Min mor og jeg er på vej hjem, helt hjem for engangsskyld. Vi har været ude og rejse de sidste 3 år, og nu skal vi endelig hjem til vores hus igen.
Min storebror Kristian har boet i huset mens vi har været ude og rejse.
Jeg føler mig klar til at starte forfra efter min fars død, han var grunden til vi rejste ud sammen. Min far elskede at rejse, det var desværre også det der dræbte ham.
Han var ude og klatre på et bjerg i Norge, men han havde ikke sikret det hele godt nok, inden længe fik jeg et opkald fra min mor mens jeg var i skole. Jeg kan huske det som om det var igår. Vi rejste en uge efter min fars død og vi havde begravelse i Norge tæt på der hvor han døde.
Huset står stort og smukt, de orange og røde mursten lyser op og græsset er grønnere end nogensinde før.
Jeg springer næsten ud af bilen og smider mig i det grønne græs, det er lidt fugtigt men solen skinner. "Velkommen tilbage" stemmen vækker min opmærksomhed. Kristian står i døren og smiler stort.
Jeg rejser mig hurtigt op og løber hen og giver ham en kæmpe krammer.
Har ikke set Kristian siden min fødselsdag sidste år, han kom og besøgte os da vi var i Tyskland.
Hans arme er store og slanke omkring mig, han minder mig lidt om en tandstikmand, han er ikke engang meget tynd men nok til at ligner han en.
"Victoria, tag Kristian med og hjælp lige med tingene" Vi griner lidt. Jeg har virkelig savnet at være her.
Solen skinner, græsset er grønt, tv'et i stuen køre, små piger der går på fortorvet og en helt masse andet.
Jeg glæder mig til alting☀️
