Bloggeren [Afsluttet!]

Kapitel 1 - "Velkommen til min blog!"

Mine fingre stryger tastaturet. Skal jeg virkelig starte en blog? Ja, det skal jeg! Det har været min drøm siden tredje klasse, og jeg vil følge mine drømme! Mine fingre rør ved tastaturet, selvsikkert.

"Hej venner! Mit navn er hemmeligt, men I kan bare kalde mig A. Jeg er 16 år, og jeg har valgt at starte en blog, fordi at jeg altid har elsket at skrive! Jeg har også drømt om at have en blog siden jeg var lille. Men nu er den gået i opfyldelse; jeg har lige oprettet min helt egen blog! Jeg håber mega meget, I vil følge med! 💗😍

xox A💋"

Tjah, det lyder da fedt nok. Det lyder ret "typisk", men det kan vel være ligemeget.

Jeg skynder mig ud til mit lokale Fitness Center. Og ja, jeg går til Fitness. Det er måske liiiiidt tidligt at begynde, men det er jeg ligeglad med; jeg er fucking klam!

Da jeg er nået derhen, skynder jeg mig at løbe på løbebåndet.

"Fucking klam"
"Fede so"
"Hvad fanden tænker du på?!"
"Har ondt af dine forældre, fordi de skal se på dig hver dag"

Åh nej, ikke de stemmer igen. Der er begyndt at flyde stemmer rundt i mit hoved. Tusind tak, Izzy.

Det var så Fitness for idag. Jeg tager min cykel hjem.

På vej hjem, ser jeg Izzy. Men hun bemærker mig desværre. Hun spænder ben, lige foran min cykel, så jeg vælter. "Hvad fanden laver du, din tykke møgso?!" Siger hun irreteret. Jeg rejser mig hurtigt op og samler min cykel op, som om intet var sket. Men nej, det er ikke nok for Izzy. Hun sparker mig ned på jorden, og begynder at sparke til mig. "HJÆLP!" Råber jeg, men ingen er der.

Efter den vemmelige oplevelse, cykler jeg hjem.

Jeg skynder mig over til min computer. Og skriver til min blog:

"Jeg ved ikke, om jeg kan klare det mere! 💔😭 Hvorfor skal mobning overhovedet findes?! Jeg er blevet mobbet idag. Det gør SÅ ondt! Det er som om, at alle stikker knive ind i ens hjerte.
En eller anden, DRÆB MIG! 💔😭Hvis mobningen ikke snart forsvinder, gør jeg det.. 💔😭🔪

xox A💔"

Uden jeg ved noget om det, har jeg tåre i øjnene.