Just because i'm rich doesn't mean i'm a BITCH!

Kapitel 4

Alle sidder nu og glor på mig. Folk er mundlamme og hvisker i krogene hist og pist. De har sikkert opdaget at jeg er 'selveste Kylie Francisca Williams'. "Hvem er du?" Spørger en mand, som sikkert er læreren. "Kylie. Jeg er ny her." Siger jeg, og kigger lidt rundt i klassen. "Kylie, Kylie, Kylie.." mumler manden, imens han kigger på nogle papirer. "Aha! Du må så være Kylie Francisca Williams." Siger han og kigger på mig. "Jep, det er mig." Siger
Nogle gange tænker jeg over hvordan det ville være at have et helt normalt liv, uden rigdom og berømmelse.

"Øhh.. Du kan sætte dig ved siden af Austin." Siger han, og peger over på en dreng, som sidder bagerst i klassen, og snakker med nogle drenge som sidder foran ham.
Jeg går hen til den såkaldte Austin, og på vejen hører jeg en masse hvisken "omg, hun skal sidde ved siden af Austin!" "Bare jeg var hende." Og en masse lignende ting. Ud fra alt den hvisken går jeg ud fra at Austin må være en af de populære.
"Hey." Siger Austin og smiler slesk. "Hej." Siger jeg simpelt, og kigger op mod tavlen. Jeg kan se ud af øjenkrogen, at han sidder og veksler blikke med de drenge han talte med før.
"Ah." Et kort støn forlader mine læber, da jeg bliver taget på røven. Jeg kigger bag mig og ser en hånd. Jeg følger hånden, indtil jeg ser Austin's ansigt.
Alle har nu fokus mod os. Det røvhul. Jeg kan sku godt fornemme at Austin og jeg ikke får et godt venskab til hinanden. Folk hvisker endnu engang rundt omkring. ''Undskyld mig, men hvad foregår der hernede?'' Siger læreren en smule irriteret. ''Ikke noget.'' Siger jeg hurtigt. Han vender sig om igen, og begynder at fortælle videre.

"Tag mig på røven en gang til, og du er færdig!" Siger jeg en smule lavt, med et vredt ansigt. ''Rolig nu babe, du kan gå ligeså meget amok som du vil på mig, efter skole hjemme hos mig.'' Siger han hæst med en halv sexet stemme. Jeg har sku' gennemskuet ham. Han er sikkert skolens player, eller playeren i blandt freshman-eleverne.                                                                        ''Jeg skal fandme aldrig hjem til dig.'' Siger jeg, og laver en slags bræk face.

Klokken ringer, og alle farer ud af klassen. Før Austin går ud siger han; ''Hvis du skifter mening, så ringer du bare.'' Han giver mig et stykke papir, og blinker før han er væk. Da jeg når hen til døren ser jeg er skraldespand. Jeg tøver ikke et sekund, før jeg smider papiret ud.

Timerne går, og før jeg ved at det, har vi spisepause. Jeg følger efter et par piger jeg havde time med lige før, da jeg går ud fra at de er på vej hen mod kantinen. Jeg ved jo sjovt nok ikke hvor kantinen er, da jeg kun lige er begyndt på skolen.

Henne ved kantinen får jeg købt en sandwich og en juice. Det var meningen at jeg skulle sidde sammen med Matthew, men da jeg ikke kan se ham sætter jeg mig ved et frit bord. Jeg har heller ikke set Grayson og Jax endnu. De er sikkert i fuld gang med at finde venner.
Da jeg skal til at tage en bid af min sandwich, kan jeg mærke nogen stå bag ved mig.
Jeg vender mig om og ser tre piger stå foran mig. "Leder i efter noget?" Spørger jeg en smule koldt.
"Du sidder ved vores bord." Siger hende, som står i midten. Jeg kigger lidt rundt på bordet. "Jeg kam dsv ikke se dit navn stå her nogle steder." Siger jeg koldt, og tager en bid af min sandwich. "Ved du overhovedet hvem jeg er?" Spørger hun med den mest irriterende stemme. "Næh, og det er jeg også meget glad for." Siger jeg med et flabet smil. Jeg kan mærke vreden stige inde i hende. "Flyt dig, eller du vil fortryde." Siger hun vredt.
Før jeg når at sige noget, kan jeg mærke en hånd på min skulder. "BØH!" Siger personen. Jeg vender mig om og ser Matthew. "Hvorfor er du her først nu?" Spørger jeg en smule irriteret. "Jeg skulle lige hjælpe med noget." Siger han kort, og skifter derefter emne. "Kommer du ikke med hen og sidder hos os?" Spørger han, og peger over på et bord hvor et par drenge sidder. "Tjaa.. Det kan jeg vel godt. Så slipper jeg for at høre på dem." Siger jeg, og peger på de tre piger. Den sidste sætning siger jeg en smule lavt, men højt nok til at pigerne kunne hører mig.
Mathew griner kort, og tager derefter sin hånd over min skulder og fører mig hen til det andet bord.
Jeg kigger kort tilbage, og ser vreden i de tre pigers øjne. Hende i midten er nok den, der ser mest vred ud. Jeg vil gætte på at hun er gruppens 'leder'.