"Jeg hedder Noah Emil Gjervig, og er 15 år. Til dageligt går jeg til fodbold, hvor jeg spiller for mesterskabet." Jeg kiggede på den nye dreng, der stod i søgelyset ved tavlen. "Og jeg skal så starte her idag, i 9.b, fordi at vi er flyttet." Siger han, og kigger nervøst hen over klassen. Der var noget over ham, men jeg havde ingen idé om hvad det var? Rasmus rakte hånden op. "Ja, Rasmus?" Sagde min lærer, Annabel. "Hvor tit spiller du så fodbold? Altså, er det sådan at du er helt stivbenet?" Spurgte han. Nogle grinede. Det gjorde Emma, min kæreste, der sad ved siden af mig. "Rasmus, hold tonen pænt! Ellers er det ude for døren." Annabel peger på ham, og lægger så sin arm ned, efter hun har kigget alvorligt på ham. Noah kiggede ned i jorden. "Jeg går til det alle dage i ugen, undtagen om fredagen." Siger han, og kiggede op på Rasmus. "Jeg syntes det er sejt at gå til fodbold, Noah." Siger Sean. "Hold nu kæft, Sean. Det er bare fordi du er bøsse." Rasmus ruller med øjnene, og griner sammen med Freja der sidder ved siden af ham. "Rasmus! Tal ordentligt!" Hele klassen grinede, og ærligt talt syntes jeg kun det var synd for Sean. Mig og Noah var de eneste der ikke grinede. Jeg fik øjenkontakt med Noah, og skævede til ham. "Er du allerede blevet vild med Noah, hva Sean? Nu når der kommer en ny dreng, skal han da også lige charmeres ikke?" Elias råber ned gennem klassen. Alle grinede. "Hvad har i imod homosexuele?" Siger Noah lige pludselig ud af det blå. Hele klassen blev stille. "Bare fordi han er anderledes? Er i dumme eller hvad?" Siger Noah. Åh nej... Det skulle han ikke have sagt, hvor er det synd for ham... "Er du også gay? Bøsse Noah!" Råber Elias. "Sean og Noah! Loves in the air!" Råber Rasmus. "SÅ sopper festen!" Annabel råber ud over det hele. "Rasmus og Elias, i går ned på kontoret, og det er LIGE NU!" Råber hun, og hele klassen sidder egentlig bare og kigger på Noah. Fie og Elvira sidder og hvisker, og kigger en gang imellem på Noah.
Klokken ringer ind, og vi tager vores madpakker frem. Rasmus og Elias kommer trampende ind af døren i klassen, uden nogle ligger specielt mærke til det. De kigger over på Noah, der sidder ved siden af Victoria. Rasmus sender et ondt blik til Noah, og går videre. Jeg læner mig over til ham, da han sidder lige ved siden af mig. "Noah, vil du sidde sammen med mig og Emma?" Spurgte jeg, og smilede til ham. Han smilede stort tilbage og nikkede med hovedet. Han skubbede sig hen overfor mig og Emma. Emma kiggede mærkeligt på ham. "Hvad har du ligesom gang i? Jeg gider ikke sidde sammen med en bøsse." Siger hun. "Øh hør her, Emma eller Else eller hvad du nu hed. For det første, har jeg en kæreste. For det andet, er jeg ikke til drenge, og for det tredje gider jeg heller ik være sammen med nogle der ikke har respekt for anderledes mennesker end dem selv." Siger han, og vinker til hende. Hun kigger underligt på ham, og går over til Fie og Elvira. Ærligt, så syntes jeg også hun trængte til at blive sat lidt på plads, altså Emma. Selvom jeg holder af hende, og hun er det kønneste væsen jeg nogle sinde har set, er hun sku også nogle gange en bitch. Jeg griner en smule, og giver Noah et klap på skulderen. "Sådan! Du er jo totalt frygtløs." Siger jeg og blinker til ham. "Haha. Tak! Men på min gamle skole, talte man altså ikke til hinanden på den måde!" Siger han og ruller øjne. "Hvad hedder du?" Spørger han, og tager en tår af sit vand. "Jason Hill." Siger jeg og kører en hånd igennem mit mørke hår. "Er du fra England?" Spørg Noah og smiler. Jeg nikker, og smiler. "Min far er britisk." Inden jeg når at sige mere, kommer Fie og Elvira over til os. "Hej Noah. Og Jason.." mumler Fie og griner lidt. "Hej." Noah kigger op på Fie og Elvira, men kigger meget på Elvira. "Vi tænkte på, om vi ikke måtte få din snap, Noah?" Spørger Fie, imens Elvira prøver skjuler sin rødmen bag Fie's skulder. "Jo selvfølgelig. Her!" Siger han, og viser sin snap til Elvira som står klar med sin telefon. Fie bryder ind foran hende, og skanner den. "Tak!" Siger Fie, og de går igen. Emma kommer over til os, og holder sin hånd på min skulder. "Hey, Noah? Undskyld jeg ik gav dig en chance. Du virker som en fed fyr. Må jeg sidde her?" Spurgte hun og pegede ned på sin plads. Han nikkede en gang, og lidt afvisende. "Du siger bare hvis du får brug for at blive sat på plads igen, ik?" Siger han flabet, og blinker til hende. Hun kigger lidt forvirret på ham, og griner så bagefter. "Jeg kan se du allerede har mødt Jason. Er han ik skøn?" Siger hun, og ligger sit hoved på min skulder. "Nå, så i to er kærester? Jeg får helt ondt af dig Jason." Siger Noah og kigger afvisende på Emma. Jeg kigger underligt på Noah. "Noah, rolig nu." Siger jeg og laver et tegn til Emma, der får hende til at gå over til nogle piger. "Seriøst, du fortjener bedere end det." Siger Noah og giver et ryk med hovedet over mod Emma. "Jeg elsker hende jo?" Siger jeg og kigger underligt på Noah. "Jaja, tro på det." Mumler han og sætter sig over på sin egen plads.
