His Littlesister - [[AFSLUTTET]]

[[Kapitel 3]]

At vågne op i et hus med otte abekatte, er noget, jeg har savnet. Jeg går ned på trappen og ser Jungkook, der løber efter Jimin, Jin der står i køkkenet og ligner en rigtig hus mor, Suga som er ude af syne, Namjoon som vasker tøj sammen med Lucas, og så er der V og Hobi, som sidder og kigger i mine matematik lektier.

- Jesus Crist!, råber jeg og går ned til dem. De kigger alle på mig. Jeg smiler til dem og stiller mig bag Hobi.

- Godmorgen bromand!, siger jeg og kysser ham i håret. Jeg går over til Jin og kigger på morgenmadsmenuen. Jeg kigger i kalenderen på køleskabet. Halleluja, drengene skal til møde i dag. Om hvad, aner jeg ikke. Jeg kigger rundt på billederne, der hænger på køleskabet. Jeg får øje på et billede af vores mor og jeg. Tiden med vores forældre, var ikke ligefrem en fornøjelse for mig. For Lucas var det noget andet, for han var en mønster elev - og dreng. Jeg tager billede og river det midt over. Med alles blikke rettet på mig, går jeg ind til Suga, som sidder i studiet.

Jeg sætter mig deres lille sofa og venter på, han opdager mig. Han ser mig og får et chok.

- Laura! For fanden, jeg ikke set dig. Pabo!, siger han og smiler til mig. Jeg prøver at smile tilbage, så det ser troværdigt ud.

- Hvad er problemet?, spørger han og sætter sig hen til mig. Jeg putter mig i hans brystkasse, mens han har armen om mig.

- Ingenting..

- Laura! Jeg kender dig. Problemet er?

Jeg kigger op på ham.

- Jeg så et billede af min mor og jeg sidde og smile, som om alt var godt., siger jeg, mens tårerne strømmer ned af mine kinder. Han tørre dem af i sit ærme og smiler til mig.

- Når du er klar igen, så fortæl mig, hvad der er sket; hvis du har brug for det!, siger han og kysser mig i panden. Jeg smiler lettet.

- Du er dejlig!, siger jeg og smiler. Jeg tørre de resterende tåre væk og rejser mig fra sofaen. Han rejser sig hurtigt og åbner døren for mig, så jeg kan komme ud. Jeg nikker og smiler, som tak.

- Må man vide grunden?, spørger Jimin. Jeg ryster på hovedet og sætter mig ved spisebordet. Der går ikke lang tid, før jeg rejser mig igen og henter min notesbog. Jeg plejer at tegne på der blanke sider og skrive lyrikker på de linjerede sider. Jeg sætter mig tilbage ved spisebordet og begynder at skrive løs.

Du var et chok for mig, hvor kom du fra

Følte langt fra at jeg var klar

Pludselig var du der, troede jeg var dræbt

Fik lyst til at skride herfra

Sikker på mit liv var slut, hvad gjorde jeg nu

- Gir' mig håb by Kaka -

Jeg ligger det væk, og der bliver serveret morgenmad. J-Hope kigger bekymret over på mig. Jeg smiler til ham og rejser mig med min notesbog i hånden.

- Skal du ikke have morgenmad?, spørger Hobi. Jeg ryster på hovedet og går op på værelset, hvor jeg sætter mig i min vindueskarm og skriver videre på min tekst.

Åh Gud, hvad sku jeg sige til Mama ...

Troede hun ville hade mig, for vidste at jeg

Måtte vise voksenhed og ansvar

Men glæden den voksede inden i

Desto mere jeg tænkte på Hobi

- Gir' mig håb by Kaka -

-----

Klokken er blevet 12.00, og drengene er til møde. Jeg sidder i sofaen og tegner, da Lucas kommer hen til mig og smider sig i sofaen. Han kigger lidt hen på mig.

- Hvordan vil du fortælle det?, spørger han og tænder fjernsynet. Jeg trækker på skuldrene.

- Har ingen idé!, siger jeg. Det er noget, der fylder rigtig meget i mit liv. Det har nærmest ødelagt mig, men Hobi og drengen rettede op på det.