Jeg blundede med øjnene og kunne ikke rigtig fokusere ordentligt. Efter at have klemt øjnene i et par gange, fik jeg endelig synet tilbage. "Mama!" hørte jeg Tori råbe og jeg rejste mig, alt for hurtigt op, og var ved at vælte igen, men fik balancen igen. Jeg kiggede rundt og så en masse mennesker stå omkring mig. Der var kameraer og mennesker overalt. "Ma'm, er du okay?" "Er du kommet til skade?" "STÅ DOG IKKE DER, RING TIL AMBULANCEN!" "Folkens, træd to skridt tilbage og lad kvinden få luft!"
Der var snakken overalt og jeg var so confused. Jeg kiggede rundt og var ved at vælte igen igen. En mand greb mig før jeg nåede at ramme jorden og jeg rystede hovedet og følte en smerte. "Hvad sker der" hviskede jeg lavt og klemte øjnene hårdt i. Jeg havde det som om jeg skulle til at besvime.
"Mor er du okay?" hørte jeg Tori spørge med gråd i stemmen. Jeg vendte mig om for at tage hende i mine arme og klemme til. "Tilkald en ambulance!" råbte manden der greb mig.
"Det er ikke nødvendig, jeg har det helt fint. Jeg vil bare gerne væk fra alt det her og komme videre med min datter" udbrød jeg vredt. Jeg tog Tori i hånden og gik med raske skridt væk fra menneskeflokken.
"Mama" kunne jeg høre Tori hviske og jeg satte mig ned foran hende. Hun var helt hvid i hovedet og så skræmt ud. "Det okay skat, mor er okay, okay?" sagde jeg og hun nikkede. Jeg trak hende ind i et kram og hun fik grædt færdigt. "Så du, op med humøret, så vi kan komme i biografen!" udbrød jeg og et smil kom frem på hendes smukke ansigt.
Jeg tog hende i hånden igen og vi gik hen mod biografen.
Vi valgte at se en hel masse børnefilm samlet i én film med en hel del popcorn og cola.
¤¤¤
Klokken var ved at være 18 og Jack skulle hente Tori. Nervøs? Tjo, det er vist en underdrivelse. Det er første gang at Tori skal hjem til sin far og være der i nogle dage, uden mig.. Bare ved tanken om det, har jeg lyst til at beholde hende og kramme hende hele tiden, men det er sundt at de får tilbragt noget tid sammen. Det hele er bare overvældende.. Jeg ville ønske Louis var her..
Savnet til ham var ubærlig.
Det gjorde det ikke bedre af at se alle de artikler om dem og artikler om Louis og jeg's forhold. Og vores nye "medlem" af familien. Hele verden var så chokeret over nyheden og alle de ting de har skrevet om i avisen. Og alle de opkald jeg har fået fra ukendte numre, der ville interviewe mig.. Det er alt for meget. At blive skrevet om i avisen. Det meste har været positiv. Det kom som et chok for verden, og os, at "Louis fra One Direction skal være far".
Men jeg prøver ikke at tænke på det så meget. Og Tori bliver holdt helt ude af det. Hun skal ikke være i avisen eller blive skrevet om. Det vil jeg bare ikke have.
Der blev banket på døren og jeg blev revet ud af mine tanker. Jeg rystede hovedet og gik hen og åbnede døren. Jack stod i døren med en person bag sig. Jeg kiggede skeptisk på ham og prøvede at se personen bag ham. "Rachel, det her er Mary" var det første Jack sagde, efter hvad der føltes som en evighed. Pigen hvis navn var Mary, trådte frem og smilte venligt til mig.
Jeg kiggede med store øjne på hende og var helt stum.
"Mary" tænkte jeg for mig selv. Hun var høj, blondt hår, lange ben og markerede kindben. "Hej Rachel, jeg har hørt så meget om dig! Rart at møde dig" sagde hun med den sjoveste lyse stemme. Jeg kom til at fnise og tog mig til munden.
"I lige måde" fik jeg klemt ud og gav hende hånden. "Mary er min kæreste" sagde Jack med et smil.
Nå Jack, er hun det! Nå for fanden, jeg troede det bare var en du tog med, for sjov, hjem til mig. Der fik du mig sgu!
Jeg smilte og hævede øjenbrynene.
"Må jeg lige snakke med dig?" spurgte Jack og gav hentydning til at vi skulle gå ind. Jeg sukkede og nikkede. "Tori, din far er her, skynd dig at blive færdig!" råbte jeg ind til Tori. "Hvad så?" spurgte jeg Jack da vi kom ind. Mary ventede ude i bilen.
"Jeg høre at du er gravid? Er det bare et rygte eller hvad?" Sagde han med et hævet øjenbryn. Jeg klemte øjnene hårdt sammen og bed mig i læben. "Ehm" mumlede jeg og gloede ned i gulvet. Hvad skulle jeg sige? Det står jo overalt så hvorfor ikke bare være ærlig overfor ham. "Ja, det er korrekt" mumlede jeg og lukkede øjnene. "Er det mit?" hviskede han lavt og af ren refleks kastede jeg blikket op på ham. "Undskyld, hvad?" spurgte jeg og kiggede chokeret på ham.
"Ja, er det mit barn?" spurgte han og jeg grinte. Hvorfor, det ved jeg ikke, men har åbenbart fået en tendens til at grine i de forkerte situationer.
"Det er Louis og min dreng" udbrød jeg overrasket og rystede hovedet. Jack så lidt.. Chokeret ud, som om han håbede at det var hans. Men hvordan fanden kunne det være hans, når, sidste gang vi havde sex, kom han ikke engang og før det, havde vi slet ikke sex. Så hvad fanden tror han selv.
"Okay, skulle bare lige være sikker" sagde han dumt og jeg rullede med øjnene. Sikke et fjols.
"Tori, kommer du" råbte jeg og hun kom løbende. "Daddy!" udbrød hun glad og løb ind i hans favn. "Hej min skat" sagde han og klemte til. Det er utroligt hvordan han lige pludselig er glad for at se hende og vil være sammen med hende.
Men jaja. Alle ændre sig vel..
"Vi ses love" sagde jeg og løftede Tori op i min favn. "Vi ses maman" sagde hun og jeg smilte. Jeg satte hende ned og lod hende løbe ud i bilen. "Hyg dig!" råbte jeg og fik smidt Jack ud med hendes tøj.
Jeg så dem køre væk og mærkede allerede savnet til hende.
Nu er jeg helt alene.
