His Littlesister - [[AFSLUTTET]]

[[Kapitel 11]]

Jin ringer efter en ambulance.

--

Jeg ligger i en ambulance med slanger og ledninger over det hele. Jeg har en maske på munden og næsen, hvor jeg trækker vejret. Ved siden af mig sidder en læge og Hobi. Hobi fortæller lægen nødvændige informationer om mig, mens jeg følger med, så godt som mugligt. Mit blik er lidt utydeligt og flakker rundt.

- Hvad skete der?, spørger lægen og holder øje med mig.

- Jeg er ikke sikker, men hun har nok slået hænderne ind i hendes spejl. Kookie fandt hende siddende i sengen med blod og glasskår på næverne og et splintret spejl., lægen nikker, som tak for informationerne.

--

Vi ankommer til sygehuset, hvor jeg bliver kørt ned på en operations stue med hastige skridt. Hobi følger efter vognen, men stopper, da jeg bliver kørt ind i et hvidt rum, og dørene bliver lukket.

((I mellemtiden))

- Suga's synsvinkel -

Laura bliver kørt ned af gangen og ind i et rum. Hobi følger hastigt efter hende. Han kommer tilbage, efter hun er forsvundet ind bag dørene på operationsstuen. Jeg står med et håndklæde ved næsen og betragter ham. De andre sidder eller står omkring mig.

- Min Yoongi?, spørger en sygeplejerske. Jeg kigger ned på hende.

- Laura Petersen, mangler har tabt meget blod, øhmm, du har samme blodtype som hende, så vi mangler...., mere når hun ikke at sige, før jeg afbryder hende.

- Tag alt mit blod, hvis hun har brug for det!

Jeg kigger om på de andre drenge, som står og kigger bange og bekymret på. Jeg følger efter sygeplejersken ned i et hvidt lokale. Jeg hader at å tappet blod, men alt for Laura. Hun stolede på mig, og jeg fuckede op i det - TO gange.

Hun sætter nålen i min arm og begynder at tappe. Jeg kigger væk og tænker på, om Laura nu har det godt. Jeg tænker på, hvordan jeg lavede lort i den. Hun fortalte mig hendes allerstørste hemmelighed. Flot Min Yoongi, rigtig flot!

----

- Laura's synsvinkel -

Jeg ligger i en hospitalseng. Mine øjne åbnes. Mit syn er sløret. Rundt om mig står en sygeplejerske og holder øje med mig.

- Laura! Du er vågen, dejligt!, siger hun med et stort smil. Hun skriver noget ned og vinker derefter to mænd ind.

- Stue 43!, siger hun og smiler til dem. Jeg bliver kørt væk fra opvågningsstuen og op på en anden stue.

--

Der sidder otte drenge og to piger på værelset. Hobi rejser sig op og kommer hen til mig. Sengen bliver kørt på plads, og Hobi hjælper mig op at sidde i sengen. Jeg bliver omringet af pigerne og drengene.

- Er du okay?, spørger Tae. Jeg nikker med et smil på læben.

- Suga har doneret blod!, siger Kookie med et stort smil på læben. Jeg kigger på ham med et løftet øjenbryn.

- Du hader sku da at donere blod!, siger jeg med én bagtanke; Bitchen har ikke fortjent hans blod!

- Du havde brug for det!, siger han. Så bitchen i min bagtanke, er mig selv? Så har hun fortjent det!

- Jamen, tak da!, siger jeg med et lille smil. Jeg kommer i tanke om mine tekster.

- Hvem skal så skrive mine tekster?!, udbryder jeg med panik i stemmen. En sygeplejerske kommer ind.

- Laura?, hun kigger op og kommer hen til mig.

- Jaer, det må jo så være dig. Du kan komme hjem i dag, men du skal komme herop i morgen, hvor vi skifter din forbinding. Hvis det skulle begynde at bløde, kommer du også bare., siger hun og skriver noget ned.

- Ah, øh, mh, bløde?, spørger Hobi bekymret.

- Risikoen er meget lille, men hvis hun slår fra sig eller bruger hænderne meget, kan hun risikere at syningerne går op. Du må ikke bruge dine hænder for meget i den næste månedstid., med de ord forlader hun stuen.

- Så jeg må ikke skrive tekster, men jeg må tage hjem i dag?, spørger jeg. Drengene nikker synkront.

- Altså jeg skal sku nok skrive, hvis bare du fortæller mig, hvad jeg skal skrive!, siger Clara.

----

Jeg sidder i min seng sammen med pigerne og fortælle dem, hvad de skal skrive.

- Jeg har noget!, siger jeg og stikker en lap i vejret.

- Yo det 2XT der præsentere .. Folkens! Kom ind nu, hahaa.., fortæller jeg.

- 2XT?, spørger Caya og kigger på os begge med et løftet øjenbryn.

- Ja, altså vi er to par tvillinger, der arbejder sammen, så jeg tænkte bare.., siger jeg tøvende.

- Perfekt!, siger Caya og skriver det ned.

----

Sådan startede min hjemkomst, og sådan her slutter den.

Vi sidder og spiser dejlig aftensmad ved spisebordet. Vi får ramen, da jeg har lidt svært med at skære i noget.

- Hvordan går det med teksten?, spørger Joon og spiser lidt ramen med sine spisepinde. Jeg spiser med en gaffel.

- Det går meget godt, vi er næsten færdige!, siger Clara.

- Hvis I skriver den færdig, så laver eg musik til Spåmanden!, siger Lucas og smiler.

- Så kan jeg hjælpe dig, så hjælper Caya Laura!, siger Clara.

- Helt sikkert!, siger Caya og smiler til mig.

Slutning på dagen = Caya & Laura skrev lyrik færdig - mens Lucas og Clara lavet musik til Spåmanden.