Splittet

Stop det!

Kapitel 5.

Drengene var taget med mig tilbage til min lejlighed de sagde jeg nok skulle skifte til noget mere fest agtigt. Ja det var jo en god idé egentlig.

Mens jeg stod foran mit skab sad de andre inde i min stue jeg kunne høre dem snakke da en af dem råbte "Tam!" Louis selvfølgelig "Hvornår er du færdig?" jeg så på mig selv jeg var kun iført undertøj "Jeg har altså kun undertøj på!" råbte jeg tilbage "Kommer du så ikke lige ind?" det var Nialls stemme jeg grinte lidt og svarede "Jo to sekunder"

Niall's synsvinkel:

"Jo to sekunder" svarede hun mig tilbage og jeg smilte "Seriøst mener hun det?" spurgte Louis os "Sikkert ikke" svarede Liam ham, men han tog fejl for to sekunder efter stod hun i døren iført som sagt kun undertøj, og jeg klager ikke. Overhovedet ikke.

Hun havede en skrigende pink bh på med blonder og en matchene underdel og hendes krop var fantastisk, alt for fantastisk!

Hun var ikke decideret tynd, men heller ikke tyk, hun havde former gode former som fik hende til at se meget slank ud.

"Jeg ved ikke hvad skal tage på. Hvad tager man på til en fest hvor man skal møde ens idol?" spurgte hun og smilte til mig jeg gengældte det og Louis svarede hende "Noget lækkert, men ikke for lækkert Niall skal også have en chance" grinte han, tak for lort mand!

Hun så på mig og smilte "Vil du hjælpe mig Niall, med at finde tøjet altså?" hendes spørgsmål overraskede mig "Tænk du tør at vise dig i undertøj" lød det fra Liam, hun gik mod os mens hun sagde "Det er som at vise sig i bikinni" hun tog min hånd og Louis fniste lidt, men jeg ignorerede ham.

"Du har et ret stort skab" Sagde jeg, det var faktisk 'ret' stort. Hun vendte sig om og smilte til mig "Nja... Det kommer an på mængden af tøj" hendes stemme var rolig og jeg betragtede hende bagfra, ej okay jeg studerede hende nok mere.

Hendes elegante måde at bevæge sig på når hun viste mig noget, som jeg bare nikkede mod eller smilte til, det smil hun gav mig når jeg bare smilte, hendes søde, dejlige uundværlige smil, som viste hendes smilehul i hendes højre side af kinden hver gang hun smilte til mig "Niall du lytter jo ikke!" blev der sagt og jeg så opmærksomt mod hende "Yea hvad er der?" spurgte jeg og så mod hende, hun havde taget en sød hvid lårkort kjole med blonder på "Du ser sød ud" fik jeg frem sagt "Synes du?" hun snurrede hen mod mig til sengekanten og stoppede foran mig og lagde hendes hænder på mine skuldre "Ja du ser meget smuk ud" hvad! Sagde jeg lige smuk?

Jeg smilte til hende da hun sagde "Stop det!" "Stop hvad?" spurgte jeg hende og smilte til hende igen "Det der! Du smiler konstant til mig" jeg grinte, men hun skubbede mig bagover i hendes seng "Hey!" sagde jeg og tog fat i hendes arme og hev hende ned ved siden af mig. Hun begyndte at grine og jeg kunne ikke lade vær med at se på hende "Hvad er der nu? Griner jeg grimt eller sådan noget?" udbrød hun i sit grin "Nej du er bare utrolig smuk" sagde jeg og hun rødmede "Ej stop sig det bare som det er, mit grin er grimt" hun så undersøgende på mig og hendes hoved rykkede tættere mod mit "Nej dit grin er dejligt jeg mener det og det er ikke det eneste der er dejligt ved dig" hun rødmede lidt mere og jeg rykkede lidt tættere på hende, hendes åndedræt var langsomt og let "Nårh er der mere?" hendes lyd ramte mig som en let hvisken "Ja. Dit smil gør mig kun glad, du får mig til at smile konstant selv da du fake græd, bare jeg ser på dig ser jeg ind i dig alt det gode, din stemme når den snakke til en eller bare mumler noget smiler jeg. Og så er der jo din overdådige lækre krop som du ikke er bange for at vise, hvilket er godt for mig" jeg gav hende et skævt smil og hendes øjne hvilede bare på mig og hun førte sig selv frem mod mig, bogstavligtalt hendes krop lå op ad min nu og hun hviskede "Jeg elsker også dit smil, din irske charme går lige i mig og så dit søde farvede hår der vare står utrolig godt til dine helt fantastiske blå øjne som jeg ville kunne stirre i forevigt hvis det stod til mig" jeg lukkede munden på hende ved at trykke mine læber mod hendes og jeg fortryder intet.

Tammi's synsvinkel:

Hans læber ramte mine som en silke kjole der omfavnede ens krop i et helt stykke. Han førte sin hånd op til min kind og udviklede kysset i det han trak mig tættere mod ham, normal kysser jeg ikke bare en jeg har kendt i en halvanden dag, men Niall, han er anderledes han virker... Perfekt!

...

Der var en akavet stemning i bilen på vej hjem til drengenes fælles bo, tænk de havde et fælles bo og hver deres lejlighed oven i. Vildt!

"Hvorfor er i så stille?" Spurgte Louis om og han hentyde klart til Niall og mig. Jeg så mod ham Niall, Louis og mig sad på bagsædet og Louis skulle absolut side i midten og ja det vil sige at Liam køre. "Vi er ikke stille" svarede Niall ham "Nej overhovedet ikke, så siger vi det" Louis er så provokerende, men så sød alligevel han er som den bror jeg aldrig har fået og ja, jeg er ene barn.

"Louis der er ikke noget okay!" udbrød jeg og han begyndte at grine "Hey søde, man kan se der er sket noget imellem jer, sig det i kan lide hinanden" Liam grinte over det Louis sagde og jeg kunne se Niall små smile for sig selv "Vi er bare venner, KUN venner ikke noget som helst andet" skar jeg det ud i pap for ham, Niall's smil falmede lidt og det samme gjorde mit og det opdagede de to andre tydeligvis.

Vi steg ud af bilen alle fire og jeg så på deres fællesbo, WOW! Det er totalt stort og pænt!

Hvad fuck skal der ske!

Jeg stod og betragtede bygningen i noget tid og gik så ind af hoveddøren som de andre var gået ind af og blev mødt af en dreng der var total charmerende! Han havde de smukkeste grønne øjne og de flotteste brune krøller og så det... Det charmerende smil han gav mig

"Og hvem er så denne smukke charmerende og meget fascinerende pige?" jeg smilte lidt akavet og rekte ham hånden "Tammi og du?" han tog imod min hånd og kyssede let dens overflade "Mit navn er Harry"

(Så... Nu er Harry kommet ind i billedet, hvorfor skjuler Niall og Tammi deres kys og hvad mon der sker? Kommenter!!! Kiss kiss too all)