(Martinus's synskvinkel)
Wow.
Bare wow.
Tænk at man kan føle sig så forrådt.
Forrådt af sin egen tvilling.
Ja jeg så dem, jeg så dem smile, de smilte dobbelt så stort som mig og Olivia gjorde da vi var sammen.
Jeg så dem også kysse.
Det gjorde ondt
Det gjorde virkelig ondt
Jeg står i mine egne tanker, jeg vender mig om og spurter hjem. Da jeg er hjemme styrter jeg op af trapperne, ind på mit værelse og sætter mig i et hjørne og begynder bare og græde. Jeg ville ønske jeg aldrig set det, det sider fast i mit hoved og kører bare om og om igen, lidt ligesom en film, en meget ulykkelig en. Den er nok lykkelig for dem, men den er ulykkelig for mig.
Hold op hvor er jeg sur.
Ked.
Og jaloux.
Oh Fuck, der er under en måned til vi skal spille til Oslo sommer tid, ja du tænker nok, Wtf? Det plejer da og være i sommerferien. Ja men der var mange der var på Tour og så var det bare lorte vejr. Men nu er det blevet rykket til den 25 august.
Jeg er rykket fra hjørnet af mit værelse til min seng, jeg ligger bare og stirre op i loftet, wow, jeg føler mig bare så tom, er det overhoved muligt og føle sig så tom? Åbenbart.
"Martinus" siger Marcus og banker på døren "hvad?" Siger jeg surt "vi skal spise" siger han, jeg rejser mig op og går forbi ham mens jeg mumler "har du ikke fået nok og spise"
"Hvad sagde du?" Spørger han forvirret "ikke noget der rager dig" siger jeg og går ned af trapperne "du skal ikke blive sur på mig over at hun er ovre dig" siger han hidsigt, jeg styrter op af trapperne "det er ikke grunden til at jeg er sur på dig!" Råber jeg "jamen hvorfor så?!?" Råber han.
"FORDI DU FUCKING KYSSEDE MED MIN EX, HENDE JEG SJOVT NOK SADIG KAN LIDE OG JEG VIL GØRE ALT FOR AT FÅ TIBAGE!" Råber jeg ham ind i ansigtet. Hans ansigt laver en mærkelig grimasse "så tag dig dog sammen, det har fucking været snart været 3 år siden og du kunne bare lade vær med at 'lege' fuckboy" brokker han sig.
"Du ved udemærket godt hvorfor jeg gjorde det!" Siger jeg hidsigt "nej det er lige det jeg ikke ved" siger han stille, en tåre triller ned "så de ville stoppe" siger jeg stille "så hvem ville stoppe?" Siger han bekymret "alle, ALLE DEM DER IKKE TROREDE PÅ OS" råber jeg. Men Marcus står bare med åben mund "OG JEG VILLE ØNSKE JEG ALDRIG HAVET GJORDT DET, FOR DET GIK UD OVER BÅDE MATHILDE OG MIG, VI MISTEDE BEGGE VENNER OG ALLE HADER OS, OG IKKE NOK MED AT OLIVA HADER MIG, SÅ HADER MIN EGEN BROR MIG OGSÅ" Råber jeg og styrter ind på mit værelse.
Jeg græder og græder. Det var faktisk godt og få min frustrationer ud, det var bare arveligt at det skulle gå ud over Marcus, meget arveligt enda.
Jeg rejser mig op og går hen til Marcus's værelse, jeg banker på "hvad" snøfter han, jeg åbner døren "undskyld, det var ikke meningen det skulle gå ud over dig" siger jeg stille "når men det gjorde det" siger han "ja og det må du undskylde, kan du tilgive mig?" Spørger jeg "jeg skal tænke over det" siger han muggent og vender sig om. Jeg sukker og nikker stille og går ud.
Tre ord.
10 bogstaver
Fuck mit liv
-aha nyt kapitel
Husk og stem og kommenter<3
XOXO
TheUnperfectGirl🥀
ESTÁS LEYENDO
One Way♡ ~afsluttet~
Fanfic//Højeste rank: 18\\ "JEG HADER DIG!" råbte hun efter mig og så skred hun. (Uddrag fra kapitel 1) Olivia Lou Friis En 15 årig skuespiller fra Trofors Hun blev nød til at flytte til Oslo da hun fik en hovedrolle i en film Hun havde engang en kærest...
