Når mørket bryder frem

Kapitel 1 - Den forladte bowlinghal

Hej med dig, mit navn er Sophie. Jeg er opvokset i en lille by, i det nordlige-Jylland sammen med mine forældre. I den lille by, besøgte jeg helt på egen hånd en masse skumle og eftersignede hjemsøgte steder. Det skræmte mig overhovedet ikke, jeg synes tvært imod at det var skide spændene.

En dag var jeg ude og gå i en nærliggende storby, her overhørte jeg en gruppe unge på min egen alder, snakke om uhyggelige ting. Jeg vadede bare hen til dem, og spurgte nysgerrigt   "Hvad snakker I om? Det lyder virkelig interessant!"

De unge kiggede mærkeligt på mig, en af drengene i gruppen smilede til mig og satte mig ind i tingene. Det var Frede, han var skide sød, hans lyse, let krøllede hår skinnede i solen. Den gruppe jeg mødte den dag, blev mine bedste venner, og for ikke mere end en uge siden, flyttede vi alle sammen til København. Vi har hver vores lejlighed, men bor ikke så langt fra hinanden.

Lad mig starte med at præsentere mine venner for jer.

Vi har som allerede nævnt Frede, han er en cool guy, ikke bange for noget og så er han bare smadder sød.
Så har vi Noah, han er en rigtig tøsedreng, og så er han lidt stille af og til. Vi har Benjamin, han er lidt ligesom Frede og alligevel ikke helt. For Benjamin er helt sin egen, han elsker uhygge og spøgelser og blive som Frede ikke bange for noget. Han er lidt vores nørd, han har styr på alt vores udstyr.
Så har vi Ian, han er en speciel type. Han er fra Afrika og kom til Danmark for 10 år siden, han går altid i afrikanske skjorter. Han har et stort afrohår som vi alle er lidt misundelige på, for det er vildt flot! Ian er sammen med Noah, gruppens tøsedrenge. Så har vi de to forsigtige piger i gruppen, de er tvillinger og hedder Julia og Victoria. De har begge langt mørkt hår, og går altid i ens tøj. De er samtidig også mega bange for mørke, skide godt når vi er en gruppe som tager ud om natten...NOT! Det var hele holdet, som jeg er en del af.

Nu synes jeg vi skal komme til det som den her historie handler om. Så hold godt fast, for nu springer vi direkte til en stormfuld nat.

.....

Det var en mørk, mørk nat. Jeg lå i min seng, blæsten havde fat i hele bygningen. Jeg var ikke så nem at skræmme, alligevel synes jeg ikke det her var sjovt. Det var den første nat alene i min lejlighed i København, mine forældre havde været her om dagen for at hjælpe mig med at pakke ud. Det var hyggeligt, men det var det bestemt ikke mere.
Jeg listede ud af sengen, tog tøj på og gik hen til vinduet som vendte ud mod gaden. Jeg kunne så gadelampen som hang mellem to bygninger på hver sin side af gaden, svaje fra side til side. Det blæste mere og mere op, og pludselig slog det mig. Jeg skulle spørger vennerne om vi ikke skulle op til Helsingør, der har de et forladt bowlingcenter som vi ikke har besøgt endnu.

Jeg greb mobilen fra sengen, og skyndte mig at skrive i vores gruppe på messenger. "Hey venner, jeg håber ikke i sover endnu, vi har en mission i Helsingør i nat. Det drejer sig om et forladt bowlingcenter, er I på?" Nu var ventetiden gået igang, imens jeg ventede på at de svarede, stod jeg og betragtede vinden der tudede uden for. Jeg fik et chok da min mobil sagde et højlydt "bip" De svarede alle på samme tid, hvilket var ret creepy.

Benjamin var den første: "Jeg er 100p klar, jeg kommer over til dig Soph...NU!"

Frede svarede som den sidste: "Jeg møder jeg alle sammen ved Sophie og så køre vi til Helsingør!"

Der gik højest fem minutter så var Benjamin mødt op, han havde en kuffert med. Den var fyldt med udstyr, det vil sige walkie-talkier, spirit boxe og EMF-målere. Alt sammen noget vi brugte når vi tog på den her slags ture .