Bloggeren [Afsluttet!]

Part 10 - Rolig dag, men ond hævn

Der er gået et par dage. 77 tusind følgere (ja, det går hurtigere end aldrig før!), Izzy & Vincent er blevet udskrevet, men alt er det samme. Zach & Jasmin ignorere mig, skolen er stadig gået amok på min blog. Der er endda "efterlysningssedler" eller hvad det nu er det hedder, om min blog. Sedlerne er ikke kun på skolen, men også i nærheden af den - og de spreder sig endda!

På YouTube er der teorier om mig. Hele byen vil vide hvem jeg er. Og meget, meget snart - ja, så ved hele landet det. Og meget snart - hele Skandinavien. Og snart - hele Europa. Og om noget tid - hele verden! Det er helt creepy at tænke på! Der MÅ gøres noget ved det!

"Heej venner. Så for nylig hørte jeg noget, og det var vist noget med en skole. Jeg er blevet super kendt på en skole, og alle dernede vil åbenbart vide hvem jeg er! Nu får i forklaringen!! 😕

Ligemeget hvad der sker, om det så drejede sig om 1 milliard kroner, ville jeg IKKE sige mit navn! Og det bliver folk bare nød til at forstå! Jeg har skrevet et indlæg om det engang, men folk forstod det tydeligvis ikke. Jeg har valgt at være anonym, og det er en principiel beslutning, som jeg står ved, ligemeget hvad! 😕

Og hvis I ikke kan acceptere det, hvorfor er I så inde på min blog?

Alverdens tak, til alle dem der forstår! 😍 Og undskyld, hvis jeg lød liiidt sur, var bare lidt 'pissed off', som man siger 🤗

xox A🌸"

Det føltes godt at få den tanke ud. Inden jeg lukker computeren, høre jeg min mor.

"Aftensmaden er klar!" Råber hun. Jeg skynder mig op til spisebordet, da jeg er virkelig sulten. Mine øjne smelter da jeg ser retten. Kylingelår og ris! Mums. Det er mine yderste yndlings retter.

"Jah, vi tænkte du skulle forkæles med din livret, da vi har bemærket, at du er lidt nedtrykt for tiden." Siger min mor.

"O.. okay?" Siger jeg, og sætter mig ned.

•••

"Vil du have mere kylling, Anna?" Spørger min far. "Ja tak." Svare jeg." Han rækker et stort lår hen til mig. "Tak, far!" Siger jeg.

"Har du hørt om hende bloggeren?" Spørger min mor.

"Hvilken blogger?" Siger jeg hurtigt og overrasket. Jeg var ved at få kyllingen galt i halsen. Jeg er stensikker på, jeg ved hvem det er.

"Livet som A. Hun er blevet ret kendt i den her by, og resten af landet er ved at lære hende at kende." Svare min mor.

"Nårgh hende." Siger jeg.

•••

Efter en lang snak, hvor jeg prøvede at virke så normal som muligt, er jeg endelig noget derhen, hvor jeg allerhelst vil være - ved min computer. Lige inden jeg sætter mig godt til rette, ringer Vincent. Jeg har nogle lidt ambitiente følelser for ham; jeg bryder mig ikke om ham, fordi han hader min blog, men jeg kan godt lide ham, fordi han elsker mig.

"Hej Anna! Hvordan går det?" Spørger han.

"Fint nok. Dig?" Spørge jeg, som om jeg er ligeglad, hvilket jeg er.

"Super! Er lige blevet udskrevet." Svare han.

"Okay." Svare jeg koldt.

"Og det var altsammen på grund af den lorte blog." Fortsætter han.

"Nå da, har du så tænkt dig at tage hævn?" Spørge jeg.

"Ja." Svare han djævelsk.

"Hvordan? Bloggen er jo anonym?" Siger jeg.

"Jeg finder en måde at få nakken ned på hende!" Svare han mere ondskabsfuldt end noglesinde før.

"Okay, held og lykke. Vi ses." Siger jeg, og ligger på, inden han når at svare.