You and me, Lukas Rieger

Drømmen

Efter at vi havde snakket i ca 1-2 timer, blev vi enige om at spille FIFA mod hinanden. "Hvem starter" spørger Christoffer og kigger hen på mig. "Det vil vi gerne" siger Lukas og trækker mig op af sengen og hen til de to stole der står henne foran hans tv. "Jamen okay så" svare jeg ham med et lille smil. Han smiler bare igen og giver mig en controller. Han starter spillet og allerede efter 2 minutter har han scoret et mål. "Ihh" siger jeg lidt irriteret. "Jeg aner jo slet ikke hvordan man spiller det her" tilføjer jeg. De begynder alle tre at grine lidt af mig. Kampen slutter og Lukas vinder 4-1. Den eneste grund til at det står 4-1 er at han 'kom til' at lave selvmål. Så blev det Katja og Christoffers tur, og selvfølgelig vinder Katja med et mål. Hun spiller det også noglegange med hendes lillebror...

Vi spillede i godt og vel 2 timer da Katja får en besked. Hun tager sin mobil op og kigger på den. "Vi skal hjem nu" siger hun og laver et sad face hen til os. Lukas tager lige hurtigt fat i min hånd, giver den et lille klem og slipper igen. Jeg får selvfølgelig sommerfugle i maven. Den dreng er jo gude skøn. Vi går ned i gangen og siger farvel. Jeg giver Lukas et kram. Han giver endnu engang et af hans trygge kram. Da vi slap hinanden tog Katja og jeg hjem. Vi havde selvfølgelig sagt farvel til Birgit, Michael, Marie og Christoffer, og ikke kun Lukas.

Resten af aftenen snakker vi bare med Susanne og Peter.

***

Av, av, av.. Mit hoved gør så mega ondt... Jeg åbner langsomt mine øjne, men skynder mig at lukke dem i igen, da lyset gør min hovedpine værre.. "Er du okay?" Spørger Katja. Jeg ryster stille på hovedet. "Jeg tror at jeg har fået et migræne anfald igen" siger jeg stille og trækker mine dyne helt op under ørene. Jeg kan hører at Katja går ud af værelset. Efter 1 minut ca går døren op igen. Jeg kan mærke at der er en som sætter sig ved mig. "Vil du have en hovedpinepille?" Kan jeg hører Susanne nærmest hviske til mig. "Ja tak" siger jeg. Hun går ud og henter en pille og kommer ind med et glas vand. Jeg sætter mig forsigtigt op og tager imod pillen og vandet. Jeg skynder mig at sluge den. "Vi skal ikke nået i dag" siger Susanne og kigger på mig og Katja. Katja ryster på hovedet. Jeg ligger mig ned igen og prøver at sove. Jeg falder i søvn efter 2 minutter.

Bump. Jeg kan hører en der sætter noget. Jeg åbner mine øjne og kigger. "Det var bare mig der stilte en bakke mad til dig" siger Katja og smiler til mig. Jeg tvinger et lille smil ud til hende. Hvorfor skulle dette migræne anfald også lige komme idag? "Katja, vil du ikke lige tage min mobil og sende en streak snap ud?" Spørger jeg. "Jo selvfølgelig" siger hun. Jeg kan hører at hun tager min mobil. Hun kender godt min kode så intet problem der. Efter 2 minutter kan jeg hører at hun ligger den igen. Jeg falder langsomt ind i drømmeland.

Jeg går hen over en lille bro med Katja ved min side. "Hvor skal vi hen?" Spørger jeg forsigtigt. Hun kigger bare på mig og smiler. Vi fortsætter i tavshed i ca 5 minutter mere inden hun stopper op. "Bare fortsæt ligeud indtil du får øje på én" siger hun. Jeg gør som hun siger: Fortsætter ligeud. Jeg får pludselig øje på Lukas. Jeg spurter hen til ham og hopper op i hans favn. "Hej med dig" siger han og tager mig tættere ind til ham. Han sætter mig ned igen og jeg ser at der ligger et tæppe. Han smiler til mig. "Jeg går lige hurtigt" Siger han så. Jeg nikker bare. Efter han ikke er kommet tilbage efter et kvarter går jeg ud og kigger efter ham. Hvor kan han mon være? Pludselig får jeg øje på ham. Han står sammen med en pige. De krammer? Okay hvad? Jeg løber væk. Tårerne begynder at trille.

"Mira? Miraaa?" Kan jeg hører en kalde. Jeg åbner mine øjne og kigger hen på stemmen. Det er Katja. "Hvad sker der?" Spørger hun. Mine kinder er helt fugtige. Jeg skynder mig at omfavne hende. Hun krammer igen. "Katja.. Jeg ER forelsket i Lukas.." siger jeg og begynder at fortælle min drøm ned i mindste detaljer. Hun nikker. Hun er altid så forstående. Da jeg har fortalt min drøm sidder vi bare og snakker. Min hovedpine er gået væk. "Hvad er klokken?" Spørger jeg træt. "Den er 20.31" svare Katja. Jeg nikker bare. "Skal vi se en film?" Spørger Katja så. "Ja da" svare jeg og sætter mig godt tilrette. Katja finder en film. Det bliver 'Far til fire'. Vi elsker de film.

Da vi har set den færdig bliver vi enige om at ligge os til at sove. Jeg er stadig træt selvom jeg har sovet det meste af dagen.