You and me, Lukas Rieger

Over hegnet

"5.... 4..... 3..... 2..... 1..." sagde vi højt da dørene blev åbnet. Os der var kommet som nogle af de første 10 kom først ind.. Katja og jeg løb sammen med Clara og Michelle op i midten. Første række, ja tak. Jeg stod ved siden af Katja, mens Katja stod ved siden af Michelle som stod ved siden af Clara. Vi satte os op af hegnet. Nu var vi jo inde, så var der omkring 1 time til selve koncerten ville starte. "Er I egentlig fans? Jeg mener, I har jo ikke noget merchandise eller skrevet noget i hovedet og sådan?" Spurgte Michelle. "Ærligt, så er vi ikke mega fans, men vi kan godt lide hans musik" siger jeg. "Og så er han også mega lækker" tilføjer Katja. Jeg kigger på hende og begynder at grine. "True" griner Clara. Jeg ville gætte på at de var fans da de havde skrevet '#TeamRieger' i panden. Vi snakkede lidt videre og sådan. "Hvor I Danmark bor I?" Spurgte Clara så. Vi havde snakket om at vi kom fra Danmark. "Vi bor ca 45 minutter fra København i en by som hedder Helsingør" siger Katja. "Den by kender jeg godt, der bor min moster" fortæller Michelle. "Ej, seriøst?" Spørger Katja og jeg. Hun nikker. Vi snakker videre om alt muligt.

Da der er 5 minutter til opvarmningen går på rejser vi os op. Jeg kigger bagud for at se hvor mange der er kommet. Okay shit, hele salen er næsten fyldt ud nu. Nu begynder opvarmningen og alle har nu rejst sig.

"Det er nu, det er nu, det er nu" siger katja spændt og trækker i min arm. "Jaaaa" svare jeg med et smil. Alle begynder at skrige og jeg kigger ud i siden af scenen. Der er han. Wooow, han er jo vold lækker irl!! Han begynder at synge og vi synger med. Da han har sunget 3-4 sange får jeg det pludselig lidt dårligt. Jeg kigger rundt og lige pludselig bliver alt sort. Jeg kan hører Katja. Hun kalder efter en. Jeg kan ikke hører hvem hun kalder efter, det er helt utydeligt. Jeg kan mærke at der er en som løfter mig op.

Jeg åbner langsomt mine øjne, men skynder mig at lukke dem igen da lyset er skarpt. Jeg prøver at åbne dem igen. "Mira" kan jeg hører en velkendt stemme sige. Jeg drejer mit hoved og får øje på Katja. "Hvad skete der?" Spurgte jeg. Hun kigger på mig med et forvirret blik. "Kan du ikke huske det? Du besvimede efter Lukas havde sunget et par sange. Vagterne bar dig over hegnet. Jeg spurgte om jeg ikke måtte komme med da jeg var den eneste du rigtigt kendte her" fortalte hun. Jeg vendte mit hovede op mod loftet igen. "Så du så ikke koncerten færdigt?" Spurgte jeg med tårer i øjnene. "Nej" svarede hun og kiggede på mig. Jeg satte mig op. "Mira, du skal ikke græde! Jeg vil hellere være her for dig end at se koncerten færdig" tilføjede hun. Jeg krammede hende og hun krammede tilbage. Pludselig gik døren op ind til det rum vi var i. Jeg troede ikke mine egne øjne da jeg så hvem det var der kom ind.