Jeg vågnede med et sæt, bare en dårlig drøm. Jeg kikker forvirret rundt i rummet, jeg var meget træt og kunne ikke rigtig se noget. Jeg fumlede efter lys kontakten, få at tænde lyset. Min hund lå nede på gulvet på noget af mit tøj, som jeg havde valgt at smide der. Jeg tog min telefon for at tjekke klokken "6:30", jeg tog hånden for mine øjne i en træt bevægelse, og rejste mig op, for at finde noget tøj. Jeg gik ud i køknet til min mor, som stod og lavede mad, jeg prøvede at tage et bælte på, men uden held da det var alt for stort"mor har du nogle små bælter?"spurgte jeg"ja det tror jeg"sagde hun og smilte til mig hun stod med en kop kaffe i hånden. Jeg satte mig ned ved bordet, og kom pludselig i tanke om at det jo var idag der begynde en ny pige i klassen, jeg havde jo glædet mig i lang tid. Jeg begynde at smile for mig selv gad vide hvordan hun så ud"hvad sidder du og smiler sådan over, en dreng eller hva?"smilte hun, det rev mig helt ud af mine tanker. Jeg rejste mig for at gå i skole, satte hurtigt mit uspiste mad over på bordet. Jeg boede kun 100 meter væk fra min skole, i en meget lille by. Da jeg kom ind på skolen, så jeg hende, den nye pige. Hun var så smuk, hendes mørkebrune hår flagrede bag hende, hendes øjne var så fantastisk smukke at jeg havde lyst til at græde, de var de mest klare blå øjne jeg nogensinde havde set, hun var lidt høj nok ca. 170, hendes ben var lange og flotte, dog dækket og med et par sorte bukser(ikke ment klamt eller noget lol), hun havde også en hvid t-shirt på med en lille blomst den var sort. Jeg havde stået der og kikket i et stykke tid, da jeg blev afbrud af klokken. Jeg så hun kom gående i mod klassen, altså lige der hvor jeg stod, jeg panikede helt, men så blev jeg da heldigvis reddet, af Alma. Alma havde været min ven siden 4 klasse. Min lære Helle kom ind af døren sammen med den nye pige, jeg kunne ikke lade vær med at stirre på hende, hun var bare så smuk(ikke min lærer men den nye pige)"godmorgen, her Natalie som jeg havde sagt ville begynder idag, kan i ikke alle introduktere jeg selv, hvis vi startet ved dig Jonas og bare går videre derfra" sagde hun og pegede på Jonas. Jeg hørere slet ikke hvad de andre sagde jeg var for optaget af hende, jeg ville aldrig stoppe med at kikke på hende, hvordan hun rødmede lidt når nogen sagde noget, hendes stemme var så smuk, den var så blød med stadig lidt hård, hendes grin var som 1000 fugle der sang(altså ikke bogstavligtalt men det var meget smukt)det var min tur, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige"ehmm ehm hej je-jeg hedder Josef- Josefine"jeg kunne mærke hvor rød jeg blev i hovedet, så pinligt, jeg kunne se hun smilte til mig, gad vide hvad hun tænkte"mange tak for det. Natalie kan du ikke sætte dig her oppe ved, hmmm Josefine"jeg kunne mærke alt luften fra mine lunger blev som trækket ud, min hjerte sprang et slag over. Hvorfor mig jeg vil ikke kunne koncentrere mig. Heldigvis i vær time kom Johanne hen for at spørge hende om hun ikke ville være sammen med hende, jeg kunne se at vær gang kikkede hun hen på mig før hun sagde "ja ja" . Hun måtte jo tro at jeg hadede hende nu. Så alt gik godt lige indtil, idræt, det var slemt nok at de andre skulle se mig klæde om, men nu også hende. Nå men jeg gik ind i omklædningen prøvede at gemme mig uden at se nogen og ingen så mig, tror jeg da, men så kom jeg til at kikke væk fra mit håndklæde, og så hende Natalia, hun var så smuk at jeg bare havde lyst til at græde eller dø, hendes krop var perfekt. Jeg opdagede at hun også kikkede på mig, jeg havde tabt mit håndklæde, jeg kikkede rundt og panikede helt. (Vi havde haft idræt) jeg havde ikke lyst til at gå ind i badet og stå så tæt op af hende, men et hurtigt bad blev det da alligevel til. Jeg skyndte mig hjem, jeg kunne bare ikke få hende ud af mit hoved, hendes skønhed. Endnu en søvnløs nat.
YOU ARE READING
Your beautiful(dansk)
RomanceJosefine og natalie to piger der sker noget med(lol vil ikke sige mere😂) Undskyld for stavefejl og så vidre, jeg er dansk men sommetider failer det lidt Josefine og natalie et to piger på 15, natalie starter i klassen som Josefine allerede gik i. J...