Hospitalet (dansk kærlighedhistorie)

Afsnit 5

Jeg styrtede (eller så meget man nu kan styrte når man har gips på) ind i sengen, og rev dynen over mig. Så smækkede jeg mit hoved ned i puden.
Hvorfor? Hvorfor er det eneste menneske der interesserer sig for mig en nar?

Jeg så ham komme gående ud af øjnekrogen, og skyndte mig at lukke øjnene. "Hey prinsesse, er det ikke at blive lidt..meget mopset over en cola?" Spurgte han blidt, og fangede en vildfaren hårlok, og førte den til dens plads. Bag mit øre.

"Nope" svarede jeg provokerende og daskede hans hånd væk. Jeg ved ikke hvorfor jeg blev så sur? Jeg var vel ikke lidt lun på ham? Nej, NEJ, nej, aldrig, NEVER, nope, niksen. Det kunne jeg bare ikke...vel??

"Du er godt nok en sur madame var?" sagde han med et glimt i øjet og smilede skævt til mig. "Jeps, det er jeg jo kendt for" svarede jeg uden den mindste ironi, "okaaay, kom her" råbte han med et, og tog fat nede under min mave, fuck, og svang mig så op over hans skulder.

Jeg protesterede kraftigt, råbte, skreg, sparkede, slog og rev ham i hele ansigt. Hans svang mig ned på hans seng og holdt mig for munden. Jeg skyndte mig at bide ham i hånden, det var han vist forberedt på for han stak hele sin hånd ind i min mund.

Jeg var fanget...

"Erj baby. Seriøst?? Jeg bider altså ikke! Jeg gider bare ikke vente på at madammen tilgiver mig. Så jeg tvinger dig til at snakke med mig" han rullede med øjnene, som om en hver idiot viste det. Han tog langsomt sin hånd ud af min mund, og skyndede sig at holde sig for ørene.
Som om jeg ville skrige!!?
Ej hvor uoriginalt.

"Det utroligt det tar så kort tid, at opbygge et had til en bestemt person!" Mumlede jeg surt, og lagde mig godt til rette på hans seng. Jeg har besluttet mig for at jeg ligeså godt kan være venner med ham, men kun i mens vi er på hospitalet. Når jeg kom ud ville jeg alligevel også bare indtage min daglige rutine, og han vil glemme mig med det samme.

"Spørgeleg" spurgte han interesseret og smilede sødt, "kom bare an" sukkede jeg mismodigt, og rullede med øjnene. Var der nogen der sagde diva?? "Jeg starter! Alder?" Spurgte han oprigtigt interesseret, og lagde sig ved siden af mig. Vores næser rørte næsten ved hinanden. Hvis nogen så os ville de tro vi var et eller andet cute kærestepar.

Jeg tænkte lidt på at lyve mig ældre, men droppede det med det samme. Jeg er en utrolig dårlig løgner. "19. Dig?" Spurgte jeg og pillede fraværende ved en løst tråd fra hovedpuden.

Han tog fat i mine kolde hænder og varmede dem med sine. Så trak han mit hoved op så jeg kikkede ham i øjnene. "Det var bedre, jeg bliver 19 om en måned" sagde han og smilede igen som en glad labrador. Vuf vuf.

"Ej er jeg sammen med en møgunge" fnisede jeg og prikkede ham på næsen. "Mmm jeg ved at kvinder eeeeeeelsker yngre mænd" grinede han og prikkede igen. Jeg daskede ham på skulderen og måbede "excuse me? Ældre kvinder? Nu føler jeg mig som Jennifer Lopez" flæbede jeg og krokodille grad.