The distance says a lot

Hjem...

Jeg vågnede op af en høj lyd. Jeg satte mig op, og så at det var alarmen. Det ville sige at klokken var 07.00. Jeg tog min mobil op, og slukkede alarmen. Jeg havde en underlig følelse i kroppen. Det kunne selvfølgelig have noget at gøre med, at vi skulle hjem idag. Jeg fik lidt tårer i øjnene af tanken. "Godmorgen DKN" sagde pigerne, og satte sig op. Jeg skyndte mig at tørre mine øjne. "Godmorgen" sagde jeg og smilede til dem. Vi tog noget tøj på. Jeg tog min grå hættetrøje og sorte bukser på. Det var det mest behagelige når man skulle kører langt. "Skal vi gå ind og få noget at spise?" Spurgte jeg. Pigerne nikkede. Da vi kom ind sad de andre allerede ved bordet og spiste. "Godmorgen piger" var der nogle der sagde. "Godmorgen" svarede vi. Vi satte os ned og tog noget mad.

"Er I ved at være klar?" Spurgte far da vi var færdige med at spise. Vi nikkede bare, og gik så ud i teltet. Vi havde pakket det hele. Det gjorde vi jo i aftes. Vi rullede dynerne sammen, tog puderne, og gik indenfor med det. Far pakkede teltet sammen. Vi satte os over i sofaen, og efter 5 minutter max, kaldte mor. "Piger, vi skal kører nu". Vi rejste os op, og gik ud i gangen for at tage sko og jakke på. Vi gik ud til bilen, og jeg fik smidt min jakke ind. "Farvel farmor. Farvel farfar" sagde jeg og krammede dem. De krammede mig tilbage. Hvor ville jeg savne deres kram. Jeg gik over til faster, onkel, William, Melia og Patrick. "Farvel" sagde jeg også til dem og krammede dem. "Farvel DKN" svarede de. "Vi ses snart igen" sagde faster. Jeg smilede til hende. Lige da jeg vendte mig rundt mod bilen, så jeg Kjell-Erik, Gerd-Anne, Emma, Marcus og Martinus komme gående. Tænk at de var stået så tidligt op, for at sige farvel til os. Jeg løb over til Martinus og krammede ham. Han stoppede op, mens vi stadig krammede. De andre gik videre. Jeg slap ham igen. Jeg begyndte at få tårer i øjnene. "Du må ikke græde DKN" sagde han og tørrede mine tårer væk. Jeg smilede lidt til ham. "Du må huske på at det ikke er et farvel, men bare et vi ses" sagde han. Jeg grinte lidt af hans kommentar. "Det er bare svært" sagde jeg. Han trak mig ind til ham igen. "Vi må bare skype så tit vi kan" sagde han. Jeg nikkede i krammet. "DN, vi skal kører nu" kaldte far. Jeg slap Martinus igen. "Vi ses snart Martinus" sagde jeg. Han nikkede. "Husk jeg elsker dig" sagde han. Jeg smilede. VI gik over til de andre. Jeg krammede Kjell-Erik og Gerd-Anne. "Farvel DN" sagde de. "Farvel" svarede jeg. "Farveeeeel" sagde Emma da jeg krammede hende. "Vi ses" sagde jeg til hende. Til sidst var det Marcus. "Farvel Marcus" sagde jeg og gav også ham et kram. "Vi ses forhåbentlig snart igen" sagde han. Jeg gav slip på ham, og satte mig ind i bilen. Til sidst sad vi alle i bilen, og begyndte langsomt at kører. Jeg fik tårer i øjnene igen.. Hvorfor skulle det også være så svært at sige farvel til nogle. Jeg vendte mig om, og kiggede ud af bagruden. Jeg så Martinus lave sådan et 'ring til mig' tegn. Jeg smilede og vinkede til dem. Jeg vendte mig først om igen, da vi ikke kunne se dem længere. "I ses snart igen DKN" sagde Clara til mig. Jeg smilede til hende. "Forhåbentlig" svarede jeg. Michelle kiggede også hen på mig. "Jeg er så glad for at I kom" sagde jeg til dem. "Jeg er glad for at vi kunne" sagde Michelle. Jeg kiggede ud af vinduet, og faldt ret hurtigt i søvn. Jeg drømte om Martinus. Ham, Marcus og Kjell-Erik kom til Danmark.

Pludselig vågnede jeg. Jeg kiggede ud af vinduet. Vi var ikke i Oslo endnu. Jeg kiggede på GPS'en. Der var stadig 5 timer til vi var der, hvilket ville sige, at vi havde kørt i ca 5 timer. Jeg kiggede på over på pigerne. De sov. Jeg kiggede om på Martine og Christopher. De sov også. Så kiggede jeg frem. Mor og far sov ikke, men de snakkede sammen. Det ville også være underligt hvis far sov, for det var ham som kørte bilen. Jeg tog mine hørertelefoner i, og satte Danmarks top 50 på.

________________________________

Heeeeeej!
Jeg er ked af at jeg ikke har fået opdateret, men jeg har ligget syg de sidste par dage.. Begynder at opdatere igen, wiii!

Og tusinde tak for 933 læsninger! Hold da op! Jeg er utrolig glad for at I gider læse det jeg skriver?!❤