Blændet.

Lige efter ulykken

Det bipper fra forskellige steder i rummet, der dufter meget rent og jeg kan mærke jeg ligger ned. Alt er sort, og jeg prøver mit bedste at åbne mine øjne, men det er som om, at der intet sker. "Åh, du er vågen, gudskelov, hvor er jeg glad for at du er vågen" siger en meget velbekendt stemme, jeg mærker personens bløde lange fingre på min hånd. "Kan du høre mig skat? Det mig, mor". Jeg føler glæden sprede sig ud i min krop, og jeg smiler. Hun klemmer min hånd. "Hvad er der sket mor? Og hvorfor er alt sort? " der går lang tid før hun svarer. "Kan du ikke åbne øjnene? " siger hun med en skinger stemme. Jeg prøver, og jeg kan mærke mine øjenlågs bevægelse, men jeg kan stadig intet se. "Jeg kan ikke se noget. " Hun svarer med en rolig men bekymret stemme. "Lægerne sagde at der var en risiko for at dette ville ske. " "Er jeg blind? ", jeg hører hende tage en dyb indånding, men inden hun når at svarer åbner døren, og jeg kan høre fodtrin. "Sovet godt Maya? Jeg er dr. Christensen, og jeg er her bare lige for at tjekke op på hvordan du har det. " Jeg siger ikke noget. "Hun kan ikke se noget. " Hører jeg min mor sig mens hun holder min hånd en lille smule strammere, som om hun ville sikre mig at hun stadig var der. "Okay, jeg prøver lige at tjekke hende, og så tager jeg nogle prøver for at se om der eventuelt skulle være noget andet der ikke er som det skal være. " Han kører min seng op, så jeg sidder oprejst. "Jeg prøver lige at se på dine øjne, så kan du prøve at åbne dem for mig? " Jeg prøver at åbne dem, men denne gang er det som om at de er limet fast. "Jeg kunne lige før" siger jeg ophidset, og jeg prøver kun at fokusere på at åbne mine øjne. "Bare rolig, det kan bare være fordi din krop er udmattet, jeg løfter bare lige selv. " Jeg mærker hans hånd forsigtigt trække op i mit venstre øjenlåg. "Godt, kan du prøve at kigge op for mig? " Jeg prøver, men det er meget sværere at gøre når man ikke kan se. "Fint, og så ned i gang. " Efter han har kigget på min øjne, spørger han ind til om jeg har nogle smerter andre steder i kroppen. "Jeg har en smule hovedpine, ellers er der ikke noget. " "Fint, jeg sørger for at du får lidt smertestillende, så tager jeg lige nogle prøver og så tror jeg vi er færdige her. Kan jeg snakke med dig, Linda Frost, lige ude foran? " "Jo selvfølgelig, jeg er tilbage lige om lidt skat. " Hun slipper min hånd, og jeg hører dem gå ud af døren.

   Senere samme dag fortæller mor mig, at der er en meget lille chance for at jeg vil få synet tilbage. "Men du har været heldig, lægerne siger at resten af din krop fungere perfekt. " Selvom min mor er lettet, så føler jeg mig tom. Jeg har kun været blind en enkelt dag, og jeg er allerede træt af ikke at kunne se noget. "