Famous & Father | N.H

Interview

- Interview

#3 dage senere#

Hele verdenen var gået amok over at Olivia's død. Flere billeder var blevet lagt op af hendes gravplads! Sådan noget måtte man ikke engang. Er de fuldstændig fatsvag eller hvad?

Jeg åbnede mine øjne fra den rædselsfulde søvn jeg har haft. Jeg har ikke kunnet sove uden Olivia ved siden af mig. Jeg kiggede hen på uret og så den var otte om morgenen. Vi skulle være til interview om to timer.

One Direction skulle interviewes for første gang i lang tid nu.

Jeg tog dynen af mig og redte den. Jeg rørte ikke længere Olivia's plads. Jeg lod den bleve som den var sidste gang hun rørte den.

Jeg var gået hen til Liv's dør uden jeg lagde mærke til det. Jeg åbnede den langsomt for at kunne se Liv sove hende i sin seng. Hun havde skubbet dynen ned på gulvet og lagde kun i sin ble.

Jeg satte mig stille og roligt hen på sengekanten og lagde dynen på min skød. Jeg tog Liv op på mit skød uden at vække hende og lagde dynen om hende. Hun var rimelig stor.

"Du skal op prinsesse" hviskede jeg og kyssede hendes pande. Hun åbnede øjne stille og kiggede op på mig. Jeg smilte ned til hende og så hun smilte svagt tilbage.

"Godmorgen papa" gabte hun. Jeg kyssede hendes næse tip og tog hende ind til mig. Hun var min datter, hendes datter. Jeg løftede hende ud af rummet, ud i gangen og ind på det store badeværelse. Jeg havde allerede lagt hendes tøj derud igår.

"Hvad skal vi idag far?" Spurgte hun idet jeg satte hende ned på puslebordet fra dengang hun var spæd. Jeg tog hendes ble af inden jeg svarede.

"Vi skal til interviewe idag og måske kan du være sammen med William idag?" Sagde jeg og smilte til hende. Jeg gav hende underbukser på, nogle lilla'e shorts og en T-shirt på.

"Yay!" Grinte hun. Jeg redte hendes tynde blonde hår inden jeg satte hende ned på gulvet.

"Løb ind og leg prinsesse" sagde jeg. Hun begyndte at løbe ind mod hendes værelse og jeg kunne høre hun snakkede med sine bamser. Sødt.

Jeg vendte mig derimod om mod spejlet. Jeg lignede noget det var løgn. Mine øjne var hele tiden røde, mørke rander under øjnene. Mit hår havde ikke samme effekt som før. Hele min krop var anderledes på en dårlig måde.

Var hun skyld i det her?

Jeg rystede tanken af mig, da Olivia ikke er skyld i noget. Jeg elsker hende overalt på jorden og vil gøre det ligemeget hvad. Jeg har en datter som jeg skal passe på og Olivia ville blive vred hvis jeg ikke gjorde det. Jeg ville aldrig forlade Liv. Aldrig.

~*~*~*~

Jeg sad i sofaen sammen med drengene. Jeg kunne slet ikke følge med i hvad værten sagde, da jeg kun tænkte på Liv. Hun sad bagomme og havde Paul til at passe hende. Måske var jeg blevet mere faderlig efter hendes død?

"Niall vi har et spørgsmål til dig, som vi gerne vil have svar på. Det er okay hvis du ikke vil eller kan, men prøv"

Jeg kiggede over på ham. Han så glad ud. Jeg kunne fornemme dette var noget med Olivia at gøre.

"Hvordan går det efter alt det her? Vi har jo hørt om Olivia's død, hvilket vi er meget ked af at høre" sagde han. Jeg tog en dyb indånding og skulle lige til at sige noget, da jeg ser Liv komme løbende herover.

"Far!" Græder hun imens hun løber hen til mig. Jeg tager hende op på mit skød og hun lægger straks armene om min hals. Jeg undskylder til dem alle og løber ud bagi med Liv.

"Hvad så prinsesse, hvorfor græder du?" Spurgte jeg.

"Jeg savner mor!" Græd hun. Jeg klemte hende bedre ind til mig og lagde hendes hoved på min skulder. Jeg kunne selv mærke tårene presse sig på, ved tanken om at Liv faktisk ved hendes mor er død. Liv er klog nok til at forstå det.

"Så er vi to prinsesse. Så er vi to.." Sukkede jeg.

Drengen kom pludselig ind og jeg kunne forstå det hele var slut nu. Endelig. De kom alle hen og satte sig på stolene ved siden af os uden at sige et ord.

"Drenge vil i tage Liv med hjem, ring efter William. Hans mors nummer står på en sedel på køleskabet, imens jeg klare noget?" Spurgte jeg.

"Selfølgelig mate! Kom Liv" sagde Zayn og løftede Liv op på hans arm. Liv nikkede og snøftede en gang, inden de gik.

~*~*~*~

Jeg lagde en hvid buket roser ned på jorden. Foran den hjerteformede stem som skulle forstille at tilhøre Olivia. Jeg sad på hug foran den sten. Den som viste at det var her Olivia lå. Jeg kørte fingrene hen over indgraverings og læste ordene højt.

Jeg tog det billed op som lå under en buket blomster jeg lagde på dagen hun blev begravet. Det var det smukkeste billed jeg nogensinde havde taget af hende. Hun smilte så stort.

"Hey baby.. Jeg håber du ved hvor meget vi alle savner dig. Jeg ville ønske at du var her, se Liv's liv gå frem af. Se dig selv få vores lille dreng. Jeg tror selv på at du har det godt og kan se os. Jeg håber du vil få en ny chance for at leve, bare i en anden krop. En anden sjæl. Det har du fortjent baby. " hviskede jeg.

Jeg tog endnu en dyb indånding.

"Jeg elsker dig"