Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 23 - Madlavning

Jeg er ude og løbe, da min mobil ringer. Modvilligt stopper jeg op og tager den op af min lomme. Jeg løber lidt på stedet, det er Anthon? "Hva så?" Spørger jeg, da jeg tager mobilen op til øret. "Hey, hvad laver du?" Spørger han. "Jeg er ude og løbe" siger jeg, mens jeg kigger på min skridt- og kalorietæller på min arm. "Fedt, kommer du ikke herhjem?" Spørger han. "Øhm?" Siger jeg bare. "Thor er her ikke, og jeg keder mig" siger Anthon, hvilket jeg sukker over. "Anthon jeg løber" siger jeg. "Jeg har brug for motion, jeg er blevet mega tyk" sukker jeg. En mand der går forbi mig på gaden rynker sine bryn af mig, kigger ned af min krop hvorefter han fnyser af mig og går videre. "Hold nu kæft, du kan også motionere herhjemme. Hvis du forstår?" Siger Anthon, jeg fanger den omgående og begynder at smile en smule. "Jeg ved ikke, jeg sveder" siger jeg bare. "Kom nu Celine. Du kan låne mit bad" siger Anthon. "Men jeg har også selv er bad jeg kan bruge jo" siger jeg. "Jameeen, mit vand er bedre end dit" siger Anthon, hvilket jeg begynder at grine af. "Så dét er det? Jamen så må jeg jo hellere komme hjem til dig og gå i bad" griner jeg. "Fedt! Jeg venter spændt" siger Anthon. "Vi ses" siger jeg bare og ligger på. Så løber jeg hen til vores opgang.

Jeg står med armene over kors, da Anthon åbner døren for mig. Han kigger ned af min krop, hvilket jeg hæver mine bryn af. "Du ser godt ud i træningstøj" siger han, og så går jeg stille ind. "Men du ville se så meget bedre ud hvis ikke havde noget på overhovedet" siger Anthon, læner sig ind mod mig og smækker opgangdøren i, hvorefter han kysser mine læber. Jeg ligger mine hænder på hans kinder og vakler med ham, da han bakker ud mod hans badeværelse. Jeg springer op på ham, da det er meget lettere. Så løfter han mig derud. Han trækker min sports-bh af mig og tager derefter sin t-shirt af. Jeg tager mine løbebukser, løbesko og strømper af og kaster det på gulvet imens Anthon også tager alt hans tøj af. Så bliver jeg skubbet ud under bruseren, og Anthon får den tændt hurtigt mens vi kysser. Kort efter løber vandet ned af vores nøgne kroppe. Anthon ligger sin hånd på min ryg og trækker mig helt tæt ind til sig. "Sut den" mumler Anthon, jeg sætter mig bare på hug med det samme og begynder på det. Da han er helt stiv, hiver han mig op og stå igen. Jeg smiler lidt over hvor hård han er ved mig, det tænder mig så meget. "Hvad smiler du sådan for?" Griner Anthon og vender mig om. "Ikke noget" svarer jeg bare og støtter mig op af væggen. Da jeg føler Anthon trænge sig ind i mig, lukker jeg mine øjne i nydelse. Jeg stønner lavt. "Havde du savnet det?" Mumler Anthon og tager mine arme om på min ryg. Jeg nikker. "Ja" stønner jeg. Anthon holder mine hænder samlet ved at holde fat i mine håndled med den ene hånd. Den anden hånd bruger han til at tage fat i mit hår. Jeg stønner højere og højere jo hurtigere han knepper mig. Der går lidt tid, så slipper Anthon mine hænder og maser mig op af væggen. Han holder om min mave med den ene arm og den anden bruger han til at røre mine bryster. Jeg stønner bare højt videre.

"Skal jeg lave noget mad til os?" Spørger Anthon. Jeg står og er ved at binde et håndklæde om mig. "Det kan du godt" siger jeg. "Men jeg spiste for et par timer siden, så jeg er ikke sååå sulten" fortsætter jeg. "Oki. Jeg laver bare noget rugbrød med Avocado og et æg" siger Anthon. "Det lyder lækkert" smiler jeg. Anthon smiler kort til mig og går ud i køkkenet. Jeg bliver stående på badeværelset og føntørrer mit hår så det er tørt. Så reder jeg det hurigt igennem og går ud til Anthon. "Har du et eller andet tøj jeg kan låne? Jeg har seriøst ikke lyst til at tage mit træningstøj på" siger jeg. Anthon nikker. "Der ligger et joggingsæt inde på mit værelse, bare tag det" siger han mens han koncentrerer sig om at skære avocado. Jeg nikker. "Tak" siger jeg.
Da jeg går mod Anthons værelse, skal jeg først forbi Thors. Hans dør står åben, men han er der ikke. Det ligner sig selv, intet har ændret sig. Det er pænt og ryddet op. Idet jeg åbner døren ind til Anthons værelse, får jeg et gevaldigt chok. Der ligger tøj over det hele. Hans klædeskab står åbent og hans seng er ikke engang redt. Ihærdigt forsøger jeg at gå gennem værelset og over til en kontorstol han har stående foran et bord med hans computer og nogle kæmpe højtalere på. Der hænger hans grå joggingsæt. Det går op for mig, at mine underbukser også er vold klamme, så jeg går hen til hans klædeskab for at finde nogle boxershorts, som jeg kan låne. Den første skuffe jeg åbner er heldigvis hans undertøjsskuffe, så jeg griber bare ud efter det første par jeg ser. Idet jeg tager dem op, kommer der en helt masse små poser frem. Jeg bliver så chokeret. Der ligger flere poser med små piller i og i nogle er der noget hvidt pulver. Jeg skal ikke tænke særligt meget over det, jeg ved jo godt hvad det er. Jeg synker en klump og kigger hurtigt hen mod døren. Anthon kan ikke se mig. Hurtigt tager jeg fat i poserne og går hen til hans vindue. Jeg åbner det meget forsigtigt op og kaster dem så udenfor. De skal bare væk! Han skal slet ikke fristes til at tage noget som helst. "Kan du finde det?" Råber Anthon ude fra køkkenet. "Jaer, jeg kommer nu" råber jeg tilbage og lukker vinduet i. Så skynder jeg mig i tøjet.
   "Hvor skal jeg gøre af håndklædet?" Spørger jeg Anthon. "Bare smid det ud i vasketøjskurven på badeværelset" siger han. Jeg nikker og går derud. Så går jeg stille ud til Anthon igen og sætter mig ved spisebordet. Jeg sidder bare med min mobil mens Anthon laver mad. Da han serverer en tallerken foran mig, ligger jeg dog min mobil væk. "Fråderen" siger jeg, og tager fat i bestikket. "Du er jo mega god til at lave mad" smiler jeg til ham. "Ja, troede du ik det da?" Griner Anthon til mig. "Tjo altså... Du er god, men ikke bedre end mig" griner jeg så, Anthon hæver sine bryn. "Det tror jeg ikke på! Jeg burde være kok!" Siger han, hvilket jeg griner af. "Jamen jeg burde være mischelinkok!" Siger jeg. "Det kommer an på en prøve så" siger Anthon. "Okay, jeg er på" siger jeg. "Så går vi ned og handler ind til en svær ret som ingen af os har lavet før, og den der laver den bedst vinder" griner Anthon. "Det er fandme en aftale" siger jeg og stikker min hånd ind over bordet. Anthon tager fat i den. "Godt så" siger han.