Helvedes Datter

Kapitel 8 ( ca 11 år senere)

Forfatter note:
Hej, tid og skrivemåde ændres fra nu af. Jeg skriver for nu af i første person (jeg person). Nu er der gået nogle år, Lucy Savanna er næsten lige blevet 18 år. Jeg håber, at jeg ikke forvirrer jer. Vi befinder os også i en hel ny by, da Lucy flyttede på grund af englene.

Lucy's P.O.V

Jeg gik hen til min fange. Mine fingre pillede ved bæltet i min hånd. Jeg smilte ondt til min fange. Jeg havde fanget ham tideligere på dagen for præcis dette. Fangen var et menneske, som havde irriteret mig.

"Vær sød at vise nåde!" Jeg elskede, når de tiggede om nåde. Det var tilfredsstillende.

Min fange var sat fast på væggen, en smule over gulvet. Han svedte en del (det gør mennesker åbentbart), og havde tårer drivende ned af kinderne. Det var sjovt, hans ansigt virkede som et springvand.

Mit svar på han bøn var et hårdt pisk med bæltet. Han skreg af smerte, da bæltet klaskede mod hans hud. Mit smil blev bredere.

"Hvad vil du have? Penge!? Jeg kan give dig penge, bare vær sød at stop." Hvad er der med mennesker og deres penge? Penge kan ikke redde dem.

"Penge, penge og penge. Kan i mennesker ikke tænke på andet? Tror i at penge løser alting?" Jeg stod lige foran ham.

"Vær sød at stop." Han klynkede og flere tårer sprang frem fra hans vandfaldshoved. Jeg sukkede irriteret og gav ham endnu et slag med bæltet. Endnu et skrig kom fra ham. Jeg måtte indrømme, at af sådan en stor mand han var, kunne han virkelig skrige som en tøs. Men.... det kunne de fleste af mine ofre også.

"Jeg spurgte dig om noget." Min stemme var kold og giftig, det var den for det meste.
Jeg piskede ham endnu en gang.

"Ne-nej." Hans stemme rystede meget.

Jeg gav ham endnu et pisk, inden jeg gik tilbage til mit våbenbord. Mit våbenbord var fyldt med alle mulige gode sager. Der var køller, knive, piske, hammere og andet lækkert noget.

Jeg satte bæltet på bordet og så på mine ting. Hvilken ville jeg bruge? Jeg sendte et blik bagud mod min fange, og jeg fik en pludselig lyst til dart. Jeg smilte og tog fat i mine dartpile. De var måske lidt skarpere end normale dartpile.

Jeg vendte mig om mod fangen med et stort skræmmende smil. Hans ansigt var fyldt med skræk. Det tilfredsstillete mig en del at se min skræmmende effekt på folk.

"Hvad med noget dart?" Jeg lo min onde latter.

"Vær sød, jeg bønfalder dig."

Jeg rystede på hovedet af mandens ynkelighed. Det var så typisk mennesker, de havde ingen stolthed overhovedet. Jeg tog sigte og kastede pilen mod ham. Pilen fløj gennem luften og ramte mandens mave, hvilket fik manden til at skrige op som en sindssyg.

Jeg klemte øjnene sammen, ikke helt tilfreds med stedet, hvor pilen var landet. Pilen var landet lige over navlen. Det ville have været sjovt, hvis pilen havde ramt navlen. Jeg gjorde den næste pil klar og tog sigte.

Et miav stoppede mig fra at kaste endnu en pil. Jeg så over mod døren, hvor Kræ kom gående fra. Jeg smilte et glad smil ved synet af Kræ. Jeg var virkelig kommet til at holde af Kræ.

"Hvad er der, Kræ?"

Kræ miavede bare, vendte sig om og løb op igen. Jeg sukkede nedslået og så tilbage på min fange. Jeg havde virkelig glædet mig til at torturere ham. Jeg satte pilen tilbage på våbenbordet.

"Detsvære bliver jeg nødt til at gå, men bare rolig jeg kommer tilbage igen." Jeg fulgte efter Kræ oven på.

Jeg fik øje på Ally med det samme, jeg kom op fra fangekælderen. Hun var her for at tjekke op på mig. Jeg gik til hende i stuen og smed mig på sofaen. Kræ sprang op mit skød, og jeg gik i gang med at kæle hende.

Inden jeg for ca. 11 år siden flyttede hertil, fik jeg overtalt Ally til at sælge sin sjæl til min far djævlen. Det havde været meget let. Siden da havde hun været en af min fars tjenere og min personlige husholderske. Det var meget fedt.

"Hvad er det?" Jeg så afventende på Ally.

"Der er en engel i byen." Jeg blev overrasket, men det varede ikke længe. Et smørret smil kom frem på mine læber. Det var lang tid siden, at jeg sidst havde dræbt en engel. Sidst jeg havde dræbt en engel var nok 1 måned siden. Jeg glædede mig allerede.

"Så lads komme i gang."

Kræ sprang ned, og jeg rejste mig op. Jeg fandt 1 normal kniv og 3 krystal knive frem og gik hen til døren. Det her skulle nok blive sjovt.

Forfatter note:
Hey! Nå men, hvordan var kapitlet? Noget som jeg kan gøre bedre?
Jeg ved godt, at kapitlet var kort, men jeg er ikke lige i humør til et langt kapitel.

Hvis der er nogle spørgsmål, omkring hvad der er sket med Lucy og de andre de sidste 11 år, så bare stil dem.