Mælkemanden tog tøvende fat i dørhåndtaget. Det havde umiddelbart virket som om ingen boede i huset mere. Lyset var slukket. Spindelvævet hang i store klaser ned fra tagrenderne. Dørklokken virkede ikke. Men dette var mælkemandens første arbejdsdag, og hans chef var skeptisk for hans ansættelse. Det var tydeligt, at mælkemanden, som storby dreng, blev set ned på af de lokale. Så denne dag var vigtig! Mælken skulle ud.
Døren åbnede sig, jamrende.
En kold vind, og en fæl lugt ramte mælkemandens ansigt.
Flaskerne med mælk klirrede da han trådte ind i stuen. I loftet hang der lange sorte lianer. Gulvet knitrede.
Så blev lyset tændt. SURPRIIIIIIISSEEE!!!
Hva søren? sagde Mælkemanden. Han var omgivet af mennesker, der var hoppet frem fra bag sofaen, fra toilettet og køkkenet, der lå i forlængelse af stuen.
Hvem er du, råbte en med et fuget ansigt, og stort overskæg.
Jeg er Mælkemanden. Venter i nogen?
Ja. Vi venter på Tommy. sagde manden.
En kvinde sagde: Vi har ventet i syv år, på at han kom hjem.
Mælkemanden: SYV ÅR?!
Kvinden: JA.
Manden: DE FLESTE GIK EFTER ET ÅRS TID. MEN VI VAR VORES VEN TOMMY TRO.
Mælkemanden: Men, hvor tror i tommey er?
Så bankede det forsigtigt på døren.
Hallo? Hvem er inde i mit hus?
ALLE: TOMMY!!!
Tommy: Ja, hej. Hvad sker der her?
ALLE: HVOR HAR DU VÆRET? I SYV ÅR?!
Tommy: Nåh. Jeg var lidt forkølet, husker i nok, da jeg skulle ned til bageren, og blev kørt ned i en bil. Jeg har ligget i koma.
Kvinden: Tommy? I koma? Hvordan har du det?
Tommy: Lidt ør i benene.
YOU ARE READING
Fantastiske Frække Fuldendte Historier Fra Hverdagen
Non-FictionDenne historie, er en autentisk genfortælling af gamle historier fra mine tidligere liv(e?)