En ud af en flok

endelig en del af flokken

Mark havde et fast grab. Han hev mig ned af den samme gang jeg boede på. Hvad skulle vi da sige til Luna? 'når ja Freja er en eller anden dæmon' eller noget i den stil. Hvordan så jeg overhovedet ud? Se det var noget jeg måtte vide! Jeg stansede brat op ''hvad laver du?'' spurgte Mark. Jeg vred mig fri fra ham. Mit håndled sved og der sad finger mærker på det. ''hvordan er det jeg ser ud i jeres ulve øjne'' sagde jeg højlydt. ''det skal du nok få at vide. Kom nu med'' forventede han virkeligt at jeg bare ville gå med ham. Jeg havde lige mødt ham den selv samme dag. Alle havde jeg mødt samme dag. ''jeg vil vide det NU! Jeg går ik nogle steder'' han så på mig med et løftet øjenbryn ''virkelig?'' han gik direkte hen mod mig. Han bukkede sig ned og tog fat om mine ben. Så prøvede han at løfte mig. Men han kunne ikke. Det var som om jeg sad fast til jorden. ''wow'' sagde jeg. ''siger du det nu?'' han kiggede op på mig. Jeg kunne se det svage gule lys i hans øjne. ''fint'' sagde han. Yes han gav op. Hans øjne blev helt gule. ''du har helt lime grønne øjne, du har klør og det er som om der former sig et panter hoved/ansigt en cm over miden af dit ansigt, og ikke mindst så går der en panter med lime grønne øjne ved siden af dig.'' forklarede han. Det kunne ikke være rigtigt. Jeg var jo bare en normal pige fra Denmark. Måske burde vi sige det til Luna. ''fint vi burde nok sige det til Luna'' sagde jeg. Så gik vi hen og bankede op min dør. Det var Luna der åbnede. ''hvad vil i?'' spurgte hun surt. Hvad var der sket. Hun var helt rød i hovedet. Hendes øjne var røde (altså ikke i Alfa form). Hun havde grædt. Jeg kunne lugte den svage lugt af blod i rummet. ''hvem er død'' spurgte jeg. Det var som om jeg kunne føle det. ''ingen men...'' hun kiggede ned i gulvet. ''Ariel er stærkt såret'' sagde hun. Mark brasede ind i rummet. Nede i den nederste køje lå Ariel. Hun hostede blod op og hendes hvide trøje var våd af blod. Nogle havde angrebet hende. Jeg kunne se det på kredse mærkerne. ''hun er blevet angrebet'' sagde jeg. ''men af hvem'' spurgte Luna. ''det var Leo'' svarede jeg. Det vidste jeg bare. Hvem ellers hadede mig mere end ham. Jeg gik hen og satte mig på hug ved siden af hende. Noget hviskede i mit hoved. 'du kan hele hende Freja. Det kan du bare' det var en lys kvindelig stemme. Jeg kiggede på sårende. Ariel så op på mig. Hendes øjne så døde ud men hun var stadig i live. Jeg kunne høre hendes hjerte banke. Det gik meget langsomt men det bankede. ''hun heler ikke'' hørte jeg Alberte sige i baggrunden. Jeg lage mine hænder på Ariels sår. ''hvad laver du'' sagde Alberte men Luna holdt hånden op så hun ik gik. Jeg fokuserede kun på det at hele Ariel. Et hvidt lys kom ud af mine hænder. Jeg havde ikke tid til at være fascineret af det. Sårende begyndte at samle sig og blodet løb tilbage ind i hendes krop. Ariel åndede ud. Sårende var der ikke mere i stedet for var det otte ar. ''hvordan gjorde du det?!'' sagde Luna og smilede. Hun løb over til mig og gav mig en bamse kram før jeg overhovedet kunne nå at svare. ''det kan da også være lige maget. Du har redet Ariels liv'' Mark prikkede Luna på skulderen. Luna kiggede på ham og nikkede. ''ja det er hun'' endelig. Jeg er med!