sagde han og rejste sig fra sengen, for at slukke hans cigaret. Han lagde skoddet i askebægeret på kommoden og fandt en ny sort T-shirt i sit skab.

Jeg trak på skuldrene. Han havde nok ret.

"Og desuden, er det sådan jeg er," mindede han mig om, idet han trak trøjen over hovedet.

"Jeg ryger så meget og så længe jeg vil," påpegede han og samlede mine underbukser op fra gulvet.

Jeg havde helt glemt at tage dem på, efter i går aftes. Han smed dem på sengen og jeg tog imod dem. 

"Men..," fik jeg lige sagt, før Anthon stoppede mig.

"Sådan er det bare Kamille."

Jeg nikkede svagt til ham, og ville ikke køre mere i det. Lige meget hvad, kunne jeg aldrig overtale ham til, at kvitte smøgerne.

Anthon lukkede vinduet imens jeg fik tøj og underbukser på. Han gik fortumlet rundt på værelset, men stoppede foran min kuffert. Han kiggede lumskt på mig, og bøjede sig ned, for at samle noget op.

"Hvad er det her?" spurgte han, og holdt det sæt undertøj op Mille havde købt til mig.

Jeg havde glemt alt om, at have taget det med. Jeg smilte for mig selv. Hvad skulle jeg svare?

"Det er også lige meget," sagde han, da jeg ikke svarede.

"Men jeg ville ikke have noget imod, at se dig i det," sagde han og lagde det tilbage i kufferten.

Han smilte til mig og tog min hånd.

"Kom med ned, så laver jeg morgenmad til os," sagde han og åbnede døren.

Hånd i hånd, gik vi ned af gangen sammen. Jeg kunne ikke lade være med at smile.
Gud, hvor han gjorde mig glad i låget.

Note:
SOS - jeg skal til kbh her på søndag i en hel uge og er derfor bange for, at jeg ikke får tid til, at opdatere.
HVAD SKAL JEG GØRE ??? 😅😅😅

HUSK AT LIKE