16 // Endelig hjemme..

86 2 1
                                    

Som sagt slog Lisa og Martinus op, på grund af Martinus's utroskab. Vi ved stadig ikke hvem det er han har været sammen med. Det gider Lisa og Martinus ikke af sige. Resten af lejrturen snakkede Lisa og jeg ikke med Martinus. Marcus havde snakket lidt med ham, men havde ikke fortalt os noget. Det blev fredag igen og vi kom hjem. ENDELIG! Jeg havde virkelig savnet min seng.. (Ahah). Vi tog bussen hjem til skolen, hvor vi blev hentet af vores forældre. Jeg kyssede Marcus farvel. Lisa sagde også farvel til ham, men vi sagde ikke noget til Martinus. Måske ville det være bedst hvis vi holdte en pause fra ham indtil Lisa og ham var blevet venner igen. Så kørte vi hjem og begyndte at holde weekend. Det er altid hyggeligt med weekend. Om aftenen satte jeg mig ind på mit værelse og Lisa på sit. Marcus facetimede mig. Jeg smilte for mig selv og rettede lidt på håret inden jeg tog den...

 Jeg smilte for mig selv og rettede lidt på håret inden jeg tog den

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

"Hej søde!" Sagde han og smilte til mig. Min kinder blev lidt røde. Jeg fniste. "Hej..". "Er I kommet godt hjem?" Spurgte han. "Ja.. Jer?" Spurgte jeg. Marcus sagde ikke noget med det samme. Jeg så Martinus gå forbi i baggrunden. Han kiggede hen på os og jeg kiggede på ham. Så gik han igen. "Det ved jeg ikke helt.." Sukkede Marcus. Jeg nikkede. Vi sad og snakkede om lidt forskelligt. "Om to uger har vi været sammen i et år Lena.." Sagde han pludselig. What? Det vidste jeg ikke engang, men jeg lod bare som om jeg godt vidste det. Det var godt nok gået hurtigt. "Ja! Jeg glæder mig.. Det er godt nok gået hurtigt.." Sagde jeg og smilte. "Jeg har en gave til dig.." Hviskede han og smilte til mig. Jeg sad og gloede med åben mund. Vi begyndte at grine. "Ej mener du det?" Fniste jeg. "En gave til vores årsdag.." Fortsatte Marcus. Jeg nikkede. Nu skulle jeg også ud og købe gave til Marcus. Det ville være mærkeligt hvis jeg ikke gav ham en når han ville komme med en fin gave. Vi sagde farvel og jeg væltede ned i sengen. Jeg sukkede og tog hænderne op for øjnene. Jeg var sygt træt efter lejrturen, så jeg lukkede langsomt øjnene. Og sov...

"Lena? Lena!? Vil du ikke nok vågne.." Hørte jeg en snøfte. Langsomt åbnede jeg øjnene og fik øjenkontakt med Lisa. "Hvad er der galt Lisa?" Spurgte jeg stille. "Jeg kan ikke sove.." Snøftende Lisa. Jeg nikkede. "Hvad er klokken?" Spurgte jeg. Hun viste mig sin mobil. Det føltes som om lyset blændede mig. Klokken var halv et, så jeg havde sovet i omkring to timer. Jeg kiggede op på Lisa. Hun havde tårer i øjnene. "Åårr Lisa..." Smilte jeg. Hun krammede mig. "Må jeg sove hos dig?" Spurgte hun stille. Jeg nikkede. Vi lagde os ned og slukkede lyset. Jeg ventede lige til Lisa var faldet i søvn. Jeg lå og tænkte på hvad jeg skulle give Marcus i gave. Jeg smilte for mig selv og holdte på et lille fnis. Så sov jeg igen.. (Godnaaaat..).

Ved godt det var et ret kort Kapitel, men vidste ikke hvad man ellers kunne skrive..
Der kommer snart et nyt KAPITEL!! :)

Lenas Crush // MGWhere stories live. Discover now