Bloggeren [Afsluttet!]

Del 14 - Vincent finder ud af det

Jeg trykker min tryne mod den duppede rude. Vi er på vej for at besøge Izzy, på hospitalet. Det er sammen med klassen. Næsten alle har en buket blomster med, undtagen mig, fordi jeg jo er som jeg er. Jeg er ret nervøs. Hun skrev til min blog i dag, at hendes største ønske var at A kom. Mine tanker bliver hurtigt afbrudt. "Tænk at hun er blevet angrebet for en eller anden plat blog." siger Vincent. Jeg nikker og faker et fnis uden indtryk.
Inden jeg når det, kommer Vincent med en bemærkning til. "Bare ikke, hun finder ud af, at det er mig der har gjort det."

•••

Da vores klasse kommer ind på stuen, hvor Izzy ligger (med A's merchandise)
Hun har et sår på sin kind fra der hvor Vincent's knytnæve har været.
Men ligemeget, hvad folk gør, ser hun smuk ud fremfor alle de sår hun har i ansigtet.
Bare ærgeligt, ens attitude kan ødelægge et smukt ansigt...
Jeg kan ikke stoppe med at tænke på, at det var Vincent det gjorde det. Brændte hende, stablet hende. Tænk hvis han gør det ved mig?

•••

Jeg vælger, at opdatere min blog, fordi at jeg lovede mine følgere at jeg ville det igår. Så jeg tager min computer frem, og sætter mig helt ned i hjørnet såden ingen kan se, hvad jeg gør på skærmen.

Jeg elsker at kommunikere med mine følgere, også er det self også Izzy som er blevet min internetven. Jeg betragter det dog ikke såden. Hun sender en besked, jeg svare. For jeg ved hvem hun er i virkeligheden.

Izzy sender mig en besked fra sin seng.
•••

"Imens jeg lå i min seng, tog jeg et billede af den her gris - hader hende. Men håber du har det godt, elsker dig.💖 Jeg har det lidt bedre, men blev i dårligere humør da jeg så hendes fjæs, lol"
•••

Jeg HADER at hun tager billeder af mig! Det er seriøst så grænseoverskridende! Det har hun gjort siden femte klasse, og hvor vi var i omklædningsrummet. Hele skolen så det, og det var noget af det pinligste i verden. Izzy's storebror der gik i ottende dengang, plejede altid at spørge om vi skulle være kærester og sagde "God røv". Så pervest ad.

Men jeg kan jo ikke sige det til nogen fordi så vil de finde ud af min blog.

Jeg bliver nød til at skrive til hende, fra min blog.

"Hej søde Izzy!
Håber det går bedre! 💜 Men må jeg spørge dig om noget?
Hvorfor tager du billeder af andre? 💘
Hvorfor?! Du har jo ik' fået lov?
Jeg syntes ikke det er i orden, men det er jo bare min erfaring, hehe. 💕"

Da hun får beskeden kan jeg se hendes ansigtudtryk. Haha, så kan hun lære det!

Jeg kan mærke min blære vibrere, så jeg skynder mig på toilet.

•••

Da jeg kommer tilbage...
SIDDER VINCENT MED MIN COMPUTER????!!!!!
JEG ER MUNDLAM.
Han ser virkelig ikke særlig glad!

Han føre mig ind i et slags rum, hvor de gemmer hospitalskitlerne og tager en kniv.
"VINCENT!!! NEJ!!! PLEASE STOP!!!"
Jeg råber. Men nej, det er ikke nemt at råbe når ens mund er iført 13 lag gaffertape, tro mig. Lidt tid efter at blive stablet, åbner han vinduet.

Jeg vil IKKE dø! Men min krop kan ikke holde til mere, jeg kan ikke sige imod. Jeg tager dybe indåndinger for at trække vejret ud af næsen.

Han slipper mig. Jeg mærker vinden. Jeg mærker ingenting. Kun sort. Jeg føler ingenting.

Et tomt, sort rum, mit i intet.