Helvedes Datter

Kapitel 4

Lucy stod 20 meter væk fra det sted, hun havde snakket med kvinden. Hun ventede på Zain. Hvor var han henne? Der var gået mere end 3 minutter, der var gået hele 4 minutter. Han var også så langsom. Det var koldt, kulden gik hende helt ind til knoglerne. Hun ville bare gerne hjem i et varmt bad. Kulden var uudholdelig. Hvis Zain ikke snart kom, ville hun fryse til is. Ingen lagde mærke til hende. Alles opmærksomhed var stadig på kvinden. Det var begyndt at kede hende.

Lucy stod lænet op af en lygtepæl. Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene. Hun lukkede alle lydende ude og en dyb ro lagde sig i hendes hoved. Hun bød roen velkommen, det var lige, hvad hun trængte til. Lyden af hendes hjerte var det eneste hun hørte. Hun talte slagene i sit hoved.

Hun var træt. Træt af mennesker, træt af kulde, træt af denne verden, træt af denne dag og træt af selve livet. Kort sagt, hun var træt. Hvor ville det være dejligt at sove, bare nogle timer. Det lød godt, en dejlig lang søvn. Hun længtes efter sin seng. Bare det at ligge i den med hovedet på puden og en dejlig dyne over kroppen ville være skønt.

En hånd lagde sig på hendes skulder. Lucy fik et chok og gav et lille hop. Det fik hende ud af sine dagdrømmerier. Hun vendte sig hurtigt om og så på personen. Hun var klar til kamp. Personen som stadig havde en hånd på hendes skulder var høj. Hun genkendte ham med det samme.

"Det var på tide Zain, jeg har ventet her i en evighed." Lucy var stadig irriteret over, at han havde forskrækket hende. Zain sendte hende et smil.

Zain så faktisk okay ud, bedre end mennesker selvfølgelig. Han var høj 2 meter og noget. Han var slank og veltrænet, man kunne godt se på hans krop, at han var stærk. Han var bredskuldret og havde glat sort hår. Hans øjne var sorte og gådefulde. Mange af hans følelser vises i hans øjne. Nu var der noget drillende, måske ligefremt legesygt i hans øjne. Han havde flotte tydelige kindben og en lækker solbrun hud. Han havde en sort T-shirt og et par sorte bukser på. Zain havde et mærke på panden. Mærket lignede en blodrød sol med 2 trekanter på. Trekanterne var sorte, deres spids rørte hinanden i midten af solen. Alle faldne engle havde dette mærke, det var sådan man kunne genkende faldne engle. De havde ingen aura.

Lucy vidste ikke helt præcis, hvorfor faldne engle havde dette mærke. Det måtte have noget at gøre med, at de var blevet fraset af Gud.

Zain var meget gammel. Han var der, da den store krig mellem Lucifer og Gud fandt sted. Zain havde været en meget fornuftig engle og havde som en af de første valgt at tjene Lucifer.

"Slap af, jeg er her nu." Lucy så irriteret på ham og fjernede hans hånd fra sin skulder. Hun sendte ham et skarpt blik og hvæsede.

"Hey, rolig nu missekat. Du er bare sur, fordi jeg skræmte røven ud af bukserne på dig," sagde han med et drillende smil. Det var det drillende smil, som var typisk Zain.

"Nej, vel gjorde du ej. Jeg blev ikke forskrækket," løj Lucy fornærmet. Hun så surt på ham.

"Jo, du gjorde lille Savanna." Zain var den eneste, der kaldte hende Savanna.

"Hold op Zain, din skiderik."

Zain sagde ikke noget, men sendte hende et dømmende elevatorblik. Han viftede en hånd foran næsen.

"Puha, du stinker af lort, pis og bræk. Jeg synes også, du ser lidt våd ud, har du været ude at svømme?" Hun så på ham, som om han var dum, hvilket ikke var langt fra sandheden. Han var en stor idiot. Han vidste godt, at hun havde været i kloakken. Han spurgte hende bare, om det for sjovt. Det irriterede hende.

"Okay Zain, få mig hjem nu," snerrede hun utålmodig. Han sukkede træt.

"Okay, som dronningen befaler," sagde Zain og bukkede. Hun rystede på hovedet.