1. Fordi Eleanor måske er der
2. Hvis hun er der, så betyder det ingen kontakt med Louis
3. Harry
4. En hel masse folk jeg ikke kender
5. Jeg kommer ikke til at drikke, og det kommer folk til at kommentere hele tiden. "Her Rachel, jeg har lavet den ekstra stærk til dig" "Hvorfor drikker du ikke?" "Er du gravid eller hvad?" efterfulgt af et grin fordi selvfølgelig er jeg ikke det! Doh
"Er du klar?" Spurgte Louis med sit blik hvilende på mig. Han lagde sin hånd på mit lår og trykkede forsigtigt. Han sendte mig et beroligende blik. "Jeg er nervøs" hviskede jeg og blinkede hurtigt med øjnene. Louis rykkede så tæt på mig som muligt "hver gang du føler dig usikker, så tag en dyb indånding og husk på: du er festens midtpunkt, du er den smukkeste af alle derinde. Tænk på at snart er det bare dig og mig igen." Hviskede han i mit øre og kyssede mig på kinden.
Min vejrtrækning blev mere stabil og jeg sukkede. Jeg lod min pande ramme Louis' og hans hænder lagde han på mine kinder. "Og husk nu på at jeg er der hele tiden. Dog kan vi ikke være 100 procent os selv, endnu, men jeg er her" han trak mig ind i et kys før han steg ud af bilen. Han skyndte sig hen for at åbne min dør og hjalp mig ud.
Louis nåede lige at åbne døren da vi hørte Zayn råbe i baggrunden "det var da fandme også på tide!" Louis blinkede til mig og jeg fniste. "Slap af Zayn, der var lige nogle ting der skulle gøres" sagde han da vi gik ind i stuen, men hans smil blev tørret af Eleanor der stod med krydsede arme og et ondt blik.
Zayn holdte et grin tilbage ved at holde sig for munden og hoste.
Det var indtil videre kun drengene der var her. Eller faktisk så var Harry her ikke, eller han er ikke i stuen ihvertfald. Heldigvis.
Niall og Liam sad i sofaen og snakkede om noget fodbold, af hvad jeg kunne overhøre. Zayn havde rejste sig op da vi kom ind. "Wow Rach hvor ser du fantastisk ud!" udbrød Zayn og gik med åbne armen hen mod mig. "Tak Zayn" mumlede jeg og rødmede. Han gav mig et hurtigt klem. Jeg mærkede mine kinder blive røde og skyndte mig at skjule det ved at glo dumt ned i gulvet.
"Du ser godt ud Rachel!" råbte Niall fra sofaen og nikkede til mig. Jeg vinkede akavet til ham og smilte som en idiot. "Rachel?" Liam havde placeret sig ved siden af mig og nikkede hen mod gangen. Han gik og jeg fulgte efter ham. "Hvad så?" spurgte jeg og og lænede mig op af væggen. "Er der stadig liv derinde?" spurgte han og nikkede mod min mave. Jeg tog mig automatisk til maven og sukkede. Jeg nikkede langsomt og bed mig i læben.
"Har du tænkt dig at beholde barnet?" spurgte Liam med en alvorlig stemme og jeg holdte vejret. Jeg rejste skuldrene og pustede luft ud. "Liam jeg ved det virkelig ikke" mumlede jeg. "Kan vi ikke nyde aftenen, og så snakke om det en anden dag?" spurgte jeg og han nikkede. "Kom her søde" han lagde an til et kram og jeg forsvandt næsten i hans favn. "Du ved du altid kan komme til mig okay?" hviskede han og jeg nikkede mod hans skulder.
"Kom" han tog mig i hånden og vi gik ind igen. Der var kommet nogle andre, og jeg hilste hurtigt på dem. Den ene hed Andy, der var Liam's ven. Virkede ret sød. De andre kan jeg ikke huske. Perrie og Sophia var åbenbart også kommet, men jeg holdte mig til Zayn.
"Fordi Zayn, folk skal jo ikke tro noget" mumlede jeg og sukkede efter han havde spurgt mig om hvorfor jeg ikke bare hang ud med Louis efter jeg havde hængt på Zayn den første halvanden time. "Søde skat, de begynder at undre sig hvis du bare ignorere ham!" sagde han og slog ud med armene. "Kan han for helvede ikke bare droppe El så vi kan komme videre med vores liv" sukkede Zayn og tog et hiv af sin smøg.
Jeg stak armene ind i jakken jeg lånte af Zayn og pustede ud. "Ja tak.. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre eller sige, eller hvad jeg skal lade være med at sige og gøre" mumlede jeg og undrede over hvad jeg lige havde sagt. Zayn grinte og rystede hovedet. "Jeg elsker dit ordvalg" grinte han og tog sig til maven.
"Nå det hér i gemmer jer!" døren blev slået op og Louis kom gående ud med et smil. Hans blik hvilede kun på mig. Han trak mig ind i et desperat kys og jeg kunne ikke lade være med at fnise. "Åhr gud" sukkede Zayn, og jeg skubbede Louis fra mig. Louis blinkede til mig og jeg holdte om ham. "Hygger i jer?" spurgte jeg og Zayn nikkede. "Ja for fanden" udbrød Louis og et hik efterfulgte. Han duftede af sprut, så regnede hurtigt ud at han havde fået et par drinks.
"Eleanor er fandme irriterende! Hun viger ikke fra min side, og hun drikker som et svin!" udbrød Louis pludselig og jeg kiggede ned på sneen. "Drikker?" mumlede jeg og Louis nikkede. "Aha" mumlede jeg. Ja der kan man bare se. Pregnant much? I don't think so. "Ja så det står ret klart" sagde Zayn og tog et sidste hiv før han slukkede smøgen. "Skal vi?" spurgte han og nikkede mod døren. Jeg hørte Louis sukke ved mit øre.
"Vi kommer ind om lidt" sagde Louis og Zayn nikkede.
Louis hev mig foran ham og han så lettere beruset ud. Jeg bed mig i læben og skulle til at sige noget da han trykkede sine læber mod mine. Jeg placerede mine hænder bag hans nakke og hans fandt ned på min røv.
Han løftede mig op og skubbede mig op af væggen. Jeg grinte lavt og hans læber plantede kys på min hals. Dog kom jeg dog hurtigt ned på jorden igen da hoveddøren blev revet op. "Louis!" blev der råbt og Louis skubbede mig ind mod væggen og stod helt op af mig så personen ikke kunne se os. Jeg begyndte at grine, men holdte mig for munden så der ikke var lyd på.
Louis mumlede navnet Eleanor til mig og jeg sukkede. Men grinte dog hurtigt igen da Eleanor råbte igen. "LOUIS!!" hendes skingre stemme fik næsten mine ører til at bløde og der gik 2 sekunder så hørte vi døren lukke. Jeg rystede hovedet og mærkede noget presse længere nede. Jeg grinte højt og helligt og Louis så helt uskyldig ud. "Altså jeg er jo for helvede kun en fyr!" forsvarede han sig og trak på skuldrene.
"Louis, vi må nok hellere gå ind grinte jeg og skubbede ham væk fra mig. Han så lidt skuffet ud "Lou, senere, og plus du har en masse gæster, gå nu ind og mor dig!" sagde jeg og han trak på skulderne. "Javel miss Evans!" sagde han og grinte.
Vi aftalte at han ville gå ind først, og jeg ventede 1-2 minutter herude.
Det hele føles så latterligt. SÅ teenage agtigt.
Men for fanden hvor jeg bare glad for ham!
