Fallin' All In You

16. Jeremy's og en sur Jonas

Da han kommer ud ad døren, iført sin jakke, går han forbi mig mod udgangen af biografen. "Kommer du eller hvad?". Spørger han imens han går. Jeg skynder mig efter ham.

"Jeg tænkte på om du måske var sulten?". Spørger han da vi sidder i bilen på vej hjem af. "Øhm... jo, måske lidt". Siger jeg og kan straks høre min mave rumle. Det lader til at det ikke kun var mig der kunne høre det, da Jonas begynder at grine. "Javel, så køre vi lige forbi Jeremy's". Siger han, stadig med et smil på læben.

"Okay". Svarer jeg og kigger ud ad vinduet. Det er mørkt udenfor, så lyset fra byens mange gader kan ses gennem ruden. Jeg sidder og beundre lyset og tænker tilbage på de mange gange jeg har siddet sådan og kigget ud over London.

Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange min far har taget min søster og jeg med på aftenture op til vores "hemmelige sted", da vi var mindre. Vi har siddet på bagsædet af vores fars elskede Volvo og kigget ud på Londons mange gader. Der har været højt musik i radioen og en dansende far ved rattet, og en helt masse latter. Min søster har holdt min hånd og sunget med på de kendte sange.

Jeg savner de dage så meget at det gør helt ondt indeni. Jeg savner varmen og trygheden fra min søsters hånd og den glæde der har været fra min families latter. Jeg savner min fars smil hver gang vores øjne mødtes i bakspejlet og hans skingre stemme når han prøvede at synge med på "What Makes You Beautiful". Hans "all-time favorite song". Jeg kan mærke et lille smil på min læbe.

"Hey er du okay?". Jeg bliver knipset ud af mine tanker, og opdager at Jonas sidder og kigger på mig. Hvad vil han nu? Jeg opdager hurtigt hvorfor han spørger, da mine kinder er fyldt med tårer, så jeg fjerner dem hurtigt med bagsiden af min hånd. "Yeah... har det helt fint". Siger jeg og tvinger et smil frem. Jeg må vidst have været kørt lidt op i mine egne tanker, for det var ikke meningen at jeg skulle sidde og græde, i hvertfald ikke lige nu.

Jeg opdager hurtigt at bilen holder i stå, da Jonas træder ud ad den. Han går rundt om bilen og skal lige til at åbne min dør, da han stopper sig selv i farten. I stedet gør han et nik med hovedet, vender sig om og går hen imod Jeremy's. Wauw sikke en gentleman. Jeg kigger en sidste gang i bakspejlet før at jeg tager min taske og går ud på parkeringspladsen.

Inde på dineren er der næsten helt tomt og en duft af fedtede burgere og friture finder sig vej op til mine næsebore. Jeremy's er varm og hyggelig, og er indrettet som en hver anden diner, med røde båse og ternet gulve. Jeg må faktisk indrømme at det er min første gang på sådan en, det er ikke noget vi lige har så meget af i England.

Jeg følger efter Jonas, ned igennem restauranten, og ned til den nederste bås i lokalet. Han sætter sig, så han har udsigt ud over restauranten og lader pladsen med ryggen til, tilbage til mig. Selvfølgelig, så ingen kan se hvilken pige han nu har taget med sig. Han har sikkert taget alle hans "chicks" med herind for en lille snack før de skulle videre hjem til hans sted.

Jeg sætter mig på sædet overfor hans. "Hvad kunne du tænke dig?". Spørger han og rækker mig et menukort fra holderen på bordet. "Jeremy's, byens bedste burger". Står der på forsiden. Jeg åbner kortet og kigger igennem det. Burger, burger, burger og atter burger. Selvfølgelig, ingen salat, hvad havde jeg forventet. "Øhm...". Siger jeg, da jeg stadig ikke har bestemt mig endnu. Han kigger op fra menukortet, tydeligvis utålmodig.

"Okay... så længe du ikke bestiller hele menuen... så mange penge har jeg altså heller ikke". Siger han selvsikkert. Jeg kigger op fra menukortet og kan se et smørret smil på hans læbe. "Yeah, som om". siger jeg bare og himler med øjenene, jeg magter ikke det der lige nu.