You and me, Lukas Rieger

Skrigende piger

Koncerten starter og Lukas løber ind på scenen efterfulgt af hans dansere. Endnu engang gør han det helt perfekt. Da han når til den del af koncerten hvor hans 'number one girl' skal på scenen, kan jeg mærke noget der stikker i min mave. Ej okay, rolig Mira. Lige inden hun kommer op på scenen, får jeg øjenkontakt med Lukas. Han sender mig et opmuntrende smil. Kan han mærke at det gør mig lidt ked af det? Vent hvad? Er jeg ved at blive forelsket i Lukas? Nej, nej, nej. Det må ikke ske! Jeg kan jo ikke være forelsket i en som ikke bor i samme land som mig..

Efter koncerten kommer Lukas ud fra scenen. Den første han går over til er mig. "Du gjorde det virkelig godt" siger Katja. "Mange tak" siger han og smiler stolt til hende. Hans mor kommer over og giver ham et kram. "Så flot" siger hun. Han takker. Vi går ned mod backstage lokalet imens vi snakker om koncerten. Vi sidder i backstage lokalet og snakker lidt sammen inden vi skal kører hjem igen. Jeg tager min mobil op af lommen og tjekker klokken. Den er 21.56. "Skal vi kører hjem nu?" Spørger Birgit. Vi nikker alle sammen. Vi går ud mod bilen. En af Lukas' vagter åbner døren ud til der hvor bilen holder. Vi hører nogle piger skrige. "Bliv her" siger Lukas til mig. Han strejfer lige min hånd inden han går ud til de skrigende piger. Birgit står sammen med os indenfor. "Det er ikke fordi at Lukas ikke vil ses sammen med jer, det er mere fordi at hans fans vil tro at en af jer har noget med ham" fortæller Birgit og kigger hurtigt på mig da hun siger det sidste. Jeg skynder mig at kigge ned i gulvet. Vi står og snakker videre med Birgit. Døren går op og ind kommer en af Lukas' vagter. "I kan bare komme ud nu" siger han. Vi går udenfor og ind i bilen. Jeg ser at Lukas allerede sidder der. Okay fedt, så skal jeg sidde i midten igen. "Hva' så?" Spørger Lukas lidt grinende da vi endelig har sat os til rette. "Intet, det var bare lidt underligt at opleve at man ikke må gå ud grundet nogle piger" siger jeg lidt grinende  og Katja nikker sig enig. Jeg ligger mine hænder på mine lår. Jeg kigger på katja, men hun kigger bare ned i hendes mobil. Der er helt mørkt udenfor så jeg kan heller ikke kigge ud. Pludselig kan jeg mærke noget ved min hånd. Jeg kigger ned og ser Lukas' hånd ligge i min. Jeg kigger op på ham og smiler. Han smiler tilbage og tager min hånd helt. Han fletter sine fingre ind i mine. Det er da et held at der ikke er nogle som ser det, for så vil de da helt klart tro at vi er kærester. "Lukas, min mor spørger efter din adresse, for så vil hun hente os hos dig når vi kommer tilbage" siger hun og kigger på Lukas. Han fortæller hende hans adresse og hun skriver det til Susanne. Jeg kan mærke mine øjenlåg glider i.

Jeg vågner af at der er en som rammer mig. Jeg åbner mine øjne og ser at det var Katjas ben. Hun sover. Jeg løfter mit hoved. Akavet, jeg lå med mit hoved på Lukas' skulder. Jeg kigger op på ham og ser også at han sover. Jeg tager min mobil frem og ser at klokken er 22.48, hvilket vil sige at vi snart er hjemme hos Lukas. Jeg sender lige hurtigt et sort billede til mine streaks, hvor der bare står 'Godnat streak'. Jeg sidder bare lidt og tjekker de sociale medier da jeg ser et billede som fanger min opmærksomhed. Det er fra koncerten idag. Man kan se Katja og jeg stå ude i siden. Eller, man kan ihvertfald se at der står to personer. Jeg går ind på billedet og tager screenshot. Jeg må vise det til Lukas når han vågner.

Vi drejer ind i indkørslen og tourbussen stopper. "Mira, vil du ikke være sød at vække dem?" Spørger Birgit med et venligt smil. "Jo selvfølgelig" siger jeg. Jeg starter med at skubbe lidt til Katja. "Kat, du skal op nu" halv hvisker jeg til hende. Hun åbner langsomt øjnene og kigger rundt. Jeg vender mig om mod Lukas. Årh, hvor er han dog sød når han sover. "Lukas?" Siger jeg stille og puffer også lidt til ham. "Mmm" mumler han. Katja og jeg begynder at grine lidt. Han åbner sine øjne og sender os et glad, men også lidt træt smil. Vi hopper ud og ser at Katja's forældre står ovre ved en taxa. "Nåh, vi må nok sige farvel nu" siger Katja og jeg nikker mig enig. "Farvel, det var hyggeligt at I ville med" siger Birgit og krammer os. Igen var det mig som blev krammet sidst. Da jeg kom til Lukas fik jeg et stort og trygt kram. Jeg havde egentlig mest lyst til at blive i hans arme. Nej, stop nu Mira! DU KAN IKKE VÆRE FORELSKET I EN KENDT! Vi vinker til dem og går hen mod taxaen. Vi sætter os ind og begynder at kører. Selvfølgelig havde Peter og Susanne lige hilst og snakket lidt med Birgit. De 15 minutter det tog at kører tilbage til hotellet, snakkede vi bare om hvordan koncerten og generelt bare hele dagen havde forløbet sig.