Vi har siddet på Starbucks i næsten 3 timer. Drengene, my girls og jeg er begyndt at go hjem. Eller faktisk blev vi enige om t gå på stranden. Det er pisse lang tid siden jeg har været på en strand. Jeg kan ikke fatte det. Det er så længe siden jeg ikke engang kan huske det. Jeg går bare hen til vandkanten. At føle vanden køle mine fødder ned. Dejlig følelse. Det eneste der mangler i dette øjeblik, er Logan. Jeg ved jeg sagde jeg var nødt til at holde mig væk fra ham men sandheden er at jeg ikke kan. Han gør mig glad igen. Han får mig til at føle at der kun er ham og mig.
Fuck min mor og stedsøskende. Nathan og far klare sig. De har alligevel vænnet sig til at jeg er der så nu er der ingen forskel. Det er faktisk ikke fordi jeg er mere glad for at bo hjemme hos far og Nathan. Jeg føler bare at nogle gange er det som om folk holder hemmeligheder for mig.
Drengene har hemmeligheder. De siger og jeg citere "Det er mere sikkert for jer ikke at vide det". Hvad skal det betyde. Det er nok også derfor at jeg er lidt sur på dem. Selv pigerne har hemmeligheder for mig. Det er nok også derfor jeg ikke snakker mere. Mest for at vise at jeg ikke er til at fucke med. Jeg vil ikke finde mig i at de gør det.
"Hvad tænker du på?" Jeg har ikke engang mærket at Logan har langt armene om mig. Tænk at jeg var så dybt inde i mine tanker at jeg ikke engang mærker det. Igen svare jeg ham ikke. Han sukker irriteret. Jeg holder mit pokerface på fjæset. Jeg vil ikke vise at han gør mig glad eller at jeg vildt gerne vil grine lige nu.
"Kom nu. Du kan ikke ignorere os for altid" Han siger det mens han vender mig rundt. Jeg står nu face to face med selveste Logan..... Vent jeg kender ikke engang hans efternavn.
Jeg gør ingenting men stopper alt hvad jeg skulle til at gøre da jeg ser dem komme. Bag os. Ingen udover mig ser det. Min hemmelighed er fucking meget på spil. Fuck det. Det er ikke vigtigere end mine venner. Jeg får hurtigt Camilla og Jade gemt inde i min skudsikre bil. Der er de i sikkerhed. Jeg ser lige at han sigter mod Logan. Det kan du godt glemme. Jeg skyder ham i hånden først. Alle ser chokket ud. Shit jeg har lige afsløret mig selv. Fuck det. Jeg smiler ond af ham.
"Du skal fucking ikke komme her efter jeg dræbte dig. Vent hvorfor er du ikke død??" Han kommer med sin onde latter. Den giver mig seriøst den sygeste gåsehud. Han er simpelthen så klam.
"Søde upålidelige Ashley. Tænk at du kunne være så godtroende at du dræbte mig. Jeg mangler stadig min hævn for at du dræbte min tvillingebror" Vent WHAT!!! "Jeg ser du endelig er i stand til at redde dine venner. Synd at de dør alligevel" Fuck hvordan kunne jeg være så dum. Jeg burde have vist at det var den forkerte.
"Du skal fucking ikke tage mine venner med ind i det her lort. Jeg troede at du var til en fair kamp" Jeg er nødt til at få pigerne og drengene væk. Pigerne er i sikkerhed i bilen. Så længe de ikke åbner den er de i sikkerhed. Drengene på den anden side er mere stædige og vil blive.
"Jamen ser du. Jeg er ikke kun ude efter dig. Jeg er skam også ude efter de drenge du 'kender' så godt" Jeg ved de har hemmeligheder. Kom til sagen. "Så har Logan her fortalt dig hvem han i virkeligheden er?" Jeg kigger ikke på Logan. Hvis jeg gør det, mister jeg fokus og kan dø uden at redde dem. Jeg kan ikke lade det ske igen.
"Hvad fanden er det du fabler om?!" først nu kigger jeg på Logan og drengene. Alle har en pistol i hånden. De peger alle på en person hver. Selv Logan.
"Ser du, han er den såkaldte leder af Red Skulls og hans små venner er også med i Red Skulls" Jeg står nu med åben mund og chokket øjne. "Ikke sandt drenge??" Jeg kigger på dem skiftevis. De nikker langsomt. Det var hemmeligheden. Den de ikke vil sige. Shit. Tænk på hvordan de ville se ud når de for af vide hvem jeg er.
"Men lad os nu ikke kun sige deres. Hvad med din lille hemmelighed?" Jeg afbryder ham groft. "Du kan lige våge på at sige det. Jeg dræber dig personligt" Han griner bare ondt igen. Ej hvordan kan man hade en person så meget. Nå ja jeg kan sagtens. Jeg hader pænt mange mennesker.
"Så så. Nu ikke være en lyseslukker. Ser drenge, i kender sikkert The Shadow" Drengene nikker. Jeg peger min pistol på ham. Et ord mere og jeg skyder. "Hun er The Shadow...." Mere når han ikke at sige før han ligger død på jorden. Sagde det jo.
Det næste der sker er en sløret masse. Jeg ved at jeg skød ham. Skød ham og hans anden hånd. Efter det er det hele sløret. Jeg kan huske skud og nogen der råber mit navn. Jeg kan ikke sætte ord på hvem det er. Jeg mærker mine ben blive til ingenting. Pistolen ryger ud af min hånd. Jeg mærker ikke smerten før nu. Skudt i maven. Shit det kommer til at gøre ondt når den kommer ud. Ikke godt. Alt er stille. Jeg hører ikke noget. Det begynder at blive sort. Alt forsvinder omkring mig. Det sidste jeg husker er at jeg mærker nogen ruske mig og råbe mit navn igen. Efter det bliver alt sort. Jeg når dog at tænke. Er det sådan her jeg skal dø??

DU LIEST GERADE
I'm bad news but I don't care | ✔
JugendliteraturJeg er dårlige nyheder. Det siger folk i hvert fald. Tja jeg vil gerne sige det passer. Jeg er ikke den søde pige som alle kan lide. Nej tvært i mod. Jeg er den alle hader. Men det er mit liv of jeg vil ikke ændre det. Hvorfor? Jeg vil ikke blive så...