Live while we're young [1D & 5SOS]

•Blev forelsket på ny•

Cecilies synsvinkel.

Mens jeg var igang med at synge Half A Heart til en sovende Niall, kom jeg i tanke om at jeg skulle have fortalt min mor hvor jeg var. Jeg skyndte mig at ringe til hende, men den gik ikke i gennem. Jeg prøvede op til 13 gange, til sidst gik jeg ned i receptionen. "Hej kan jeg få lov at låne en telefon til at ringe til min mor?" "Ja selvfølgelig". Jeg tog røret og tastede nummeret ind.
"Ja det er Rita?"
"Hej mor, det Cecilie. Jeg ville bare lige fortælle dig at jeg er taget til Hospitalet. Niall kørte nemlig galt igår, og jeg kommer hjem imorgen"
"Jaja, det er fint. Men husk bare at jeg ikk er hjemme imorgen"
"Hvor er du henne?"
"Jeg er på vej til Thailand for et nyt photoshoot"
**
Der blev lagt på. Jeg takkede for opkaldet og gik op til Niall igen. Jeg mødte en masse paparazzier på vejen. "Hvad sker der med Niall?" "Overlevede han?" "Er i stadig sammen?". En masse spørgsmål jeg ikk ville svare på. Jeg forsatte bare gennem menneskemængden og op på hans værelse. Jeg åbnede forsigtigt døren og gik hen til ham. Klokken var omkring 19. Jeg var den ansvarlige for ham. Bobby og Maura kunne nemlig ikk overnatte. De var her for et par timer siden. Men de skulle også hjem. Da de stolede 100% på mig blev jeg bedt om at holde øje med ham. Niall lå bare helt betryggende og sov. Jeg gik hen til ham og kyssede ham på panden. "Jeg elsker dig Pretty boy" sagde jeg og vendte om og gik hen til sofaen. "Jeg elsker også dig" sagde en sovende Niall. Jeg vendte mig om og smilede. "Godnat Nialler" sagde jeg og lagde mig i sofaen. Niall havde en masse slanger, rør osv. På sig så jeg kunne ikk ligge mig ved siden af ham.

** næste dag **

Nialls synsvinkel.

Da jeg vågnede sov Cecilie i sofaen. Jeg hørte godt at hun sagde hun elskede mig. Den pige er helt igennem fantastisk. Jeg savner hende så meget. Jeg kiggede lidt rundt og der kom en læge ind til mig. "Hvordan går det idag Hr. Horan?" Spurgte lægen. "Jeg har det fint. Lidt hovedpine men ellers fint" lægen gav mig nogle piller mod hovedpine. "Du må godt begynde at gå lidt rundt" sagde han og fjernede de rør og slanger jeg havde på. Jeg fortalte ham at jeg ikk kunne mærke mine ben, og han fortalte så at det var fordi jeg ikk havde rørt den i flere dage. Jeg rejste mig stille op og begyndte at gå. Men lagde mig ned i sengen igen. "Du kan tage hjem her klokken 13 idag" sagde lægen. "Tak!" Svarede jeg glad. Cecilie vågnede, jeg rejste mig op og gav hende et kæmpe kram. "Hvordan kan det være at du kan gå?" Spurgte hun. "Mine ben var bare følelses løse fordi jeg ikk havde bevæget dem i nogle dage. Men jeg må tage hjem klokken 13 senere idag". Hun krammede mig en ekstra gang.

Cecilies synsvinkel.

Jeg blev bare så glad, så for at bevise min kærlighed til ham kyssede jeg ham. Han gengældte det og det udviklede sig til et Snav. "Aheeem... Vi er her også" sagde en stemme. Vi stoppede hurtigt og vendte os om. "Hej Louis!" Sagde Niall og krammede ham. De begyndte at snakke lidt. Det var lidt sært, for alle andre piger ville hænge ud med Perrie, Sophia og Eleanor, men jeg fortrak hellere Liam, Louis og Zayn. Pigerne var da også søde, men er bare ikk til alt det der pigefnider. Måske ender det med at os piger bliver veninder. Ved det ikk. Jeg pakkede Nialls ting og tog hans recept. Klokken var blevet 13. Og jeg skulle sørge for at Niall kom hjem. Derfor blev jeg nød til at tage med Liam og Niall hjem. Harry og de andre sad i Zayns og Louis bil. Jeg blev selvfølgelig også kørt hjem senere.
**
"HVOR HAR DU VÆRET?!" Råbte min mor. "Som jeg sagde, på hospitalet.." Svarede jeg. "Men du sagde du ville komme hjem dagen efter. Og med dagen efter mener jeg ikk om aftenen?" Råbte hun. "Undskyld? Jeg troede du var taget til Thailand?" . "Nej jeg blev sgu da nød til at udsætte det." "Undskyld, men det er heller ikk nemt at have en 30 årig mor der aldrig er hjemme, fordi hun skal alle mulige steder hen." Svarede jeg og gik ind på mit værelse. Da jeg kom derind var alle mine ting pakket nede i nogle flyttekasser. Jeg gik ud til min mor. "Undskyld mig, men hvor skal vi hen?" Spurgte jeg. "Til Thailand. Flyttemændene kommer imorgentidelig. Jeg skal være dernede i hele 2 år. Er det ikk skønt?". "Ehm? Nej? Jeg skal ingen steder. Jeg bliver her i London." Svarede jeg. "Du skal med Cecilie. Om du vil det eller ej." Svarede hun. Jeg gik ind på værelset og smækkede med døren. Jeg satte mig ned i det ene hjørne og begyndte at skrige og græde. "Fandme nej om jeg vil væk fra Niall igen." Sagde jeg til mig selv. Jeg pakkede en lille taske med nogle vigtige sager. Jeg ventede på at min mor sov, så jeg kunne snige mig ud. Jeg tog min taske og listede ud af lejligheden.
**