Marcus min eks kæreste!?

Tilbage til Danmark, igen igen!...

En uge senere

Marcus og Martinus er taget hjem til Norge igen, det er dejligt for helt ærligt var jeg ved at være trætte af dem. I værtifald Marcus ja han kyssede med min bedste veninde. Victoria viste godt hvor meget han betød for mig. Jeg har ikke snakket med hende eller Marcus siden, har faktisk også blokeret hende og Marcus alle steder for maget seriøst ikke snakke med dem!

Nu sidder jeg her igen igen, foran mit makeup bord og kigger ind i spejlet, er jeg virkelig så grim at Marcus heller vil have Victoria? Min mascara er i hele mit ansigt, jeg har grædt så meget den sidste uge her. Jeg har nærmest ingen mad spist, jeg sidder bare ved mit makeup bord og kigger ind i spejlet.... Min mobil bipper, jeg kan se at jeg har fået en besked men fra hvem? Hvem gider at skrive til mig? Der står bare et nummer, så kan faktisk ikke se hvem det er fra?

23435434: Hej Mille. Alt er slet ikke som det ser ud til, du ved jeg kan lide dig og ingen andre! Det var Victoria der kyssede mig og det mere jeg! Du må selv vælge om du tror mig eller ej? Kh Din Marcus<3

Victoria som kyssede ham, jaja det er godt med ham. Gider helt ærligt ikke høre hans lorte undskyldninger!

Mille: Marcus, det fint i kyssede du valgte hende istedet for mig. Det var dit valg... - Mille

5 minutter senere

Der kommer en besked ind igen, den er fra Marcus igen igen.

23435434: MILLE JEG KAN LIDE DIG OG INGEN ANDRE!!!<3

Jeg læser den igen og igen og til sidst slukker jeg mobilen....

(Marcus synsvinkel)

Ja der var dumt at jeg kyssede med Victoria, for jeg elsker jo Mille! Jeg må bare se hende og fortælle hende hvordan det rigtigt var.

Marcus: Martiiiinus?, kom lige ind!

Martinus: Hvad nu?

Marcus: Vil du med til Danmark?

Martinus: Men der har vi jo lige været?

Marcus: Ja, men må altså finde Mille, skal snakke med hende...

Martinus: Snakke med hende om at du var så dum. at såre hende endnu en gang!?

Marcus: Martinus, du er min fkn bror der burde hjælpe mig! Og ikke være imod mig..

Martinus: Ja det rigtigt, det må du undskylde.. Lad os tage til Danmark igen!

1 dage senere

Vi står i Oslo lufthavn og skal flyve om 20 minutter, der er ingen fans det er faktisk ret dejligt for nogle gange har man bare brug for at være sig selv. Ihhh, vi sidder i flyet nu, jeg glæder mig sådan til at se Mille og fortælle hende hele historien om ude på toilettet! Vi er lige landet i Danmark og self står der mange fans, men helt seriøst magter jeg ikke at tage billeder eller skrive autografer lige nu. Jeg vil bare hen til Mille. Alle fansende er forvirret over hvad vi skal her i Danmark igen, når vi lige har været her. Alle råber i munde på hinanden "Hvad skal i her?", "Må jeg ikke få et billede!?", "Ej omg, hvad skal i"

Martinus: Vi kan ikke svare på hvad vi skal, råber han til alle fansende.

Alle fansende er så forvirret, nogle begynder enda at græde... "Martinus, jeg kan ikke klare alle de her fans lige nu, jeg vil bare gerne finde Mille" hvisker jeg ind i øret på Martinus. 

Martinus: Okay kom, han tager fat i min hånd og vi masser os igennem alle fansende. Det er ikke rat, men altså vi kan jo heller ikke bede dem lige så stille om at flytte sig. For det ved vi jo godt at det ville tage mega lang tid, og den tid har vi ikke!

En time senere

Vi står nu ude foran Milles skole, jeg har købt en rose den er så smuk. Ligesom Mille, jeg er så nervøs for hvad hun vil sige? Jeg åbner døren og går ind på skolen, jeg tror ikke det er en særlig stor skole. Men jeg finder alligevel lige en rengøringsdame og spørg om hvor 8.D ligger.

Rengøringsdamen: Derned også til højre. Taak, siger jeg og smiler.

Jeg løber nærmest ned af gangen, og åbner døren med fyld smæk! Der sidder hun, vi får øjen kontakt og hun kigger på rosen også mig. Hun får tårer i øjende, og løber ud af klassen.... Jeg vender om og skal til at løbe ud af klassen og efter hende. Men self er der nogle der kender os, det havde vi ikke lige tænkt over.. Så de kommer allesammen løbende overmod os, jeg når slet ikke at flytte mig, inden der kommer en pige og vælter ind i mig, så jeg falder ned og slår hovedet ind i et skab. Alt går i sort...