Alt kan ske

Kapitel 1

Hej mit navn er Emilia, jeg er 17 år gammel og bor i Californien, jeg flyttede hertil da jeg var 6 år gammel, fordi min mor mødte en ny mand Darick, han er mega sød. Vi skal snart flytte til Los Angeles, fordi min mor har fået nyt job og det glæder jeg mig så meget til, jeg er nemlig blevet den stille og kedelige pige i klassen og hvem gider at være det.. Vi flytter efter sommerferien, men ville ønske vi flyttede før. Jeg vil helst glemme denne skole og alle menneskerne og starte op på noget nyt, sammen med nogle som ikke kender mig og som jeg ikke kender.

"Emilia du skal op" råber mor nede fra stuen.

Jeg havde ikke registreret mit vækkeur, som havde ringet i 2 min.

Jeg stod op og hoppede i et par gamle joggingbukser.

Jeg løb nedenunder greb et æble og løb udenfor, hvor Derick holdte klar, for at køre mig til træning.

*Når vi flytter til LA, vil jeg gerne med på cheerleader-holdet så det træner jeg op til.*

Samtalen i Derick's bil.

"Hvor langt er du med kørekortet" spurgte Derick mig om.

"Om en måned skal jeg til den endelige køreprøve, så det glæder jeg mig til" Svarede jeg.

Det tager kun 5 min. for Derick at køre mig til træning, men han gøre det med glæde. 1 time efter holder han der igen, for at hente mig og køre mig i skole. Han er bare den bedste, vi havde en mega god connection, helt fra start af og nu snakker jeg jo heller ikke med min far, så det er meget rart at have Derick, selvom han ikke er som en far for mig, mere som en god ven.

I dag har jeg en rød kjole, med hvide blomster på.

*Jeg elsker den kjole jeg føler mig pæn i den, selvom folk ikke ser mig*

I skolen

Da jeg går ind af de store brune døre, rammer der en summende larm som fylder mine øre, som en irriterende bi. Der er ikke nogen som kigger på mig eller snakker til mig. *Den første dør ud af tre døre er overstået, nu skal jeg igennem den anden døre ind mod min gang.*

Jeg står nu foran mit klasseværelse *Hvad skal jeg gøre, er mega nervøs.*

Jeg tager i dørhåndtaget og går ind, holder hovedet lavt og går ned i den anden ende. *Håber ikke der var nogen der så mig.* "EMILIA" Bliver der råbt bag mig, det er en meget mørk og tør stemme. Jeg vænner mig langsomt rundt og ser det er Marvin. Marvin er den mest populære i klassen (selvfølgelig)

Samtale med Marvin

M- Du ser godt ud i dag. Sagde han med et lille smil på læben.

*Hvad skal jeg sige? Han har aldrig sagt noget til mig før.*

E- Mangle tak. Sagde jeg imens jeg vendte mig om og gik selvsikkert hen mod min plads.

Da jeg satte mig kiggede alle hen på mig, som om de ikke anede hvem jeg var. Det var som om jeg blev overvåget og alle hviskede til hinanden, der var faktisk også en der pegede på mig.

Da timen var slut hørte jeg noget af pigerne snakke om mig og om hvem jeg var og hvorfor Marvin snakkede til mig. Ude på gangen gik jeg forbi Marvin, han vinkede mig hen til ham, fordi han ville høre om vi ikke skulle ses i sommerferien, jeg blev lidt overrasket over at han spurgte mig om det.

Samtalen med Marvin.

M- Eee-emilia.. hvad skal du i sommerferien? Kom det stammende fra ham.

E- Ikke så meget, hvad så da?

M- Øhm.. Jeg ville høre om vi ikke skulle finde en dag?

E- JO! Eller.. jo, det vil jeg da gerne.

M- SUPER! MRRh (rømmer han) Super, jeg skriver.

*IIIIHHH hvad skete der lige der?! Hvad skal jeg have på, det skal være noget casual det må ikke lige jeg prøver for meget, meeen der er også et par dage til sommerferien*

Skoledagen var slut og jeg blev hentet af Darick, som jeg altid gør. Da jeg kom hjem løb jeg ovenpå, så hurtig jeg kunne for at tjekke om Marvin havde skrevet, det havde han desværre ikke.

*Var jeg for meget i skolen. Mon ikke at han skriver i morgen eller senere?*

Det var så det første kapitel, håber i kunne lide det.