Kapitel 32

392 22 2
                                    

(Min synsvinkel)

Liam og Niall måtte slæbe mig ind i stuen mens jeg kæmpede imod alt hvad jeg kunne. De satte mig ned i sofaen og fik mig til at køle lidt ned. Jeg endte med græde mig selv i søvn.

*næste morgen*

Jeg vågnede inde i stuen. Det hele fra igår kom skyllende ind over mig som en mega bølge og tårnene begyndte at strømme ned ad begge kinderne på mig. Jeg vendte mig så jeg lå med hovedet nede i sofaen. Jeg havde lyst til at blive her for evigt og blive kærester med Harry igen. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage havde jeg helt klart gjordt det og så havde jeg aldrig kysset Niall. Jeg besluttede at tag hjem så Harry kunne komme sig.

(Harry's vinkel)

*semifinalen*

"One Direction i er gået videre til finalen" råbte værten. Drengene gik af amok af glæde og det samme gjorde publikum. Jeg var glad for vi var gået videre men jeg kunne stadig ikke tænke på andet end D/N. Jeg savnede hende og jeg elskede hende stadig.

Efter showet kom vi backstages. Drengene festede med de andre deltager men jeg valgte at gå udenfor for at være lidt alene. Jeg så skikkelse så kom tættere og tættere på. Det var D/N. "Undskyld Harry det var aldrig min mening at såre dig". "Hvad laver du her D/N?". "Jeg ved godt du ikke tror på mig men jeg elsker dig, jeg vil altid være i nærheden for at vide om du er okay". "Bevis det" sagde jeg. "Jeg er her. Jeg kom for at se dig og kun dig". "Okay hvad føler du så nu?". "Jeg føler mig tryg, glad og godt tilpas i dit selskab. Jeg elsker dig og det vil jeg altid gøre" græd hun. Jeg trak hende ind til mig og kyssede hende. Jeg trak mig tilbage og kiggede på hende. "Jeg elsker også dig. Bare du lover at jeg kan stole på dig den her gang". "Det kan du det lover jeg" sagde hun alvorligt. Jeg kyssede hende igen.

Vi gik ind til andre og sagde at vi tog hjem i lejligheden.

Kærester eller fjender?Donde viven las historias. Descúbrelo ahora