Kapitel 17: "Kapitel 17: Kapitel 17"
Dedikeret til sødeste Helena. Vores største fan. Du inspirerer os hver dag.
"Er det??" siger Søren med tåre i øjnene.
"Ja." siger Freya mens hun nikker vist.
Pludselig hører Søren og Freya de sidste toner af noget der lyder som sådan noget tude tude emo rock, efterfulgt af et stort plask og et lille gisp.
"Hello" siger Søren mens han kigger sig panisk rundt.
"Hjælp! Jeg har for mange tømmermænd til at svømme!" råber Anna til sine Bardabros.
"Ew!" svarer Søren mens han ryster på hovedet: "så må du altså drukne!" råber han til hende og dabber.
"Jeg skal nok redde dig!" råber Freya, der lige siden de var kommet til tisfloden, havde ledt efter en undskyldning for at hoppe i.
Freya laver et ordentligt sygt hovedspring ned i tissen (ikke fissen, haha), for hun har sikkert gået til svømning, og så laver hun ordentligt sygt fed crawl over til Anna, der trods at hun er et spøgelse og derfor ikke kan dø, er meget panisk. Freya samler Anna op og livredder svømmer hende ind til land igen. Når hun kommer op lægger hun Anna på kanten, ved siden af floden, mens hun selv laver en sej tisdans, for at vise at hun er meget glad xD.
Søren løber over til Anna og siger "er du okay lille Anna?" og Anna svarer:
"ja jeg har det godt, nu skal vi tage spøgelsesedibles" og Søren skal kæmpe hårdt for ikke at skubbe hende ned i tisfloden igen.
Floden er stadig skilt på midten, hvis man skulle have glemt det. Stemmen lyder igen.
"Hvem er det der banker på min bro?" Anna vender sig dramatisk om, og selv i hendes spøgelses, tømmermænd, dumb bitch sad uwu stadie, kan hun genkende stemmen.
"Spilmester Martin?"
-
Ude i den mørke skov, sidder en mand på en træstub og ryster af kulde, men han er ikke alene. Omkring ham er der store foresttrolde, der synger en sang om et bål. Det var ikke et hyggeligt lejrbål, det var et sørge lejrbål, så de sang en sørgelig sang: Allstar i mol.
"Somebody once told me the world was gonna roll me, i aint the sharpest tool in the shed"
Manden, som i sikkert allerede har gættet, er Spilmester Martin og han synger en sørgesang, fordi hans cover er blown, og Shakira har vundet over ham.
"Lose the battle but win the war" siger en af de gamle og vise foresttrolde ved siden af ham, mens han giver ham en ristet skumfidus.
"Jeg thought it would være så easy to kill alle de små children and drikke deres blood" siger Spilmesteren og foresttroldene nikker forstående.
"Dumb Shakira!" siger han vredt og kaster en af hendes cd'er på bålet. "That'll show her" tænker han, uden at tænke over at han allerede har betalt for cd'en og at Shakira nok er ligeglad med om hendes cd bliver brændt eller ej. Kort sagt er Spilmesteren ligesom en alt-righter, der brænder Nike og tror han er revolutionær.
En lille foresttrold kommer vraltende ud fra det inderste af skoven.
"Jäg er sulten" siger den lille forestbaby mens han græder. Hans foresttrolde-tribe tager ham alle sammen i deres arme og siger:
"Vi vet det lilla veñ, det skål nokka gå alta sammen." Spilmesteren ville ønske han kunne have dræbt flere børn, så den lille foresttrold ikke skulle at sulte, men han er endnu en gang utilstrækkelig.
"Sorry min little baby, I promise dig, at du ikke skal be hungry for long anymore." Spilmesteren kigger ned på halvdelen af den ristede skumfidus han havde spist og giver den anden halvdel til den lille foresttrold der tager den og siger
"Takk hr. Spillamester" Spilmester Martin klapper foresttrolden på hovedet og siger
"Det var så lidt, lille buddy".
-
Hjemme i bardateltet begynder Sofia at blive bekymret.
"Jeg begynder at blive bekymret" siger hun og Lara, som allerede var bekymret, fordi hun lever i en konstant stadie af paranoia, siger:
"About time. Hvad skal vi gøre søde Sofia?"
"Jeg ved det ikke. Jeg er under meget pres, måske jeg skulle blive smidt ud af paradis eller whatever, hvor man er en gud, ligesom jeg blev smidt ud af min uddannelse." svarer hun filosofisk.
"Jeg synes vi skal lede efter dem" siger Lara.
"Men hvor? Vi ved ikke hvor de er sad uwu" siger Sofia og prøver at tænke sig godt om. Det går ikke så godt. Siden hun er en gud kan Lara høre hendes tankestrøm og den går cirka sådan her:
"Åh nej, mine bardabros og søde Søren, som er homo, han ligner lidt Timothée Chalamet, call me by your name er en rigtig god film, han ligner også Remy fra Ratatouille, jeg er sulten, jeg ville ønske jeg kunne skide, måske skulle vi bare gå i seng."
"Jeg har en ide!" siger Lara begejstret og åbner twitter og skriver:
"if any of y'all dummies kno where my bardabros are hmu", hvortil hun får et svar:
"in the bwasement cwome fwind us uwu" fra Søren.
"Kom Sofia! Lad os finde vores brødre!"
Jeg har fået flere hjerneceller af at skrive det her
ESTÁS LEYENDO
Sværdet i Skeden
Fanfic**nogle af karakterene i denne historie ejer vi ikke** **dette er IKKE et officielt Barda produkt og har ingen association med DR eller producenterne af Barda** En dramatisk og magisk fortælling om Barda og det hemmelige sværd. 18+.
