Fra Fortid Til Fremtid - Citybois

Kapitel 49 - Brylluppet

I dag er dagen. Thor og Matilde skal giftes. Jeg er virkelig oprigtigt glad på deres vegne, og jeg glæder mig virkelig til at fejre dem. "Har du pakket kondomer?" Spørger Lauge, som kommer frem bag mig. Jeg smiler blidt og vender mig mod ham. "Du er sjov" smiler jeg. Brylluppet bliver holdt i Hørsholm Kirke. Det er der Matilde er blevet døbt og konfirmeret, og det har altid været hendes ønske at blive gift der. Det er også virkelig en smuk kirke. Efterfølgende bliver festen holdt på Rungstedgaard, hvor vi alle får lov at sove natten over. Thor og Matilde bliver dog hentet omkring midnat, for de skal på bryllupsrejse til Bali, hvilket jeg misunder mere end noget andet. Jeg har aldrig været på Bali, og jeg vil så gerne derhen. Men selvfølgelig er jeg glad på deres vegne. "Hvad så med frækt nattøj?" Griner Lauge, jeg skubber til ham. "Der kommer ikke til at ske noget med Anthon" smiler jeg, og vender mig om mod spejlet igen, for at se på min kjole endnu engang. Den er voldsomt smuk. Den er en mørk kongeblå og lyserød, med en snittet udskæring ved brystet, som er ekstremt fangende. Der er desuden en udskæring ved låret, som også er virkelig sexet. Jeg elsker den her kjole. "Med den kjole kan du score enhver mand" smiler Lauge. "Tak Lauge" smiler jeg blidt. Vi har øjenkontakt gennem spejlet. "Og tak fordi du har været der for mig. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden dig" fortsætter jeg. Lauge smiler. "Tak mig i morgen, når du har haft en magisk nat med Anthon" siger han, hvilket jeg griner af. "Skal vi komme afsted?" Spørger jeg og tager fat i min lille kuffert. Lauge nikker og så går vi alle tre ned i bilen.
   "Din kjole er guddommelig smuk" siger Cille, da vi sætter os ind i bilen en anelse besværligt grundet vores lange kjoler. "I lige måde!" Siger jeg, og spænder min sele så forsigtigt så muligt, så jeg ikke ødelægger mit hår. "Jeg glæder mig til at se Matildes kjole" siger jeg spændt, da vi kører. "Også mig!" Siger Cille. "Jeg glæder mig til at se Thors jakkesæt. Han havde oprigtigt tøjkrise i går aftes" siger Lauge, hvilket jeg hæver mine bryn af. "Typisk Thor" griner jeg. "Det er virkelig typisk ham" siger Lauge og ryster på hovedet. Jeg smiler bare og ser ned i min mobil.

Spændt sidder jeg og venter på at brylluppet går igang. Jeg sidder ved siden af Cille helt yderst. Så vidt jeg kan se, er Anthon ikke kommet endnu. "Hvor er han?" Mumler jeg for mig selv. "Hvad?" Spørger Cille, men jeg ryster bare på hovedet. "Ik noget" siger jeg. Lige idet musikken begynder at spille, kommer Anthon løbende. Han sætter sig lige ved siden af mig, men på den anden side af kirkegulvet. Vi får hurtigt øjenkontakt. Anthon holder den, så det er umuligt for mig at se væk, også selvom brylluppet er igang. Mit blik fokuserer på ingen måde på Matilde eller Thor for den sags skyld. Selv da hun går imellem Anthon og jeg, fjerner ingen af os vores øjne. Først da Cille skubber til mig, retter jeg mit blik op mod Thor og Matilde. Shit. Hvad skete der lige? Kort ser jeg mod Anthon, men han har også rettet hans blik mod de andre. Mit hjerte banker hurtigere end nogensinde før, det er en mærkelig følelse der går gennem kroppen. Ubeskriveligt.

Brylluppet forløber som bryllupper nu forløber. De siger naturligvis ja til hinanden, folk kaster ris, lykønsker osv. Jeg må indtømme, at det har været svært at holde 100% fokus på Thor og Matilde. Jeg har virkelig haft et godt øje til Anthon under hele seancen. Det er frustrerende.
   Festen er nu rykket til Rungstedgaard, og jeg står lidt udenfor i mine egne tanker. "Heeeey, hvad står du her for helt alene?" Griner Thor og lægger sine hænder på mine skuldre. Jeg smiler en smule. "Jeg tænker bare lidt. Ser ud på vandet" siger jeg og tager en tår af min vin. "Er det Anthon der fylder?" Spjætter Thor og lægger en arm omkring mig. Jeg nikker en smule og ser ned. "Jeg elsker ham jo stadig" mumler jeg. "Virkelig højt" tilføjer jeg lavt. Thor nikker. "Det ved jeg... Hvorfor snakker du ikke med ham?" Spørger han, hvilket jeg bare hæver mine bryn af. "Til dit bryllup? No Way. Det kan ende så galt. Han ender med at rive hovedet af mig" siger jeg. Thor griner. "Neeej han gør ej" griner han. "Han har kigget på dig hele dagen" fortsætter Thor. Vi retter begge vores blik mod ham. Han står og snakker med en eller anden pige, men skæver i et kort sekund hen mod os, så retter han blikket tilbage mod pigen. "Det er fint Thor" smiler jeg. "Lad os ikke snakke om mig, du er en gift mand!" Smiler jeg og skubber venskabeligt til ham. Thor griner. "Det er jeg" smiler han. På nogle områder kan jeg godt savne mit forhold med Thor. Det var stabilt, jeg har glad. Men jeg manglede bare den der spændning. Det gjorde jeg virkelig. Ikke ét ondt ord om Thor. Absolut ikke. "Du havde chancen smukke" siger han så og blinker ril mig. "Hold nu din kæft" griner jeg og skubber ham væk. Thor smiler. "Kom ind snart" siger han, hvilket jeg bare nikker lidt på hovedet af. Så går Thor indenfor, og jeg er igen efterladt til mig selv. Mit blik falder på Anthon, som efterhånden er kommet meget tæt på hende pigen. De står vitterligt helt op af hinanden. Han hvisker et eller andet i hendes øre, som hun griner af. Jeg kan mærke jalousien fylde mere og mere indeni mig. Jeg kan ikke høre dem på den her afstand, men bare at se dem kigge ind i hinandens øjne, er til st brække sig over. Til sidst lægger Anthon en hånd i nakken på hende og snaver hende derefter. Dét var virkelig dråben. På enormt kort tid bunder jeg mit glas med vin, stiller det hårdt ned på bordet og suser lige forbi dem og ind til festen igen.
   Jeg havner direkte i baren. "Fem vodkashots tak" mumler jeg. Bartenderen hæver kort sine bryn, men fylder derefter fem shotglas op med vodka. "Tak for det" siger jeg. De er nede hurtigere end jeg selv havde regnet med. "Fem mere" mumler jeg så, og får derefter et refill. "Hvad sker der med dig?" Griner Lauge pludselig bag mig. Jeg sukker. "Kan du ikke blande dig udenom?" Mumler jeg og tager mine shots. "Og fem mere tak" siger jeg. Bartenderen får det efterhånden dårligt med at blive ved med at skænke mig de shots, men han gør det alligevel. "Rolig Celine" griner Lauge og sætter sig ned ved siden af mig. "Jeg skal bede om fem vodkashots også" siger Lauge. Jeg smiler en smule og ser hen mod ham. "Hvad drikker du for?" Mumler jeg og tager et shot. "Cille og jeg er oppe og skændes igen igen" sukker Lauge og griner en smule. Jeg smiler en smule. "Skændes I ikke tit? Altså bare over sådan små ting" Spørger jeg. "Jojo. Men det er irriterende efterhånden. Vi kan knapt nok gå én dag uden der er et eller andet problem" mumler Lauge og stiller hans shots foran ham. "Vores kærlighedsliv er ikke de bedste" siger jeg bare og tager de resterende fire shots, hvorefter jeg naturligvis beder om fem mere. "Nej. Jeg så godt Anthon med Josephine" sukker Lauge. "Hedder hun det?" Mumler jeg bare og tager en dyb indånding, inden jeg drikker mine nye fem shots. Jeg kan slet ikke finde rundt i hvor mange jeg har fået efterhånden, men jeg kan ikke mærke det så godt endnu - så jeg drikker videre. "Men fuck nu ham" siger Lauge og lægger en hånd på mit lår. "Han ved godt at han ikke får bedre end dig, han gør det kun for at få det bedre med sig selv. Jeg er helt sikker" griner Lauge. Jeg smiler en smule. "God måde at gøre det på så" siger jeg bare. "Kan jeg bede om en Long Island Ice Tea?" Spørger jeg bartenderen, som igen igen igen bare ser chokeret på mig. "Selvfølgelig" mumler han så og laver den. Lauge griner en smule. "Sig til hvis der bliver noget ikke" siger han og rejser sig. "Jaer" svarer jeg bare, og så forlader Lauge mig helt alene i baren.

Jeg tror efterhånden jeg har siddet for mig selv i baren og drukket i en god times tid. Alle de vodkashots og de seks Long Island Ice Tea's jeg har drukket har virkelig sat sine spor. Jeg er SÅ fuld. Jeg kan knapt nok se noget. I det sekund jeg hopper ned af stolen, for at gå ud og få noget luft, springer jeg direkte ind i den eneste person, jeg ikke skulle springe ind i. Anthon. "Se dig dog for" vrisser han. Jeg ser bare på ham så godt som jeg nu kan. "Undskyld" mumler jeg og forsøger at gå udenom ham, men jeg mister balancen. Heldigvis griber Anthon mig. "Hvor meget har du drukket?" Spørger han. "Hvad kommer det dig ved?" Mumler jeg bare og vrider mig en smule, for at komme løs fra hans greb. Til sidst giver han slip på mig. "Undskyld jeg spørger" siger han en smule fornærmet. Jeg kigger bare ned i jorden og koncentrerer mig om hvert et skridt jeg tager på vej udenfor. "Celine" kan jeg høre Anthon sige opgivende, hvorefter han følger med mig. Han holder sin arm ud til mig, så jeg kan tage fat i ham - men jeg gør det ikke. "Du behøver ikke hjælpe mig Anthon" mumler jeg bare og sætter mig tungt ned i en stol udenfor. "Du kan jo ikke engang gå" siger han bare. "Og hvad så? Hvad rager det seriøst dig? Du er så ligeglad med mig. Gå din vej" siger jeg højt. Folk omkring os retter deres blik mod os, som om vi var dyr i Zoologisk have. "Kom nu her" siger Anthon og griber fat i mit håndled, hvorefter han trækker mig med ham ud på græsset. "Hallo. Jeg  har høje hæle på" vrisser jeg. "Og det gør ondt" fortsætter jeg og hentyder hans hårde greb om mit håndled. "Hvad er der seriøst galt med dig Celine?" Spørger Anthon så og giver slip på mig, da vi er kommet væk fra de andre. Jeg ser bare på ham. "Jeg kunne spørge dig om det samme..." mumler jeg. "Hold nu op med det der, please! I et helt fucking år har jeg gået rundt og ventet på dig som en eller anden idiot! Jeg var frustreret over de ting du havde udtalt dig om, men jeg ventede fandme alligevel. Jeg har været så ked af det, og du har ikke engang skrevet én besked til mig. Det var da det mindste du kunne gøre..." siger Anthon. Jeg er så fuld lige nu. Det bliver svært at have den her samtale, men jeg må gøre mit bedste. "Anthon det er jo ikke fordi jeg ikke ville skrive" mumler jeg. "Mine forældre tjekkede min mobil dagligt for at sikre sig, at jeg ikke var i kontakt med dig, Thor - eller nogen anden. Jeg har ikke gjort det her for sjov" sukker jeg. Anthon ser bare på mig. "Og jeg ville aldrig udtale mig som jeg gjorde af egen fri vilje. Aldrig! Jeg kan vise dig billeder af det manuskript min far lavede til mig, inden jeg lavede de interviews. Jeg var virkelig tvunget" afslutter jeg. "Det er noget lort Celine. Ingen mennesker er tvunget til at gøre den slags" siger Anthon bare. "Jo jeg var! Jeg havde intet sted at tage hen, overhovedet! Mine forældre ville stoppe med at overføre mig penge, så jeg kunne ikke engang købe min egen lejlighed! Og jeg måtte ikke blive lukket indenfor deres døre, hvis ikke jeg svor at jeg ville lukke historien om os" snøfter jeg. Mine øjne er fyldte af tårer. Det er forfærdeligt det her. "Undskyld Celine. Men jeg kan ikke tilgive dig for det her" mumler Anthon, og begynder at gå sin vej. Jeg vender mig mod ham. "De mærker på min krop" siger jeg. Anthon stopper op. "Mine forældre tvang mig til at indgå i et offentligt forhold med Joachim - som du nok har set. Vi var ikke kærester. Jeg hader ham. Men han udnyttede mig for det. Tvang mig til at sutte hans pik, you name it. Han... Altså... Han slog mig, når jeg ikke ville" siger jeg. Anthon bliver bare stående med ryggen til mig. "Jeg har ville have dig tilbage hele tiden. Der er ikke noget jeg hellere ville" afslutter jeg. I et stykke tid er Anthon stille, men så kan jeg høre han sukker. Derefter går han sin vej. "Anthon vent nu" siger jeg og løber efter ham så godt som jeg kan. "Please ikke gå" siger jeg og tager fat i ham. I samme øjeblik vender han sig om, lægger sine hænder på mine kinder og kysser mig. Jeg er chokeret. Jeg er virkelig virkelig chokeret, men jeg kysser med. Det er et temmeligt heftigt kys, det er alt hvad  jeg overhovedet har længdes efter. Blidt løfter Anthon mig op uden at bryde kysset, og så bærer han mig hen til bagindgangen på Rungstedgaard - lige der hvor værelserne er. Anthon får på en eller anden måde låst døren til hans værelse op, og smækker den i igen bagefter. Så kaster han mig i sengen og trækker hurtigt sin trøje over hovedet. Jeg åbner bare min kjole, og gør det samme. Forsigtigt lægger Anthon sig ned over mig, jeg smiler lidt til ham og han smiler igen. Så kysser han mine læber kort, så min hals, mit bryst, min mave - helt ned til mit underliv. Her trækker han stille mine trusser af mig og kysser mine inderlår inden han med hans tinge kærtegner mig. Jeg tager fat i lagenet i sengen og holder godt fast i det, mens jeg stønner lavt. Det føles så godt. Imens han er igang får han sine bukser og underbukser af, og så trænger han sig ind i mig. I dét øjeblik går alt bare op for mig. Hvor meget jeg har manglet ham i mit liv, hvor meget jeg har savnet ham. Han er den jeg elsker, og jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde kunne forlade ham. Det ved jeg virkelig ikke.