Helvedes Datter

Kapitel 2

Lucy stod på skolens grund træt og udmattet. Hvorfor skulle hun i skole? Hun ville meget hellere blive hjemme.

"Hej Lucy!" En pige kom løbene imod hende. Pigen havde blondt skulderlangt hår og lysebrune øjne. Hendes næse var unormal lille, og hendes læber var ret store.

"Hej Ally!"

Lucy og Ally var bedste venner, selvom Lucy ikke måtte have venner. Ally var også hendes eneste ven. Ally var ikke som de andre mennesker, hun var speciel. De fleste mennesker havde enten mest lys eller mest mørke i sig, men sådan var Ally ikke. Ally havde ligeså meget lys i sig som mørke.

Lucy følte sig drevet af Allys mørke. Hun eksperimenterede med mørket i Ally, prøvede at se hvor ond lille Ally kunne blive. Ally kunne være en sød charmerende pige, hvis hun ikke var sammen med Lucy. Man kunne sige, at Lucy havde en dårlig indflydelse på Ally. Ally var ligeglad, eller så vidste hun det ikke. Det var Lucy også ligeglad med.

Ally var nået helt hen til Lucy, og stoppede smilende op. Hendes smil var stort og nåede helt op i øjnene. Øjnene klitrede og strålede af glæde. Glæden var en af de ting, som Lucy ikke havde formået at fjerne.

"Lucy! Det var vildt fantastisk i går, det må vi altså gøre igen. Jeg vidste ikke, at det kunne være så sjovt at stjæle!" Ally hvinede begejstret stadig med sit store smil.

"Stille!" Kommanderede Lucy irriteret.

"Undskyld, jeg ved godt, at jeg ikke må sige det, men det var bare så fedt. Det er sjovt at gøre noget slemt." Ally hviskede nu.

Lucy så lidt på hende, hvorefter hun lo. Ally begendte også at le. Lucy lo på grund af, hvor glad Ally var blevet for mørket. De havde tit været ude og stjæle, lave hærværk og andre dumme ting, og Ally var altid begejstret bagefter. Denne gang havde de stjålet 2 bærbare og en Ipad fra en butik. Lucy havde ikke brug for at stjæle de ting, men gjorde det for sjov. Lucy havde ladet, som om hun var faldet inde i butikken. Arbejderen var kommet styrtende, mens arbejderen var travlt optaget med at berolige Lucy, havde Ally snuppet de bærbare, hun havde været i gang med at undersøge. Ally var løbet med byttet, og alarmen var gået i gang. Mens arbejderen løb efter Ally, tog Lucy Ipaden og stak selv af.

Senere mødtes de på det aftalte sted, hvor de smadrede byttet. De ødelagde, næsten altid hvad de tog. Det var sjovt.

"Lucy, det er svært at tro, men min ven siden altid kommer til at gå på vores skole. Er det ikke cool? Så kan vi alle 3 lave ballade. Hans navn er Kian, og han er bare den cooleste dreng. Han er simpelthen så sød som slik. Jeg ved, at du vil elske ham." Ally virkede så begejstret og opstemt, at det gav Lucy kvalme.

"Engang var mig og Kian ude at sejle... Kian så sød..." Kian min bare røv, tænkte Lucy. Hun begyndte at gå mod indgangen, og som altid fulgte Ally med. Ally blev med at fable op om hende og Kian. Lucy stoppede bare med at lytte. Så let var det. En af de dårlige ting ved Ally, var at hun ikke kunne lukke munden.

Ally stoppede pludselig op. Lucy så det og stoppede også op. Hun fulgte Allys øjne og fik øje på en dreng i menneskemængden. Drengen var på Lucys højde og havde blondt hår. Det var en engel, kunne hun se. Hun kunne se det på hans lyse aura.

Engledrengens øjne mødte hendes, og de stod bare og så på hinanden. Lucy stivnede, da deres øjne mødtes. Så satte engledrengen i bevægelse mod hende. Lucy vidste, at hun under ingen omstændigheder måtte blive fanget.

Hun snurrede rundt og satte i løb. Lucy var en hurtig løber, men der var for mange elever. Hun kæmpede sig igennem flokken af tåbelige mennesker. Det var næsten umuligt. Lucy skubbede til nogle personer for at komme forbi.