Aldrig prøv

Kapitel 94

Da det gik op for mig, at jeg havde sat herude i en hel time, tændte jeg endelig for bilen og kørte hjem.

Mine forældre var overraskende nok stadig oppe og mødte mig med åbne arme, da de så hvor forfærdelig jeg så ud. Jeg fortalte dem det hele. Om hvordan han havde udnyttet mig, og om videoen. Jeg sad og græd i min mors arme hele aftenen. Overraskende nok ville de gerne trøste mig. Selvfølgelig var de skuffede over mig, men mest af alt var de sure på Anthon. Jeg vidste de ville hævne sig. Jeg var jo deres et og alt.

Da jeg havde grædt så meget, at mine øjne var blevet røde, ophævede og min mors skulder helt våd, besluttede jeg mig for at gå ind og sove. Jeg havde oplevet for meget på en gang, hvilket fik alle mine problemer til at flyde sammen. Jeg kunne ikke mere. Jeg ville ikke tilbage til skolen - i hvert fald ikke lige foreløbigt. Ikke før Anthon var ude af vejen. Jeg kunne ikke se ham i øjnene. Dog vidste jeg, at jeg blev nødt til at komme i skole snart, da mine eksaminer var lige på trapperne.
Værst af alt var dog, at jeg var tilbage til mit gamle liv nu. Hvem havde jeg nu at være samme med? Alle hadede mig igen. Mille og Stefan var de eneste der forstod mig. Men jeg havde ikke set så meget til dem begge to, her på det sidste.

Jeg græd mig selv i søvn den aften. Aldrig nogensinde havde jeg grædt så meget. Aldrig nogensinde havde jeg grædt over en dreng. Men det var jo klart jeg græd. Jeg var fuldstændig knust. Her havde jeg gået og troet han var mit et og alt. At han elskede mig trods mine fejl, lige såvel som jeg også gjorde. Vi havde været igennem så meget. Vi havde gjort hinanden til bedre personer - eller det troede jeg. Indtil alt viste sig at være en løgn. Skuespil var han god til. Det måtte jeg give ham. Men om jeg nogensinde tilgiver ham? Det er jeg bange for, aldrig kommer til at ske. Han havde bygget mig op, gjort mig stærk, for så at smadre mig totalt, og rive alt det ned vi havde. Det kunne jeg aldrig tilgive ham for.
Jeg troede på ham hele vejen igennem. Jeg havde ikke som det mindste overvejet, at han ville gøre dette imod mig. Sådan var han ikke. Anthon havde nok ret. Jeg var for naiv til at indse, at han hele tiden havde været et dårligt selskab. Dog var han så manipulerende og overbevisende, at det hele føltes så ægte.
Jeg elskede ham virkelig. Og det værste er, at jeg også troede han elskede mig.

-

Da det blev mandag, begravede jeg mig under flere lag tøj og dyner. Jeg havde det så dårligt. Jeg kunne ikke overskue noget, og var stadig påvirket af det Anthon havde gjort imod mig. Jeg kom nok ikke over det lige foreløbigt.
Da det blev fredag lå jeg stadig hjemme. Mille kom over for at tjekke til mig. Vi snakkede i flere timer og hyggede os med en god film, så jeg kunne glemme alt om Anthon for en kort stund. Men vi så en kærlighedsfilm, og mine øjne fyldtes med vand, da kvinden i filmen fandt hendes mand med en anden kvinde. Jeg prøvede at skjule mine tårer, men havde en fornemmelse af, at Mille bemærkede det. Da klokken var ca. 20:00 tog Mille hjem. Jeg gav hende det største kram før hun gik, og takkede hende for at komme over.

Ligesom jeg troede jeg var begyndt at glemme alt om Anthon og komme videre, var der noget i mig, der fik mig til at bryde ud i gråd. Det var lørdag aften og jeg lagde i min seng og stirrede op i loftet, ligesom jeg havde gjort næsten hele ugen. Jeg græd. Det hele blussede op igen, og mine tårer gjorde min pude våd.
Jeg fortalte mig selv at alt nok skulle gå, og at jeg skulle komme videre, men jeg kunne ikke stoppe med at græde. Mine forældre var på arbejde, så der var helt stille i lejligheden.
Jeg rejste mig fra sengen og tørrede mine tårer væk. Jeg tog et par sorte bukser på samt en trøje, og tog et ordenligt lag makeup på, for at dække mine hævede øjne. Jeg lagde en tyk eyeliner og flere lag mascara. Aldrig havde jeg haft så meget sort makeup på. Jeg nærmest lignede de andre piger fra Pyton lige nu. 
Jeg gik ud i stuen og åbnede et stort glasskab, hvor mine forældre gemte deres alkohol til familiefester. Jeg rev de mange flasker ud af skabet og satte dem på stue bordet. Jeg åbnede flere af dem, og drak så meget jeg kunne af alle flasker. Der stod en flaske vodka i skabet jeg havde overset, og tog den ud. Der var dog kun en bundslat tilbage, men jeg bundede det alligevel. Jeg kiggede ivrigt efter mere vodka, men der var ikke mere. På min jagt efter mere vodka, fandt jeg i stedet en pakke cigaretter og en lighter i skabet. Det var sikkert min fars. Han havde bare ikke røget i over 10 år. Mon han gjorde det i smug? Jeg tog pakken og lighteren og tændte en cigaret. Jeg var så pisse ligeglad med alt lige nu, og det eneste jeg havde lyst til var, at drikke mig fuld. Da jeg inhalerede første gang hostede jeg på livet løs. Smagen var forfærdelig, men med tiden blev jeg god til at indhalere, og jeg røg cigaretten færdig, mens jeg drikkede af de mange forskellige flasker alkohol.

Jeg måtte hen til Pyton. Jeg havde brug for at snakke med Stefan, selvom jeg næsten lige havde snakket med Mille. Han var der altid, hvis jeg manglede hjælp. Jeg lod flaskerne stå spredt ud på stuebordet og satte mit hår op. Jeg gik ind på mit værelse og greb fat i en sort hætte trøje, som jeg tog på, så man ikke kunne se mit hår. Det var flere år siden jeg havde haft den på. Hættetrøjer gik man ikke just med herhjemme. Jeg kiggede mig i spejlet og lod en tårer trille ned af min kind. Jeg så forfærdelig ud. Jeg havde svært ved at genkende mig selv, som jeg stod her og stirrede på mit spejlbillede.

Jeg tog pakken med cigarretter samt lighteren i min lomme, før jeg gik ned af trapperne i opgangen med tunge skridt. 

Jeg måtte afsted, inden det blev for sent og mine forældre dukkede op.

HUSK AT LIKE