Maddy havde aldrig rigtig haft nogle venner. Hun sad altid alene i frikvartererne og tegnede, mens de andre børn sjippede eller spillede fodbold. Hun blev altid valgt i gruppearbejde, og havde aldrig nogen med hjem efter skole. Det ændrede sig dog da hun blev 15. Hun mødte en pige. Hendes navn var Angel. De blev bedste venner på kort tid. Maddy vidste ikke så meget om hende, og hun kunne ikke rigtig huske hvordan de blev veninder. Men det blev de. De var uadskillelige, og hver dag efter skole stod Angel og ventede på hende. Maddy havde lært ikke at stille spørgsmål om Angel, og istedet bare nyde selskabet.
Stille og roligt blev Maddy mere udadvendt, og det viste sig at det var problemet, der gjorde at hun aldrig havde haft venner. Hun holdt sig for sig selv. I 9. klasse fik hun nye venner, og hendes klassekammerater opdagede hurtigt, hvor god en person hun var. Maddy vidste godt at det var Angels skyld, så hun ville takke hende, men da hun kom ud af skolegården var Angel der ikke. Maddy blev forvirret, og kiggede rundt, for at prøve at lokalisere hendes bedste veninde i menneskemængden. Og dér var hun. På vej væk. Maddy løb efter hende, og da hun fik indhentet hende, lagde hun en hånd på hendes skulder. Angel vendte sig forskrækket ved berøringen, men blev rolig da hun så det velkendte ansigt.
"Hvorfor går du", spurgte Maddy stakåndet.
"Mit job er gjordt", svarede hun med at ansigtsudtryk der ikke kunne læses. Hun vendte sig om for at gå videre, men Maddy greb fat i hendes hånd.
"Heyheyhey, hvad mener du? Med at dit job er gjordt?", Maddy rynkede forvirret panden.
"Jeg var sendt for at gøre dig glad, og det er du nu. Du har fået venner", Angel smilede svagt.
"Men..", startede Maddy, men kunne ikke finde nogen ord. "Betød vores venskab ikke noget?", hun kunne mærke tårerene presse sig på, men holdt dem inde.
"Jo, selvfølgelig", sagde Angel, og lagde en hånd oven på Maddys. "Jeg ville elske at blive, men det er her mit job, undskyld", hun så undskyldende på sin veninde, og før Maddy kunne nå at sige noget, var hun væk. Hun forsvandt for øjnene af sin bedste veninde.
YOU ARE READING
Mit Job Er Gjordt - Danish
Random"Hvorfor går du", spurgte Maddy stakåndet. "Mit job er gjordt", svarede hun med at ansigtsudtryk der ikke kunne læses. Hun vendte sig om for at gå videre, men Maddy greb fat i hendes hånd.
