Efter et par timer nåede vi til Oslo-færgen. Vi kørte om bord, og gik op i sådan en slags kantine. Vi fik noget mad, og gik ellers bare rundt og hyggede os på færgen. "DN, I må gerne gå rundt alene, hvis bare I husker at vi skal mødes ved bilen om 30 minutter" sagde mor. Jeg nikkede. Pigerne og jeg gik. "Hvad skal vi lave?" Spurgt jeg. De trak på skuldrene. "Ej, skal vi ikke tage sådan nogle instagram billeder her?" spurgte Michelle, da vi stod på ved sådan et hegn, hvor man kunne se det blå vand, og den blå himmel. "Jooooo" svarede Clara og jeg. Vi tog tit nogle instagram billeder når vi var sammen. "3, 2, 1, posere!" Sagde Michelle da hun tog et billede af mig. Jeg begyndte at grine lige da hun tog billedet, for jeg kunne virkelig ikke tage det seriøst. "Må jeg se?" Spurgte jeg da hun havde taget det. Hun nikkede, og viste mig billedet. "Ej, det blev da godt" sagde jeg.
Da vi alle tre havde fået taget billeder, gik vi tilbage til bilen. Vi satte os ind, og 5 minutter efter, skulle vi kører ud af båden. Jeg lagde et billede af både Clara, Michelle og jeg på instagram, som vi havde fået en sød kvinde til at tage. Til billedet skrev jeg: "Tak for 14 super gode dage med nye venskaber, og tak til jer to, for at komme og overraske mig❤". Jeg taggede William, pigerne, Marcus og Martinus. Efter 10 minutter havde William og pigerne liket, og lige pludselig fik jeg en notifikation, hvor der stod "@marcusandmartinus har kommenteret dit billede". Jeg trykkede mig ind på notifikationen, og kiggede hvad de havde skrevet. Der stod. "Tusinde tak for nogle gode dage, og tak for dit venskab😏❤". Jeg likede deres kommentar. Efter max 1 minut, fik jeg 5 nye følgere, og en masse kommentarer på, om jeg kendte Marcus og Martinus. Jeg lod vær' med at svare, og lagde min mobil fra mig. Pigerne og jeg besluttede os for at lege sådan en bynavne leg. Det var ret sjovt. "DN, det er din tur med en by der starter med T" sagde Michelle. Jeg tænkte lidt. "Trofors" sagde jeg så. Pigerne begyndte at grine.
Efter 1 time cirka, var vi kommet hjem til Roskilde. Jaer, pigerne boede ikke i Roskilde. Michelle boede i Haslev, og Clara boede 10-15 minutter uden for Roskilde. Det var helt rart endelig at være hjemme, men jeg savnede allerede Trofors. Vi nåede lige at tage vores tasker indenfor, da jeg fik en besked fra Martinus.
Samtale:
Martinus: Hej smukke! Er I kommet hjem?
Mig: Heeej! Jaa, vi er lige kommet ind af døren💛
Martinus: Dejligt. Jeg tænkte på om I ville skype? Marcus og jeg har ikke rigtig noget at lave lige nu, og så ville det også være rart lige at snakke med dig igen❤
Mig: jo, det kan vi da godt💛
Samtale slut."Piiiiiger?" Spurgte jeg. "Ja?" Svarede de. "Ville I med ind og snakke med Marcus og Martinus?" Spurgte jeg. De nikkede og smilede. Vi gik ind på mit værelse, tændte min MacBook, og ringede Martinus op på skype. "Heeeeej piger" sagde Marcus og Martinus. "Halløj" svarede vi. Vi snakkede i lidt over 1 time, da der var nogle som kom ind på mit værelse. Vi kiggede op. Det var Christopher som var kommet ind. "Hvem snakker I med?" Spurgte han. "Marcus og Martinus" svarede jeg. Han kom ind foran kameraet. "Hej" sagde han. "Hej Chris" svarede de. "Må jeg være med?" Spurgte Christopher mig. "Ja" svarede jeg. Han satte sig foran mig, og lænede sig op af mig. Vi snakkede med dem i ca 1 time mere, da klokken blev 22.30. "Nåh, vi går i seng nu" sagde Marcus. Martinus nikkede. "Vi kan da bare snakke imorgen så?" Sagde Christopher. Jeg grinte af ham. "Det kan vi" svarede Martinus og grinte. Vi sagde farvel og lagde på. Christopher var på vej ud. "Godnat Chris" sagde jeg. "Godnat" svarede han. Da han havde lukket døren kiggede jeg på pigerne. "Skal vi ikke også gå i seng?" Spurgte jeg. De nikkede. Vi tog nattøj på, gik ud og børstede tænder, og gik i seng. Det havde jo været en lang dag.
YOU ARE READING
The distance says a lot
ФанфикDN er på ferie i Norge med sin familie. En dag møder hun så en pige. Denne pige er ikke bare en pige, men en helt særlig pige, som gør at DN's liv ændre sig en del. Læs historien for at finde ud af mere:))