Famous & Father | N.H

Sleepy head

-Sleepy head

Jeg vågnede op med et sæt. Jeg kiggede forvirret rundt og kunne slet ikke huske hvor jeg var. Nå ja. Olivia kom jo på hospitalet igår, efter ulykken. Jeg slap hendes slappe hånd og gned mig i øjnene. Igår aftes tog de andre hjem, Harry afleverede Liv hos Michael og Anne imens jeg blev her og sov. Jeg ville ikke forlade Olivia lige nu, når hun havde mest brug for mig.

Igår inden vi gav os til at sove, var lægerne inde for at sige at hun kunne komme hjem idag. Jeg rejste mig op og gik hen til bordet, hvor Olivia's tøj lagde. Jeg gik hen til sengen igen og lagde tøjet på stolen ved siden af, den som jeg før sov på.

Jeg tog dynen af Olivia og gjorde det så forsigtigt at hun ikke vågnede. Hun havde fået alle de ledninger ud igår, så dem skulle jeg ikke tænke på.

Jeg trak hendes nattrøje af. Jeg kiggede ned på hendes mave, hvor der var et kæmpe blåt mærke. Jeg kørte fingeren langsomt hen over hendes strækmærker fra dengang hun var gravid med Liv.

Jeg gav hende forsigtigt en ny trøje på lagde hende ned igen. Jeg samlede hendes hår op i en hestehale, da jeg ved hvor meget hun hader at have det løst. Jeg tog hendes mobil, som lagde på bordet og lagde den ned i min lomme.

Jeg tog mine arme under hendes ben og ryggen, løftede hende op og forsikrede at hun stadig sov.

~*~*~*~

Jeg åbnede bildøren og nåede lige at gribe Livia før hun faldte ned fra sædet. Hun sov stadig meget dybt. Hun må være virkelig udkørt efter ulykken, hvilket jeg godt kan forstå.

Jeg begyndte at gå med Livia i armene, op til hoveddøren. Jeg fik åbnet døren med albuen, da jeg kom i tanke om at jeg glemte at låse den igår, da mig og Liv var ved at være forsinket til interviewet.

Jeg gik lige direkte ind på vores soveværelse og hen til sengen. Jeg trak hendes bukser ned og lagde dynen over hende igen. Hun sov virkelig tungt.

"Niall?" Lød det pludselig fra hende. Jeg kiggede ned i hendes smukke øjne og kunne se forvirring i dem.

"Det okay baby, du er hjemme igen" sagde jeg og satte mig ned på sengekanten. Jeg tog hendes hænder i mine uden at fjerne øjenkontakten.

"Har jeg sovet hele turen hjem?" Spurgte hun.

"Jeps, du var helt væk baby" smilte jeg. Hendes mundvige bøjede sig opad til et smil, hvilket fik mig til at smile mere.

..ding Dong..

"Bare lig dig til at sove baby, kald hvis der bliver noget" sagde jeg og slap hendes hænder. Hun nikkede og lagde sig om på siden med lukkede øjne.

Jeg løb ned til døren og åbnede den. Louis stod der med en buket blomster og et kort.

"Hey mate, hvordan har hun det? Forresten Eleanor bad mig op at købe disse blomster og et god bedring kort fra os begge" sagde han og rakte mig roserne og kortet. Jeg tog imod det med et smil og viste ham indenfor.

"Hun er lige faldet i søvn igen" sagde jeg og begyndte at gå ind i køkkenet. Jeg fandt hurtigt en vase som jeg hældte vand i og satte blomsterne ned i også.

"Vil du give hende blomsterne, bare ligge dem ind på hendes natbord stille" sagde jeg og rakte ham blomsterne. Han nikkede og gik ud af køkkenet.

Alene, Gik jeg ind i stuen. Jeg satte mig ned i sofaen og tog mit hoved i hænderne. Vær stærk Niall. Tænkte jeg. Jeg kunne mærke hulkende flyde ud af mig, som jeg ikke kunne stoppe igen. Niall, hun er okay. Det var som om mine tanker ikke kunne overbevise mig længere..

"Niall mate, hun er jo okay igen" lød det pludselig fra Louis. Jeg kiggede på ham med våde og røde øjne, han gik hen til mig og lagde en arm om mig.

"Det er bare svært at se ens elskede lide så meget. Hun har været der før og det slår mig ihjel hver gang.." Sagde jeg lavt. Louis gav mig et kram.

"Hun elsker dig og Liv som hele verdenen. Hun vil altid være her"

~*~*~*~

Jeg lagde mig ned ved siden af Livia. Hun lagde med ryggen mod mig, som hun havde gjordt hele dagen. Louis var taget hjem og Liv var stadig i Holmes Chapel. Jeg lagde min arm over Livia og lagde mit hoved ind mod hendes nakke.

Få minutter efter faldte jeg i søvn.