Elly

Kapitel I

Duften af frisk kaffe kommer mig i møde, da jeg går ned af trapperne. Vejret er virkelig godt, når men tænker på at vi er i oktober. Ved køkkenbordet sidder Julian, min yngre bror, og læser marvelblade. Han kigger op. "Skal du ikke snart i skole?"

"Jo, jeg mangler bare min taske" siger jeg og går rundt om bordet. På vej hen til min taske får jeg øje på mors pung der ligger på kommoden, med en hurtig bevægelse skubber jeg pungen ned i min taske og åbner døren. "Vi ses i aften" råber jeg på vej ud af døren. Solen rammer mit ansigt, og jeg mærker de skarpe efterårsstråler.

Jeg går hurtigt hen til bilen og åbner døren. Jeg registrerer naboen i hendes hus. Hun kigger ud gennem gardinerne og smiler til mig. Da jeg når skolen ser jeg alle eleverne stå og snakke sammen. Jeg parkerer bilen og Jared kommer hen til mig. "Hvad er planen så for i dag?, Har du fundet ud af hvad skolens næste arrangement skal være?" Jeg kigger irriteret rundt, "Det har jeg jo sagt, at jeg ikke ved endnu. Kan vi ikke bare fokusere på eksamenen i particularis-vis i dag?" Jeg skæver til ham og sukker "Ej sorry, du ved jeg ikke mener det på den måde, men både dig og Katherine spørger hele tiden, og jeg har ikke sovet i en evighed!"

Vi går op mod skolen, fra den anden side af skolen kommer Kathrine løbende mod os. Hun spring hen mod Jared og hopper op på ham. Jeg ruller med øjnene og prøver at mønstre et smil. Hun kiggede på mig og griner så man kunne se de små hvide sylespidse tænder. "Hej Elly, hvordan var din efterårsferie?" Jeg træk ker på skuldrene "Altså det kunne havde været slemmere, Julian var kun væk to dage, så mor var ikke så bekymret denne gang." Julian er hamskifter, hver måned har han et par dage, hvor han forvandler sig til en panter. Ikke ligesom en varulv, hvis du siger, at han er ligesom en varulv, bliver han rasende på dig. Mor er det samme hun forvandler sig til en mus. Jeg ved hvad i tænker, sikke lort et lortedyr, en mus?

Da vi går ind i klassen kigger folk på os. Nej de kigger ikke de glor. Jeg kan mærke rødmen i mine kinder, de brænder. Vi går hurtigt hen til vores pladser og sætter os ned.

Klokken ringer og der bliver stille, timen går i gang. Det er umådelig kedeligt, og jeg formår næsten at falde i søvn. Jeg sidder med lukkede øjne, da det pludselig banker det på døren. Jeg kan høre den blive åbnet, det er sikkert bare en eller anden meddelelse fra en lærer. Jeg åbner øjnene, og ser en dreng på vores alder stå op foran med vores lærer. Jeg kigger ud af vinduet, endnu en af de rige familier, som flytter til vores by i håb om en ny start. Jeg vender hovedet, og han kigger direkte på mig.