Kapitel 1

2 0 0
                                    

Der er gået 18 år og den blå hårtot vil stadig ikke lande på mit hoved. Jeg har prøvet alt og der er intet der hjælper. Eksperter ved ikke hvorfor det er muligt.

Mit navn er Ariella og jeg blev født som enhver anden person med en tot hår der har samme farve og tekstur som min sjælevens. Der er bare et problem med min; den er blå og svæver over mit hoved. Ingen ved hvorfor og eksperter har sagt at det ikke skulle være muligt. De mener, på grund af at den svæver, at min sjæleven døde før jeg nåede at møde ham, men de er skeptiske siden jeg er den eneste med en svævende tot hår fra min sjæleven som sandsynligvis er død - hvis det overhovedet er årsagen.

> Ariella du kommer for sent! <
Min mor kaldte fra stuen. Jeg kiggede mig selv i spejlet på mit værelse og stirrede utilfreds på den skide blå hårtot. Simpelthen perfekt...Jeg satte mit lange lyse hår op i en hestehale og i stedet lignede den blå hårtot bare en irriterende indianerfjer. Jeg sukkede og samlede mine skolebøger, smed dem i min skoletaske og løb ned af trappen og ind i stuen.
> Der er du < min mor kiggede på mig med et lik der sagde at hun ikke godkendte mit tøjvalg.
> Virkelig? Det tøj? <
> Hvad er der i vejen med det? < Jeg kiggede ned af mig selv og kunne ikke se hvad hun var imod. Min røde top - som jeg indrømmer var lidt kort - var kun så kort at man kun kunne se 2cm af mit maveskind og mine jeans var ikke korte i livet men kun en smule stramme om lårene og gik ud i trompet udskæring. Og sidst men ikke mindst min hvide læderjakke der var kort og sluttede ved midten af torsoen.
> Jeg havde nok mere set mig på en længere top < sagde min mor og fortsatte med hvad hun nu end var i gang med på spisebordet. Selvfølgelig gjorde du det, tænkte jeg for mig selv og gik ind i køkkenet. Jeg kiggede i køleskabet, tog mælken og en skål og morgenmad fra skabet ved siden af.
> Nå, jeg kommer sent hjem i aften. Jeg har en date < min mor sluttede sig til mig ved køkkenbordet og hældte sin egen skål med morgenmad op.
> Hvem er det så denne gang? Jake? Trent? Eller charmerende Charles? < mor er for nyligt begyndt at date og de mænd hun har datet indtil videre har ikke været hendes type. De er mere opsat på at få hende med i seng end at lære hende at kende.
> Det er faktisk en ny denne gang. En mere interessant mand. William hedder han < hun smilede stort.
> Så jeg gætter på at han er flot siden du smiler som en idiot <
> Nu er du ubehøvlet, Ariella. Men du har ret. Han er meget flot, men samtidig intelligent og har rent faktisk intentioner om at lære mig at kende. Det er en forbedring i forhold til de andre <
Hun havde ret. Hvis han rent faktisk tænker på at lære hende at kende så syntes jeg allerede bedre om ham.
> Jeg lægger dig penge til en pizza <
> Jeg har allerede fået fastfood i denne måned. Kan du ikke lægge penge så jeg kan tage ud for at handle efter skole i stedet? Så kan jeg handle ind til en salat og noget kylling <
> Nå ja. Det havde jeg glemt < Hun lagde 50$ på bordet, spiste den sidste skefuld morgenmad og lagde ske og tallerken i opvaskemaskinen.

Turen til skolen tog 20 minutter på cykel. Jeg havde ikke nogen bil endnu siden mor ikke havde råd til to og jeg ikke havde sparet nok op. Jeg manglede kun 1000$ så havde jeg nok til min drømme starter-bil. En grå Suzuki Swift, brugt selvfølgelig.
Jeg parkerede min cykel på cyklernes parkeringsplads der var foran skolens indgang. Georgetown University her i Washington DC havde været min yndlingsskole indtil videre, selvom jeg bare var en førsteårsstuderende. Folk her var bare så modne - ikke ligesom det typiske High School drama.
> Hey tøs! < Min bedst veninde Amber krydsede parkeringspladsen med hendes lange røde hår svingende med hendes ene hårtot der var brun med fin slangekrølle, og alle drengene stirrede på hende. Hun havde solbriller på og tog dem af da hun nåede hen til cyklerne. Bag hendes solbriller afslørede hun sine piercende blå øjne med mascara på hendes vipper.
> Hey Amber < Jeg låste min cykel og begyndte at gå.
> Hvordan var din weekend? < spurgte Amber med et selvtilfreds smil og flettede sin arm ind i min.
> Kedelig som sædvanlig. Jeg gætter på du var til endnu en fest? < Ud fra hendes udvidet pupiller og hendes alkoholiske ånde så var det et åbenlyst gæt.
> Selvfølgevig var jeg det, og det kunne du også have været hvis du ikke var så kedelig. I øvrigt, har du noget tyggegummi? < Jeg tog en pakke tyggegummi op af tasken og gav den til hende.
> Du ved jeg bliver nødt til at arbejde for at få den bil <
> Jaja jeg ved det. Men det skader ikke at du løsner op engang imellem < Sagde hun med et smil.

You've reached the end of published parts.

⏰ Last updated: Mar 29, 2019 ⏰

Add this story to your Library to get notified about new parts!

UdvalgtWhere stories live. Discover now