Du ved ikke engang at jeg eksistere. Du ser kun hende. Hendes lange blonde hår der sidder på hendes kønne hoved der vipper op og ned når hendes skønne latter udslipper hendes bløde læber. Du ser mig ikke som jeg står der i hendes skygge. Jeg er bare hendes veninde. Det er forbudt område. Og hvis det ikke var? Så ville du aldrig værdiget mig et blik. Du ville aldrig havde snakket til mig. Men at stå i hendes skygge får ikke mit hjerte til at slå langsommere. Selvom hun betyder alt for mig, og du alt for hende, føler jeg stadig som jeg gør. Jeg følte det først. Du følte det slet ikke og nu? Nu må jeg bare sige farvel. Jeg har fantaseret alt hvad vi kunne lave sammen. Alt det du lavede med hende lavede du med mig i stedet. Vi gjorde alle tingene ikke dig og hende. Vi gik ture. Vi hyggede sammen med en bog. Vi snakkede med hinanden i timevis. Men det gjorde vi aldrig. Kun i mit hoved. Det skete aldrig og vil aldrig ske. Det var ikke os og det vil det aldrig blive...
