Kærester eller fjender?

Kapitel 5

(Min synsvinkel)

Jeg var virkelig forskrækket. Han er burde virkelig komme ind og sidde tænkte jeg. Jeg var hel stiv i masken og min mund stod på hvid gab. Hvordan kunne nogen mennesker gå så langt over stregen?

Anders sad med hovedet gemt i sine hænder og hulkede. Harry sad bare og stirrede på ham. Jeg kunne se på Harry han var sur men meget overrasket. Jeg opdagede jeg sad og rystede af skræk. Harry kiggede på mig. Han sendt mig et lille smil som hurtigt forsvandt igen.

"Hey det er okay" sagde han beroligende og tog min hånd.

Jeg så ham i øjnene og holdte op med at ryste. Jeg følte mig tryg her på Harry's skød. Jeg så over på Anders igen.

"Hvorfor gik du egentlig ikke til politiet da Sofie tvang dig til at bortføre D/N?". "Harry hvad skulle jeg gøre jeg havde ingen beviser på hendes plan og hun truede jo ikke med at skyde mig hun truede med at begåslevmord og det er der ikke nogen lov for". "Hvorfor sagde du ikke noget til mig?" Spurgte Harry. "Fordi hun sagde hvis jeg ikke var med på plan eller fortalte det til nogen så ville hun begå selvmord og jeg elskede hende det ved du". "Ja det ved jeg men det er ikke nogen undskyldning" sagde Harry vredt. "Det ved jeg men jeg elskede hende" sagde Anders lidt mere bestemt. "Det er ikke nogen undskyldning" gentog Harry lidt højrere. "Jeg ved du ville have gjort det samme hvis det havde været D/N der turede dig" råbte Anders og rejste sig op.

(Harry synsvinkel)

"Anders stop så det ville D/N aldrig gøre" råbte jeg og puffede lidt til D/N.

Hun rejste sig op. Jeg trådte ind foran hende for at forsvare hende hvis nu Anders skulle gå amok.

"Jeg prøvede bare at for dig til at forstå hvorfor jeg gjorde det" råbte Anders. "Gå hjem jeg gider ikke den her diskusion mere". "Hold nu op. Indrøm det dog du ville have gjort det samme" råbte han rasende. "Stop" skreg D/N.

Jeg vendte mig om og så på D/N. Hun rystede meget og tårnene trillede om kamp ned ad kinderne på hende.

"Hey Hey Hey det er okay babe" sagde jeg trak hende ind til mig. Hun puttede sig ind til mig. Jeg aede hende beroligende i håret. "Undskyld jeg går nu" sagde Anders gik. Jeg hørte hovededøren smække. D/N holdte op med at ryste.

"Han får ikke lov at komme igen det lover jeg" hviskede jeg og kyssede hende i håret. Jeg trak hende hen og sidde i sofaen. "Det okay vi melder ham til politiet og så kommer vi aldrig mere til at se ham". Hun nikkede. "Jeg går ud og laver en kop te til os" sagde jeg rejste mig op.

Jeg gik ud og satte noget vand over til te. Jeg fandt to kopper oppe i skabet. Puttede et tepose i hver og lidt sukker. Da vandet var kogende hældte jeg det op i kopperne. Jeg tog kopperne med ind i stuen til D/N.

"Her" sagde jeg og rakte hende en kop. "Tak" smilede hun og pustede på teen. Jeg Smilede til hende og gav hende et kys. "Bag efter så køre vi ind på politistationen og aflevere videoen". "Okay" sagde hun stille.