Episode I

18 2 1
                                    

Det er sidste skoledag inden sommerferien, og det er den sidste time. Tyler kigger op på uret. 2 minutter senere end sidst jeg kiggede, tænker han. Han ser ned i sit hæfte igen. De har matematik. En skod sidste time. Tyler er sikker på at alle de andre er i gang med alt andet end matematik. Tyler kigger sig over skulderen og ser 3 af sine klassekammerater sidde med deres mobiler. Han ser over på sin lærer, som står ved tavlen og skriver matematik ting op over hele tavlen. Tyler tror, at det der står på tavlen, skal de slet ikke bruge til noget. Han skriver det sikkert for at trække tiden ud. Tyler ser op på uret igen. Han får et smørret smil på læben. Han ser på viserne. ''1 2 3 nu'' siger han. Lige da han siger nu, går den store viser hen på 12.

De har fri. Klokken ringer.

Tyler skynder sig at smide sine hæfter ned i tasken, og skynder sig videre ud af døren.

Han løber hen af gangen og ind imellem de andre elever. Han skubber til de tunge svingdøre, og så kommer han ud i lyset. Han løber videre hen af fortovet og ind i en lille gyde. Han stopper op. Han smider sin taske og sætter sine hænder op foran hagen. Tyler begynder at slå ud i luften, som om han bokser med sig selv.

Tyler kan godt lide at bokse, men han er ikke så god endnu. Han bliver ved med at slå ud i luften. Han slå hårdere, og fyrer sin hånd ind i en skraldespand som står ved siden af ham. Han rammer den med så et hårdt slag, at skraldespanden flyver hen af gyden. Tyler får et stort chok i kroppen. Han løber hen til skraldespanden.

På skraldespanden er der et aftryk af hans hånd hvor han ramte. Tyler ser overraskende ned på sine hænder. ''Jeg har superkræfter, jeg har superkræfter'' råber han overgiret. Tyler skynder sig hen til en skraldebunke og tager et jernrør. Han tager fat i begge ender, og bøjer den som det var et stykke pap. ''wohhhh, jeg har superstyrke'' råber han. Han vender sig glad rundt, og stopper idet han ser en kvinde stå i gyden. Kvinden har et jakkesæt på, lyserøde handsker, solbriller og lyserødt kort hår. ''Hello hvem er du'' spørger Tyler mens han går hen imod hende. ''Ville du mig noget'' spørger Tyler kvinden, men kvinden svarer ikke. Hun tager et lille metalrør op af lommen. Hun holder det op foran sig. ''Hvad er det'' spørger Tyler.

Kvinden smiler lusket til Tyler. Kvinden trykker på en lille knap på siden af metalrøret. Metalrøret giver et stærkt hvidt lys. Lyset blænder Tylers øjne. Tyler falder om på jorden.

Tyler åbner langsomt øjnene. ''Hvor er jeg'' spørger han. Han rejser sig hurtig op. Han ser sig omkring i rummet. Det er et helt hvidt rum med stort vinduespartier. Inde bag vinduespartier er der et slags kontrolrum med rækker, hvor man kan sidde og kigge på det der er inde bag glasset. Der er også computerskærme, hvor man kan skrive sine notater ned, om hvad man har observeret.

Tyler opdager, at han ikke bare er fanget i det her rum, men også i en form for elektrisk bur. Tyler kigger sig forvirret rundt. ''Du skal ikke være bange'' siger en stemme.

Tyler ser hurtig til siden, og ser en pige, der stå op ad væggen. Piger har hvidt hår som er sat i en kort drenge frisur. ''Hvem er du'' spørger Tyler pigen. ''Hvis jeg skal fortælle det, bliver jeg nødt til at slå dig ihjel, men det gør jeg nok alligevel'' svarer hun. ''Okay, men hvorfor er jeg så fanget inde i det her bur.'' ''Du har jo superstyrke, så de var bange for, at du ville smadre alt for at komme ud. De bedte mig om, at sætte dig i det her bur når du vågnede'' fortæller hun. ''Vent, hvem er de for nogle''

Hun sender ham et hvad tror du selv blik. ''Du ville ikke fortælle mig hvem de er vel.'' ''Nej'', svarer hun.

Pigen strækker sin ene arm ud i luften. Tyler ser underligt på hende. Rundt om hendes hånd kommer der en slags kuppel som ligner den Tyler står i. Med et forsvinder buret. Tyler træder forsigtigt ud, for at være sikker på, at buret faktisk er væk. ''Kom med'' siger pigen. Tyler følger efter pigen ind af en skjult dør i siden af rummet. De går hen af en lang hvid gang. Tyler synes, af det meste af det her sted hvor han så end er, er hvidt. Rummene og gangen er hvide.

The 5Where stories live. Discover now