(Olivia's synsvinkel)
Min mor banker på døren til familien Gunnarsen's hus. Min hue er godt nede over mine øre, mens sneen daler lige så stille ned.
Lidt tid efter åbner døren, en duft af kager fylder min næsebore "hey!" Smiler Gred-Anne "hej" siger min mor, Gred-Anne rykker sig så vi kan komme ind med vores kufferter.
Vi kommer indenfor tager vores sko og jakker af og lader vores kufferter stå ude i gangen. Vi kommer ind i stuen og en varm og kærlig stemning mærkes, deres jule træ er der stadig, misteltenen er henne ved døren i gangen.
Gred-Anne stikker en kop kakao i hånden på mig "Olivia, Marcus og Martinus er oven på" smiler hun.
Jeg nikker "jeg tror jeg bliver hernede" siger jeg og tager min mobil frem og tager en tår af min kakao og stiller den på bordet.
Lidt tid efter høres en trampen fra trappen "moar, Martinus er sur" råber Emma og forsætter ind i stuen "Hej Emma" smiler jeg "Hej, Olivia!" Siger hun og små løber hen til mig og gir mig et kram.
Hun trækker sig fra krammet og løber oven på igen. Jeg griner og ryster på hovede og kigger ned i min mobil igen.
"Olivia?" Råber Emma overe fra trappen, jeg tager en tår af min kakao "ja?" Griner jeg "Martinus syntes du er dum" griner hun "EMMA!" Råber Martinus og tramper ned af trapperne.
Emma spurter over i favnen på mig, jeg når heldigvis lige og stille min kakao "hvad har du sagt?" Spørger Martinus surt "at du syntes Olivia var dum" griner hun "det sagde jeg ikke" siger han "men det var det du mente" konstatere hun.
"Det går nok, jeg er jo blevet kaldt værre" griner jeg "moar!" Skriger Martinus "jaer Martinus" råber hun tilbage "pigerne rotter sig sammen imod mig!" Råber han.
"Velkommen til virkelighed min ven" smiler jeg, han sender mig et blik som om jeg var fuldstændig hjernedød "sådan er piger bare" griner Gred-Anne.
"Hvor længe har du tænk dig at være sur på mig" spørger han stille "det ved jeg ikke, når jeg er klar til at tilgive dig" siger jeg stille "MOAR! Olivia og Martinus er sure på hinanden!" Råber hun, mens hun sidder ved siden af mig, jeg holder mig for ørene.
"Det må de selv finde ud af Emma, det er de store nok til" råber hun tilbage, Emma nikker "nu skal i finde ud af det" smiler Emma "så let er det ikke Emma" sige jeg og kigger med i jorden.
"men gid det var " mumler Martinus og går oven på.
-jeg føler mig helt trist
Husk og stem<3
XOXO
TheUnperfectGirl🥀
#1,29k reads
VOCÊ ESTÁ LENDO
One Way♡ ~afsluttet~
Fanfic//Højeste rank: 18\\ "JEG HADER DIG!" råbte hun efter mig og så skred hun. (Uddrag fra kapitel 1) Olivia Lou Friis En 15 årig skuespiller fra Trofors Hun blev nød til at flytte til Oslo da hun fik en hovedrolle i en film Hun havde engang en kærest...
