"Mama, hvor Louis?" spurgte Tori og trak i min trøje. "Jeg savner ham..." Tilføjede hun og lød trist. "Det ved jeg ikke skat" svarede jeg enkelt og koncentrerede mig om fjernsynet. "Men moar har ikke set ham i lang tid" sagde hun og satte sig ned i sofaen ved siden af mig.
Jeg har slet ikke haft kontakt med Louis, eller resten af drengene lige siden den dag hvor "episoden" skete. Og han havde ret: Mirror havde skrevet en lang artikel om os, og endda billeder da jeg stod og snakkede med Louis udenfor, hvor han holder mig i hænderne. Og det er, hvad? 10 dage siden tror jeg nok...
Og jeg har ikke haft andet i tankerne.. Zayn og Liam har både ringet og skrevet, og det eneste jeg har sagt, var at jeg ikke havde tid til at snakke. Man skulle tro de ville stoppe på et tidspunkt, men nejnej, de bliver ved.
De fortæller at Louis har fødselsdag den 24, og at de alle savner mig. Og Tori.
Det har jeg ikke svaret tilbage på. Og faktisk har jeg slet ikke haft løst til at lave noget som helst, jeg har ligget syg lige siden. Kvalme, og opkast.
Den værste af slagsen... Jeg tror det er vejret.
Jeg skruede væk fra MTV og hen på et børne program og Tori lyste op. Scooby doo var i fjernsynet og så var hun væk. Det hendes yndlings program. Ligesom mig, da jeg var i den alder. Jeg ELSKEDE det, simpelthen. Det var bedre end at være sammen med vennerne. Selv juleaften så jeg det. Tror faktisk jeg har set alle afsnit! Bortset fra det nye, men det er jo også bare lort.
Min mobil vibrerede, og uden at se hvem der skrev skyndte jeg mig bare at låse den op. "Kan vi mødes?" stod der, og jeg kiggede længere op for at se hvem der havde skrevet. Nummeret var tastet ind som "L". Jeg sad og gloede ind i skærmen og blev forskrækket da der kom en ny besked. "Der er en café lidt væk, du kan bare tage Tori med. Der er legerum."
"Skat," begyndte jeg, og vendede mig mod Tori. "Hvad siger du til at vi tager ud og spiser på café?" spurgte jeg tøvende, og hun nikkede som en gal "ja ja jaaaa!" sagde hun begejstret. Jeg sukkede og mærkede min mave rumle. Nervøsitet.
Eller kvalme...
Jep det var kvalme. Jeg tog mig til munden og løb ud på toilettet. Der kom en masse slim op og min morgenmad. Hvilket fik mig til at miste appetitten. Fedt. Jeg skyllede ud, børstede tænder for anden gang og satte mit hår op i en knold. Jeg fik hoppet i min one piece og fik lagt mascara på.
"Kom skat, tag dine sko og jakke på" sagde jeg og taget mine vans på. "Her lad mig hjælpe dig" sagde jeg og snørrede hendes sko. Louis havde sendt mig adressen efter jeg bare havde besvaret hans spørgsmål med "hvor". Jeg fik prejede en taxi og før jeg vidste af det, var vi allerede ved caféen. Den var ret lille, men så ret så hyggelig ud. De kørte et gammeldags tema og fik én til at føle sig hjemme.
Jeg fik hurtigt øje på Louis der sad tæt på legerummet bagerst. Han fik også øje på os, og rejste sig. "Kom skat" hviskede jeg, tog Tori i hånden og gik ned til Louis. Jeg kunne mærke mine hænder ryste og blev mere nervøs for hvert skridt jeg tog.
Tori fik øje på Louis og løb hen til ham. Han satte sig ned og hun løb ind i hans favn. "Hey sport, jeg har savnet dig!" sagde han og klemte til. "Også mig" sagde hun og han grinte lavt. Jeg smilte og kiggede ned.
"Hej" sagde jeg nervøst og satte mig ned. "Se mama, et legerum!" Tori stod og hoppede med fingeren mod legerummet. "Smut du bare derind skat" sagde jeg og hun råbte: "yaaaaaay".
"Hey" sagde Louis med en lav stemme og jeg sendte ham et hurtigt blik. "Hvad så?" spurgte jeg med en ligeglad tone. Tjeneren kom hen med tre varme chokolade drikke. "Jeg bestilte bare til jer, så håber du kan lide kakao" han blinkede til mig og jeg nikkede bare langsomt.
