hidden [h.s] (Dansk oversættelse)

seks

Harry læner sig over et skrivebord, håndfladerne ligger fladt på overfladen da han snakker til en fornem mand, siddende i en stol bagved skrivebordet. Hans ansigt er blankt da Harry træder tilbage, hans øjne skifter i forvirring da han ser mig.

"Ah," siger manden bag bordet. "Du må være Rose." Han smiler. "Robert Crystal, CEO af Crystal Publishing." Han rejser sig op og går hen til mig, hans arm er strækt.

Jeg ryster hans hånd i et håndtryk, prøver at ignorere Harrys stirren. "Det er en fornøjelse," siger jeg.

"Nej," siger Mr. Crystal. "Fornøjelsen er min." Han ser ud til at være lettet over at jeg reddede ham fra Harry og hans råben.

"Mr. Greenman bad mig om at aflevere manuskriptet jeg redigerede," fortæller jeg ham, og placerer det på hans skrivebord.

"Ah, selvfølgelig," siger han og tager det op. "Lad os tale om det, skal vi?"

"Mr. Crystals," afbryder Harry. "Vi var ikke færdige med at tale--"

"Gjort er gjort, Mr. Styles, der er ikke noget du kan gøre ved det," sukker Mr. Crystal.

"Jo der er," siger Harry. "Der er en simpel løsning--"

"Jeg er ked af det," siger Mr. Crystal. "Gjort er gjort."

Harrys kinder blusser. "Med al respekt, Mr. Crystal, hvad fanden tænker du på?"

Jeg spærrer øjnene op da jeg hører hvordan Harry taler til en der er højere end ham selv. Det var en ting med Mr. Greenman, men det her tager det til et nyt level.

"Gå tilbage til dit arbejde, Styles."

"Jeg går ikke tilbage til arbejdet før disse budget nedskæringer er reduceret med mindst seks procent."

"Du er måske den bedste regnskabsfører vi har, Styles, men jeg kan fandme stadig fyre dig!" Råber Mr. Crystal.

Harry synker, hans Adams æble vugger op og ned. "Hør her, jeg ved godt at jeg er doven. Jeg ved godt at jeg ikke får så meget lavet. Men du er nødt til at lytte til mig omkring de her nedskæringer, Crystals, for hvis du ikke gør, går det her firma ned." Harry tager et sidste blik på Mr. Crystals før han vender om og spankulerer ud af kontoret.

Mr. Crystals sukker, og ryster på hovedet da han sætter sig tilbage til sit bord. "To timer," siger han. "Ny rekord."

"Kommer han her ofte?" Spørger jeg og sætter mig.

"Oh, mindst to gange et kvarter. Han har en slags generel klage over hvordan dette selskab drives." Mr. Crystals bladrer igennem nogle papirer omkring hans skrivebord. Han skimmer over et papir og ryster på hovedet. "Jeg har ikke lyst til at indrømme det, men drengen har måske ret."

Jeg retter mig op i stolen. "Alle siger at han er den bedste regnskabsfører," siger jeg. "Måske skulle du prøve at lytte til ham?" Jeg har ingen anelse om hvorfor jeg hjælper Harry her, men hvis det er godt for firmaet (ikke for at nævne mit job), er det okay.

Mr. Crystal bladrer igennem flere papirer og læser et par stykker. Han knytter sin kæbe.

"Damn it," bander Mr. Crystals. Han trykker på en knap på telefonen på skrivebordet. "Få Styles herind igen," siger han forhastet.

Indenfor sekunder, stormer Harry igennem dørene, forpustet. "Du ville have mig tilbage?" Spørger han håbefuldt.

"Jeg tænkte over hvad du sagde," siger Mr. Crystals. "Og du har måske ret."

Lettelse strømmer ud over Harrys ansigt før det bliver erstattet med et selvglad grin. "Tak," siger han.

"Du kan takke Rose her, for at give mig en ekstra tanke om det," siger Mr. Crystals. Harrys øjne flakker hen på mig. Jeg kigger ned.

"Godt," siger Harry. "Tak Mr. Crystals. Du vil ikke fortryde denne beslutning, du vil spare en masse penge."

Mr. Crystals nikker og Harry forlader kontoret, kigger på mig en sidste gang.

Da jeg hører døren lukke, rejser jeg mig på mine ben. "Jeg skal nok til at gå," siger jeg. "Det var en fornøjelse at møde dig."

Mr. Crystals nikker. "I lige måde, frøken Knight. Jeg ser frem til at se mere af dit arbejde, hvis dette manuskript er så godt redigeret som Greenman siger det er." Han smiler til mig.

Jeg nikker og takker ham igen inden jeg forlader kontoret. Jeg ligger mærke til at den allerede er over fire og det er tid til at tage hjem, selvom jeg ikke ved hvor tiden er forsvundet hen.

Jeg skynder mig tilbage til mit skrivebord og pakker mine ting. Jeg svinger min taske over min skulder og sukker, skubber håret væk fra ansigtet. Jeg nikker farvel til Marion og tager elevatoren ned til stueetagen.

Det overrasker mig ikke at se Harry lænende op imod døren ved hovedindgangen til bygningen. Hans øjne finder mine og han ligger sin telefon i lommen, og rejser sig ordentligt op.

Jeg bryder øjenkontakten med ham og går forbi, ignorerer ham.

"Rose," kalder han efter mig, og ender i gang ved siden af mig.

"Hmm."

"Hvorfor hjalp du mig?"

Jeg stopper med at gå, vender mig imod ham. "Hvad?"

"Du overbeviste Crystals. Hvorfor?"

Jeg trækker på skuldrene. "Jeg vil gerne have mit job i mere end tre år."

Harry anspænder sin kæbe. "Jeg kunne have overtalt ham selv."

"Altså det kunne du tydeligvis ikke."

"Det jeg siger er at jeg ikke har brug for din hjælp," vrisser han.

"Hvorfor takker du mig ikke bare?" Spørger jeg mopset, jeg bliver irriteret af hans attitude.

"Fordi jeg ikke engang bad om din hjælp."

"Næste gang du fejler at redde firmaet, skal du ikke regne med at jeg træder ind." Jeg fortsætter med at gå, vrede løber igennem mine vener.

"Det var også godt for dit job!" Råber han efter mig.

"Jeg ville ønske at det ikke var godt for dit job, for du gøre intet andet end at irritere alle!" Råber jeg tilbage, åbner min bildør og glider ind på sædet. Jeg bakker ud af parkeringspladsen så hurtigt jeg kan, så jeg ikke løber ind i Harry i lejlighedsbygningen. Jeg tænder radioen for prøve at køle mit temperament ned.

-

Godt nytår til alle!

- A-E